Loven er — bortset fra en række ændringer — i overensstemmelse med de for skatteåret 1960-61 gennemførte regler om udskrivning af indkomst- og formueskat til staten og om børnetilskud, jfr. lov nr. 127 af 31. marts 1960.

De vigtigste ændringer vedrører de skalaer, hvorefter indkomst- og formueskatten udskrives, det skattefri fradrag for merindtægt samt satserne for børnetilskud.

Skalaerne for indkomstskat af personer m. m. er ændret for såvel familieforsørgere som andre skatteydere.

For forsørgere fremkommer der herved forskydninger i skattebeløbene på samtlige indkomsttrin i forhold til skalaen for skatteåret 1960-61, mens der for ikke-forsørgere alene er tale om sådanne forskydninger for skalaindkomster indtil 22 000 kr. De laveste skalaindtægter, hvoraf statsskat svares, er forhøjet, og skalaen for forsørgere begynder herefter ved 5 800 kr. og for ikke-forsørgere ved 3 000 kr. Bestemmelsen i § 1, stk. 3, om, at skattebeløb under 20 kr. ikke opkræves, medfører, at der for forsørgere ikke skal beregnes statsskat af skalaindkomster under 5 900 kr. og for ikke-forsørgere af skalaindkomster under 3 200 kr., når skatten pålignes for et helt skatteår. Gælder ansættelsen ikke for et helt skatteår, er de nævnte skalaindkomster større.

Ved beregningen af indkomstskatten for her i landet fuldt skattepligtige personer skal der ydes lempelse for merindtægt efter reglerne i § 2, stk. 3 og 4. Der skal ligesom efter de tidligere regler kun beregnes merindtægtsfradrag, når merindtægten er mindst 200 kr., og der skal højst beregnes fradrag af 10 000 kr. Men i øvrigt er der sket visse ændringer i forhold til, hvad der var gældende for skatteåret 1960-61.

Overstiger den skattepligtige indkomst for såvel skatteåret 1961-62 som skatteåret 1960-61 for forsørgere 25 000 kr. (for ikke-forsørgere 18 000 kr.), udgør merindtægtsfradraget som hidtil 30 pct.

Hvis den skattepligtige indkomst for 1961-62 er 25 000 kr. eller derunder for forsørgere (for ikke-forsørgere 18 000 kr.), indrømmes der kun merindtægtsfradrag med 20 pct.

Er den skattepligtige indkomst for skatteåret 1961-62 25 000 kr. eller derover for forsørgere (for ikke-forsørgere 18 000 kr.), mens den skattepligtige indkomst for skatteåret 1960-61 er under 25 000 kr. (for ikke-forsørgere 18 000 kr.), ydes der merindtægtsfradrag med 30 pct. af den del af den fradragsberettigende merindtægt, der svarer til forskellen mellem den skattepligtige indkomst for skatteåret 1961-62 og 25 000 kr. for forsørgere (for ikke-forsørgere 18 000 kr.); af den resterende del af den fradragsberettigende merindtægt beregnes fradrag med 20 pct.

Også formueskatteskalaen er ændret. Der skal nu kun svares skat af formuer på mindst 90 000 kr., og skatten er nedsat for formuer på mellem 90 000 kr. og 200 000 kr. Bestemmelsen i § 24, stk. 3, sidste pkt., i de hidtidige udskrivningslove om lempelse af formueskatten for formuer på 100 000 kr. og derunder er ophævet.

Børnetilskud skal efter de ved loven ændrede regler ydes efter samme satser for hele landet og uden hensyn til størrelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Børnetilskud ydes for hvert hjemmeværende barn, der pr. 1. januar 1961 er under 18 år, og som ikke skal ansættes selvstændigt til skat for skatteåret 1961-62. Tilskud ydes også for adoptivbørn, stedbørn, eller plejebørn.

Hjemmeværende børn skal i almindelighed ikke ansættes selvstændigt til skat, hvis de er under 18 år og deres årsindtægt er under 1 000 kr. Ved afgørelsen af, om barnets indtægt ligger under denne grænse, ses der bort fra indtægt hidrørende fra forældres gavedispositioner, jfr. § 26, stk. 1 b, i ligningsloven (f. eks. renter af formue, som er overdraget barnet ved en gavedisposition fra en af forældrene). 1 000 kr.-grænsen er således tillige afgørende for, om forældrene kan få børnetilskud for det pågældende barn. Også i denne forbindelse skal der i modsætning til tidligere ses bort fra eventuel indtægt hidrørende fra forældres gavedispositioner.

Ved afgørelsen af, om et barn må anses for hjemmeværende, anvendes som hidtil reglen i ligningslovens § 26, stk. 2, hvorefter man også betragter et barn som hjemmeværende, når det af hensyn til sin undervisning eller opdragelse er anbragt uden for hjemmet, f. eks. på kostskole eller lignende undervisnings- eller opdragelsesanstalt.

De nye børnetilskud udgør:

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1960-61, side 138]

Hvis den skattepligtige ikke er sambeskattet med en ægtefælle for skatteåret 1961-62, forhøjes børnetilskuddet med 200 kr. for hvert barn. Denne regel gælder ikke for personer, der alene er skattepligtige til kommunen.

Børnetilskud skal modregnes i personlige skatter efter samme regler som hidtil, og således at overskydende beløb udbetales kontant. Med hensyn til denne kontante udbetaling indeholder lovens § 41, stk. 2, nye regler, der dog kun finder anvendelse, når det overskydende beløb er 500 kr. eller derover. I så fald skal udbetalingen ske i lige store kvartårlige rater. Første rate skal udbetales umiddelbart efter skattebillettens udsendelse, og de følgende rater henholdsvis 3, 6 og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Vederlaget for opkrævningen af den ordinære indkomstskat af aktieselskaber m. v. samt forhøjelsen af denne skat er ikke ændret. Derimod er opkrævningsvederlaget for de øvrige statsskatter samt invalide- og folkepensionsbidrag forhøjet fra 13 kr. 50 øre til 14 kr. pr. skatteyder eller bidragyder for skatteåret 1961-62, jfr. § 34.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„Også i år foreslås der lempelse i de skalaer, hvorefter indkomstskatten af personer skal beregnes. Lettelserne sker dels ved en forhøjelse af de skattefri mindstebeløb, dels ved en omlægning af skattesatserne.

De skattefri mindstebeløb for forsørgere foreslås forhøjet med 300 kr. til 5 800 kr. Samtidig foreslås det første trin i skalaen for disse skatteydere udvidet. Efter den gældende udskrivningslov omfatter dette trin, det såkaldte proportionalskattetrin, hvor indkomsten beskattes med 24 pct., skalaindkomster op til 12 000 kr. Efter forslaget kommer det til at omfatte al skalaindkomst op til 18 000 kr. Dette betyder, at alle forsørgere med en samlet indkomst på indtil ca. 25 000 kr. vil blive beskattet til staten med en ensartet procent på 24. Endvidere er der foretaget visse ændringer i den øvrige del af skalaen. Herefter vil forsørgere med skalaindkomster under 50 000 kr. komme til at svare lavere skat end efter den gældende skala. Nedsættelserne vil ved skalaindkomster på 20 000 kr. nå op på ca. 600 kr. For skalaindkomster over 20 000 kr. aftager nedsættelserne, efterhånden som indtægten forøges, og for skalaindkomster over 50 000 kr. vil skatten blive praktisk taget uforandret.

For ikke-forsørgere foreslås det skattefri mindstebeløb forøget med 200 kr. til 3 000 kr. Også skattesatserne for ikke-forsørgere foreslås ændret. Bl. a. udvides det indkomsttrin, der beskattes med 24 pct., således at det kommer til at omfatte den skalaindkomst, der ligger mellem 8 000 kr. og 14 000 kr. Skattelettelsen for ikke- forsørgere udgør indtil 240 kr. For skalaindkomster over 22 000 kr. bliver skatten den samme som efter den gældende skala.

De her foreslåede ændringer vil sammen med de ændringer i indkomstskatten til kommunen, der tidligere er foreslået af den højtærede indenrigsminister, bevirke, at proportionalskatteprincippet vil få en langt større plads i dansk beskatning, end tilfældet før har været. Et betydelig større antal skatteydere end før vil således nu til stat og kommune blive beskattet af deres indkomst efter proportionalskatteprincippet. Følgen vil blive, at de problemer, vi så ofte har diskuteret under betegnelsen sær- eller sambeskatning, nu til dels står foran deres løsning.

De foreslåede lettelser i skalaerne vil bevirke, at udskrivningen af statsindkomstskat nedsættes med næsten 200 mill. kr.

Efter forslaget vil kun ca. 150 000 — mod ca. 550 000 efter de gældende regler — skatteydere få deres statsindkomstskat beregnet med mere end 24 pct. Det store flertal af statsskatteydere — nemlig ca. 1,4 millioner — vil herefter ikke komme til at svare mere end 24 pct. i statsskat af merindtægt.

Ændringen i skatteskalaerne vil medføre, at trangen til at lette beskatningen af merindtægt ved at give et særligt fradrag ved skatteberegningen bliver mindre end tidligere. Det foreslås derfor, at merindtægtsfradraget, som hidtil har andraget 30 pct. af merindtægten, fremtidig som hovedregel kun skal beregnes med 20 pct. Det hidtidige merindtægtsfradrag på 30 pct. foreslås dog bevaret for forsørgere med skattepligtige indkomster over 25 000 kr. og for ikke-forsørgere med skattepligtige indkomster over 18 000 kr.

Den vigtigste begrundelse for 30 pct.s fradraget er virkningerne af den progressive skala. Da den progressive skala nu for et stort antal skatteyderes vedkommende er afløst af en proportionalskala, er der ikke længere samme begrundelse som før for at opretholde fradrag for merindkomster. Den i år foretagne reduktion af fradraget for merindkomster må derfor betragtes som et første skridt i retning af en afvikling eller betydelig reduktion af dette særlige fradrag.

Forslagets afsnit om overordentlige aktieselskabsskatter samt om beskatningen af kooperative virksomheder og selvejende institutioner er uændret fra sidste år. Det er imidlertid sidste gang, disse regler skal finde anvendelse. Den selskabsskattelov, som gennemførtes sidste sommer, træder jo i kraft fra og med skatteåret 1962-63.

Formueskatten foreslås lempet for formuer under 200 000 kr.,. bl. a. således at formuer på indtil 90 000 kr. bliver helt skattefri. Den nuværende skattefri formuegrænse er 60 000 kr. Lettelsen i formueskatten vil i nogen grad afbøde de formueskattemæssige virkninger af stigningerne i ejendomsværdierne ved 12. almindelige vurdering. Ændringerne af formueskatteskalaen vil bevirke, at den samlede udskrivning af formueskat bliver ca. 15 mill. kr. lavere end efter den gældende skala.

Forslaget indeholder væsentlige ændringer vedrørende børnetilskuddene. Hidtil har skatteydere med børn under 18 år fået børnefradrag ved beregningen af såvel statsskatten som kommuneskatten. Disse fradrag bevirker som følge af progressionen, at skattelettelsen for børn bliver større, jo højere indkomsten er. Herudover har skattepligtige med skalaindkomster under 16 000 kr. fået særlige børnetilskud, der er større, jo lavere indkomsten er. Tilskuddene er desuden gradueret efter, hvor i landet den skattepligtige bor. De højeste tilskudsbeløb andrager 230 kr. pr. barn. Under behandlingen af forslaget til ligningslov for skatteåret 1962-63 opnåedes der enighed om at afskaffe børnefradragene ved statsskattens beregning, og ifølge det forslag til ændring af kommuneskatteloven, som den højtærede indenrigsminister har fremsat her i tinget den 1. februar 1961, skal børnefradragene bortfalde også ved beregningen af kommuneskatten. Disse ændringer har til forudsætning, at de nuværende børnetilskud afløses af tilskudsbeløb, hvis størrelse ikke er afhængig af skatteyderens indkomstforhold. Forslaget er udformet i overensstemmelse med denne forudsætning, og samtidig har man benyttet lejligheden til at foreslå at tilskuddenes størrelse ikke længere skal afhænge af, hvor i landet skatteyderen bor.

Ved fastsættelse af de ny børnetilskud må der tages hensyn til, at børnefradragenes bortfald forøger skalaindkomsterne. Dette vil medføre, at statsindkomstskatten for skatteydere med børn sættes i vejret eller nedsættes mindre end for andre skatteydere. Som følge af skattefradragsreglen vil disse forskydninger gennemgående blive større det første år end de følgende år. For kommuneskattens vedkommende vil børnefradragenes bortfald medføre en udvidelse af de enkelte kommuners beskatningsgrundlag. Dette vil ganske vist bevirke, at de kommunale skattesatser — under i øvrigt uforandrede udskrivningsforhold — nedsættes; men nettoresultatet vil blive, at den lettelse af kommuneskatten, der hidtil er givet skatteydere med børn, fremtidig vil blive fordelt mellem samtlige kommuneskatteydere, således at skatteydere uden børn får skattelettelse, medens kommuneskatten som helhed forhøjes for skatteydere med børn. Størrelsen af disse skatteforhøjelser vil variere fra kommune til kommune, dels fordi kommunale skattesatser er forskellige, dels fordi nogle kommuner hidtil har givet større børnefradrag end andre kommuner.

Under det hidtidige beskatningssystem med kombinationen af indtægtsbestemte børnetilskud og børnefradrag i indkomsten har den samlede skattelettelse pr. barn været forskellig på de forskellige indkomsttrin.

Det vil derfor ikke være muligt at opnå samme skattelettelse pr. barn som hidtil for alle skatteydere, når man som foreslået går over til børnetilskud, der skal gives med samme beløb over hele landet, uanset størrelsen af skatteyderens indkomst.

Under hensyn til de foran omtalte forhold udgør de foreslåede børnetilskud 400 kr. for hvert af de tre første børn, 450 kr. for det fjerde og 500 kr. for det femte og hvert følgende. Udgifterne til disse børnetilskud er for skatteåret 1962-63 anslået til ca. 545 mill. kr. Det er ca. 145 mill. kr. mere, end staten indvinder ved bortfaldet af de hidtidige børnefradrag og børnetilskud. Denne merudgift skyldes bl. a. ønsket om i videst muligt omfang at afbøde virkningerne af, at også de børnefradrag, der er givet ved kommuneskattens beregning, foreslås afskaffet. [Som nedenfor omtalt ændredes bestemmelserne om børnetilskud noget under sagens behandling i folketinget].

Jeg skal ikke gå nærmere ind på enkeltheder i lovforslaget. Herom skal jeg henvise til forslaget og bemærkningerne til dette. Der er dog en enkelt bestemmelse, som jeg gerne vil henlede opmærksomheden på. Det er forslaget om at give ekstra børnetilskud på 200 kr. pr. barn til skatteydere, der ikke sambeskattes med en ægtefælle. Det er tanken, at denne forhøjelse skal træde i stedet for den ordning, vi hidtil har haft, hvorefter der ved socialministeriets foranstaltning udbetales enlige mødre 100 kr. pr. halvår uanset børneantallet. Denne ydelse er ligesom de nuværende børnetilskud indført for at afløse visse af krigs- og efterkrigstidens rabatordninger."

Lovforslaget gjordes i folketinget til genstand for en indgående 1. behandling og henvistes derefter til et udvalg, hvis arbejde med sagen resulterede i en del ændringsforslag.

I udvalgets betænkning hedder det bl. a.:

„Under forhandlingerne i udvalget har man fra alle sider fundet det ønskeligt at foretage visse forhøjelser af børnetilskuddene for det 2. og 3. barn.

Finansministeren har i denne anledning stillet det under nr. 5 anførte ændringsforslag, der er tiltrådt af hele udvalget. Ændringsforslaget går ud på, at børnetilskuddet for det 2. og 3. barn forhøjes med 50 kr. til 450 kr. eller til det samme beløb som foreslået i lovforslaget for det 4. barns vedkommende.

I konsekvens af, at de kontante beløb, der efter disse forslag vil kunne komme til udbetaling, er væsentlig større end efter de hidtil gældende regler, har finansministeren efter forhandling med udvalget tillige stillet det under nr. 6 anførte ændringsforslag, hvorefter kontante beløb på 500 kr. og derover foreslås udbetalt kvartalsvis. Også denne ændring er tiltrådt af hele udvalget.

Endvidere har finansministeren efter herom fremsat ønske i udvalget givet udtryk for, at han er villig til at undersøge mulighederne for og bekostningerne ved at lade børnetilskuddene udbetale uden modregning i skatten.

Endelig har finansministeren med tilslutning af hele udvalget stillet det under nr. 4 anførte ændringsforslag, hvori det foreslås, at bestemmelsen i lovforslagets § 34 skal udgå. Bestemmelsen, der var overført uændret fra de hidtil gældende udskrivningslove, indeholdt et forslag om, at finansministeren skulle være afskåret fra at udnytte den bemyndigelse til at forhøje indkomstskatten til staten, som hidtil har været indeholdt i § 10 i lov nr. 188 af 20. maj 1933. Efter at den nævnte lov af 20. maj 1933 er ophævet ved gennemførelsen af lov nr. 34 af 18. februar 1961 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, er den i udskrivningslovforslagets § 34 foreslåede bestemmelse imidlertid overflødig og kan derfor udgå."

Et flertal (regeringspartiernes udvalgsmedlemmer) indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse med de af finansministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer) kunne tiltræde finansministerens ændringsforslag, men stillede herudover 2 ændringsforslag, hvorom anføres:

„Ved ændringsforslag nr. 1 foreslås udskrivningsprocenterne for statsindkomstskatten for familieforsørgere nedsat fra 24 til 22 for skalaindkomster under 18 000 kr. og fra 55 til 50 for skalaindkomster mellem 18 000 kr. og 20 000 kr., medens ændringsforslag nr. 3 tager sigte på at lempe formueskatten for skatteydere på 67 år og derover. Sådanne skatteydere bliver herefter helt fritaget for formueskatten, når formuen ikke overskrider 140 000 kr., medens der for formuer herover bliver tale om en lempelse på godt 600 kr."

Socialistisk folkepartis repræsentant i udvalget, der ligeledes stillede ændringsforslag, skriver i betænkningen, at han anerkender de foreslåede skattenedsættelser og i særdeleshed hævelsen af proportionalskattens overgrænse samt den betydelige forbedring af børnetilskudsordningen. „I betragtning af, at statens provenu af skatter og afgifter trods de foreslåede nedsættelser beregnes i finansåret 1961-62 at blive ca. 550 mill. kr. større end i finansåret 1960-61, og at der for 1961-62 budgetteres med et overskud på statens drifts- og anlægsbudget på 1 025 mill. kr., må det dog anses for både ønskeligt og muligt at give yderligere nedsættelser, navnlig til de mindste indkomster, såvel som at forhøje de oprindeligt foreslåede børnetilskud.

Mindretallet kan dog under de givne forhold erklære sig tilfreds med den af finansministeren foreslåede yderligere forhøjelse af tilskuddene til det 2. og 3. barn, men agter til næste år at arbejde for en yderligere forhøjelse. Det anser det for rigtigst, at børnetilskuddene som en social foranstaltning tages ud af skattelovgivningen og efter særlig lov ydes som en kontant udbetaling til forsørgerne, men da finansministeren har lovet i samråd med socialministeren at undersøge og overveje denne tanke, stilles der intet ændringsforslag herom.

Mindretallet anser det dog for rimeligt og muligt at sætte den skattefri bundgrænse højere end af finansministeren foreslået og stiller ændringsforslag i overensstemmelse hermed under nr. 2."

De uafhængige stillede ikke ændringsforslag, men fandt på væsentlige punkter lovforslaget utilfredsstillende. Partiets ordfører (Mose Hansen) udtalte herom ved 2. behandling:

„Den betænkning, der foreligger fra udvalget angående udskrivningslovforslaget, kan mit parti ikke tiltræde, da der ikke tages hensyn til de ca. 150 000 skatteydere med en skalaindkomst over 18 000 kr. Desuden synes vi heller ikke, der er taget tilstrækkeligt hensyn til dem, der har haft merindtægter i afvigte år.

Mit parti er af den opfattelse, at havde man taget skatteydere over 18 000 kr.-grænsen med ind under proportionalskatten eller i det mindste som overgangsled havde formindsket progressionen betydeligt, ville man for det første have opnået en lettelse af sambeskatningsproblemet for skatteydere over 18 000 kr.-grænsen, selvom vi ikke mener, at sambeskatningsproblemet dermed var løst til bunds. For det andet ville en lettelse af den progressive beskatning ud over 18 000 kr.-grænsen fremme den private opsparing og investering, og dette forhold er der efter vor mening ikke taget tilstrækkeligt hensyn til i udskrivningslovforslaget.

Venstre og det konservative folkeparti har foreslået en ændring af udskrivningsskalaen. Denne ændring kan vi ikke stemme for, da den efter vor mening ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de indkomster, der kan foretage en opsparing, og således efter vor mening ikke tilstrækkeligt understøtter den private opsparing.

Venstre og det konservative folkeparti har stillet et ændringsforslag til § 24 vedrørende formuebeskatningen; dette ændringsforslag tager sigte på at lempe formueskatten for formueejere over 67 år. Da der i øvrigt i vor skattelovgivning på mange områder tages hensyn til skatteydere over 67 år, kan vi tiltræde den foreslåede ændring, idet vi dog stadig fastholder, at formuebeskatningen helt burde afskaffes."

Ved 2. behandling vedtoges finansministerens ændringsforslag uden afstemning, mens de øvrige ændringsforslag forkastedes.

Til 3. behandling stillede udvalget i en tillægsbetænkning ændringsforslag om den foran omtalte forhøjelse af kommunernes opkrævningsvederlag, hvilket var tiltrådt af finansministeren og vedtoges enstemmigt. I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget derefter med 79 stemmer mod 3 ((Uafh.), idet 58 medlemmer (V og KF) afholdt sig fra at stemme.