Ved lov for Færøerne nr. 208 af 11. juni 1959 om folkepension (årbog 1958-59, side 297) gennemførtes en folkepensionsordning, der i alt væsentligt svarede til, hvad der var gældende i den øvrige del af riget.

Væsentlige træk i nyordningen på Færøerne var en gradvis forhøjelse af pensionsydelserne, hvorved de kom til at ligge på linje med ydelserne i kommunegruppe III (landdistrikterne) efter folkeforsikringsloven og en — ligeledes gradvis — forhøjelse af tilgangsalderen for pension, således at der også på dette punkt kom overensstemmelse mellem reglerne på Færøerne og reglerne i den øvrige del af riget.

Pr. 1. april 1961 nåede pensionerne på Færøerne samme niveau som i kommunegruppe III efter reglerne i folkeforsikringsloven, således som disse var efter lovændringen af 2. oktober 1956, og pr. 1. april 1963 vil tilgangsalderen for folkepension på Færøerne være den samme, som er gældende i den øvrige del af riget.

Siden folkepensionsordningens (og invalidepensionsordningens) gennemførelse på Færøerne i 1959 er folkeforsikringsloven flere gange ændret, og ved lov nr. 238 af 10. juni 1960, hvorved navnlig gennemførtes betydningsfulde principielle ændringer i invalidepensionsordningen, er reglerne om invalide- og folkepension udskilt i en særlig lov, der ligeledes er undergået visse ændringer, senest ved love af 1. marts 1961, se ovenfor under nr. 56 og 57.

Nærværende lov, hvis bestemmelser på forhånd var tiltrådt af lagtinget, angår nogle forhold vedrørende folkepensionsordningen, som man har anset det for påkrævet at få ændret snarest muligt, nemlig følgende:

1) mulighed for at tillægge personer folkepension fra det 60. år, når svigtende helbred eller andre særlige omstændigheder taler derfor,

2) nedsættelse af aldersgrænsen for kvinder, der er gift med en folkepensionist eller en invalidepensionist, således at tilgangsalderen bliver den samme som for enlige kvinder, d. v. s. 62 år (i perioden indtil 1. april 1963 dog 61 år),

3) tilvejebringelse af et særligt rådighedsbeløb som en procentsats af de udbetalte folkepensioner med henblik på anvendelse ved etablering af alderdomshjem,

4) i forbindelse hermed en ændring af ventetillægsordningen på linje med den ændring, som gennemførtes i den øvrige del af riget ved lov nr. 111 af 29. marts 1960 om ændring i lov om folkeforsikring. Ændringen går ud på, at forhøjelsen pr. 1. april 1961 af ventetillægssatserne — samtidig med en forhøjelse af ventetillægsalderen til henholdsvis 70 år og 72 år — kun skal gælde for personer, der begærer folkepension efter 1. april 1961, mens pensionister, der inden denne dato allerede oppebærer folkepension med ventetillæg, bevarer retten til ventetillæg med de indtil 1. april 1961 gældende lavere satser; for enlige kvinder, som begærer folkepension efter 1. april 1961 henholdsvis ved det 65. år og det 67. år, er gennemført særlige — lavere — ventetillæg.

Yderligere bestemmes det,

5) at folkepension i visse tilfælde skal kunne udbetales til personer, der efter at have fået tillagt folkepension på Færøerne tager ophold i udlandet. Bestemmelsen svarer til den ved lov nr. 43 af 1. marts 1961 gennemførte ændring i loven af 10. juni 1960 om invalide- og folkepension og er et resultat af overvejelser som følge af Nordisk Råds rekommandation nr. 10/1959.

Nyordningen skønnes iflg. bemærkningerne til lovforslaget at ville medføre en årlig merudgift for den færøske landskasse på 110 000 kr. og for statskassen på 150 000 kr.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det gennemførtes uændret og enstemmigt.