Ved loven revideres eller suppleres enkelte af de i forvejen på dette område gældende bestemmelser, til dels med henblik på de ændringer i reglerne om den almindelige indkomstbeskatning, der indeholdes i den samtidig gennemførte lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. nærmest foregående sag.

Med hensyn til aktionærbeskatningen indeholder loven dog et par ændringer af lidt større betydning.

Efter de regler, der gennemførtes ved lov nr. 256 af 11. juni 1960 om særlig indkomstskat m. v (årbog 1959-60, side 110), skulle aktieselskaber ikke beskattes af fortjeneste ved salg af aktier eller ved likvidation af aktieselskaber. Til gengæld kunne et aktieselskab ikke fradrage tab på aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Begrundelsen for denne ordning må søges i det oprindelige forslag til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v. Efter dette skulle aktieselskaber ikke svare skat af udbytte fra andre selskaber, og det var derfor naturligt også at fritage dem for beskatning af likvidationsprovenu og fortjeneste ved salg af aktier. Under behandlingen af forslaget til selskabsskattelov udgik bestemmelsen om udbyttefritagelse imidlertid. Herefter har man fundet det vanskeligt at begrunde, at aktieselskaber skulle stilles anderledes end andre skatteydere, der beskattes af fortjeneste på aktier og har adgang til at fradrage tab på sådanne værdipapirer. Særreglen for aktieselskaber i § 3, stk. 2, er derfor nu ophævet.

Samtidig foretoges en ændring vedrørende opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej. Det drejer sig om aktier, der er erhvervet før den 1. januar 1962, og som den skattepligtige har ejet i mindre end to år på det tidspunkt, da han sælger af sin aktiebeholdning. Efter lovændringen skal sådanne aktier altid betragtes som anskaffet til den formueskattemæssige værdi pr. 1. januar 1962, såfremt denne værdi er højere end den faktiske anskaffelsessum. Det betyder, at fortjenesten vil blive opgjort efter regler, der er enklere og lidt lempeligere end de gældende.

Lovforslaget gennemførtes i folketinget med en enkelt ændring af redaktionel karakter. Betænkningen fra det folketingsudvalg, der behandlede sagen, indeholdt imidlertid fiere ændringsforslag, som var stillet af mindretal, og som nedstemtes i folketinget.

Venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer foreslog således, at man skulle blive stående ved den hidtidige regel i § 3, stk. 2, i loven om særlig indkomstskat, hvorefter aktieselskaber ikke beskattes af deres særlige indkomst ved salg m. v. af aktier. „Der er", skriver mindretallet, „ikke i de betragtninger, der anføres i motiverne til finansministerens forslag om at ændre bestemmelsen, fundet tilstrækkelig anledning til at ophæve denne specielle skattefritagelse for aktieselskaber, og nærværende forslag tilsigter derfor at bevare denne del af den gældende regel."

Samme mindretal foreslog følgende nye bestemmelse indføjet i lovens § 7 A som stk. 8:

„Hvor den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i henhold til foranstående bestemmelser er indvundet ved modtagelse af erstatnings- eller forsikringssum, jfr. § 4, stk. 1, kan den skattepligtige begære sig fritaget for, at fortjenesten henregnes til hans særlige indkomst. Fritagelsen er betinget af, at erstatnings- eller forsikringssummen anvendes til genopførelse af den skadelidte ejendom. Afstås en sådan ejendom senere, skal der ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum ses bort fra den del af udgifterne ved ejendommens genopførelse, som er dækket af erstatnings- eller forsikringssummen."

Som begrundelse herfor anføres i betænkningen:

„Reglerne om beskatning af avance ved salg m. v. af fast ejendom rammer urimeligt hårdt i de tilfælde, hvor avancen hidrører fra brandskade på en forsikret ejendom. Dette vil især få betydning for landbrugets bygninger, der i særlig grad er udsat for totalskader, f. eks. ved de mange lynbrande, der sker hvert efterår.

Brandforsikringssummen er fastsat således, at den dækker udgifterne ved opførelsen af en tilsvarende bygning, og forsikringssummen udbetales ikke til ejeren, men normalt til den håndværker, der har genopførelsen i entreprise. Skadelidte kan altså ikke anvende nogen del af forsikringssummen til skattens betaling, medmindre han opnår tilladelse til helt at undlade at genopføre, hvilket kun sker under særlige omstændigheder og normalt kun mod, at forsikringssummen reduceres med 25 pct.

Det må anses for urimeligt, at disse ejere, der ganske uforskyldt har opnået en rent fiktiv avance, men som ofte samtidig har lidt tab af anden art, ved at deres hjem og virksomhed er lagt øde, yderligere skal belastes med en skattebetaling, hvortil de selv må skaffe midlerne. Det var ganske de samme betragtninger, der førte til, at man i afskrivningslovens § 28, stk. 3, indførte regler om fritagelse for beskatning ved skade på ekstra-afskrevne ejendomme, og den her foreslåede § 7 A, stk. 8, tilsigter at indføre en lignende fritagelse med hensyn til avancebeskatningen i § 7 A. Som forslaget er formuleret, vil en bygningsskade kun medføre, at betalingen af særlig indkomstskat udskydes, indtil den eventuelle værdistigning ved genopførelsen realiseres ved et senere salg."

Endelig stillede mindretallet nogle ændringsforslag, hvorefter aktieselskaber skulle ligestilles med personer, for så vidt angår den særlige indkomstskats beregning.

Et par andre ændringsforslag stilledes af socialistisk folkepartis repræsentant i udvalget, der i betænkningen anfører, at han kan medvirke til lovforslagets gennemførelse, men foreslår, at fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer eller tegningsrettigheder hertil samt ved udlodning af likvidationsprovenu skal medregnes i fuldt omfang ved opgørelsen af den særlige indkomst på lige vilkår med de øvrige i lovens § 2 omhandlede fortjenester eller tab m. v. Dette mindretal fandt, at der savnedes begrundelse for at beskatte netop disse former for avancer på en lempeligere måde, og stillede derfor ændringsforslag under nr. 1 og 7.

Efter at disse ændringsforslag var forkastet ved 2. behandling og det nævnte redaktionelle ændringsforslag vedtaget ved 3. behandling, vedtoges lovforslaget med 89 stemmer mod 60 (V, KF og Uafh).

I den reviderede affattelse er loven om særlig indkomstskat optrykt i Lovtidende som lovbekendtgørelse nr. 205 af 13. juni 1961.