Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget samtykke til Danmarks ratifikation af ovennævnte nordiske samarbejdsoverenskomst.

På et møde i Nordisk Råds økonomiske udvalg, der afholdtes på Voksenåsen den 19.-20. august 1961, fremsatte fhv. statsminister K. A. Fagerholm, Finland, formanden for det norske Stortings udenrigsnævn, Finn Moe, og formanden for det svenske folkeparti, Bertil Ohlin, i fællesskab forslag om, at Nordisk Råd skulle opfordre de fem landes regeringer til at træffe foranstaltninger til indgåelse af en almindelig nordisk samarbejdsoverenskomst.

For at fremme sagen udarbejdede Nordisk Råds sekretariat efter anmodning fra rådets præsidium i oktober 1961 et udkast til en sådan samarbejdsoverenskomst. På dette grundlag drøftedes sagen på det nordiske statsministermøde i Hangö den 11.-12. november 1961, og statsministrene besluttede at lade udarbejde et foreløbigt forslag til en samarbejdsoverenskomst til forelæggelse på Nordisk Råds 10. session. Arbejdet hermed skulle tage sit udgangspunkt i det af sekretariatet udarbejdede overenskomstudkast og skulle i øvrigt gennemføres i samarbejde med Nordisk Råds sekretariat.

Efter statsministermødet videreførtes arbejdet med overenskomstudkastet i et fællesnordisk embedsmandsudvalg. I slutningen af januar d. å. havde dette udvalg afsluttet arbejdet med udarbejdelsen af teksten til udkastet, og i midten af februar d. å. oversendte hver af de fem regeringer overenskomstudkastet til Nordisk Råd med anmodning om, at rådet på sin 10. session ville fremkomme med en udtalelse vedrørende udkastet.

Som resultat af drøftelserne på rådets 10. session, der afholdtes i Helsingfors i dagene 17.-23. marts 1962, besluttede rådet at henstille til regeringerne at indgå en overenskomst svarende til det af regeringerne fremsendte udkast, idet rådet dog foreslog enkelte ændringer heri, således bl. a. vedrørende Nordisk Råds placering i det nordiske samarbejde, jfr. bemærkningerne nedenfor vedrørende overenskomstens bestemmelser om formerne for det nordiske samarbejde.

Umiddelbart efter behandlingen i Nordisk Råd undertegnedes overenskomsten den 23. marts d. å. i den af rådet anbefalede form på de fem landes vegne af medlemmer af de respektive regeringer, for Danmarks vedkommende af statsministeren.

Overenskomstens oprettelse må i første række ses i forbindelse med den senere tids udvikling i de europæiske markedsproblemer. De nordiske landes regeringer har i den foreliggende situation i overensstemmelse med ønskerne i Nordisk Råd ved indgåelsen af en almindelig nordisk samarbejdsoverenskomst besluttet at skabe en traktatmæssig ramme for det eksisterende rigt udviklede samarbejde mellem de nordiske lande og samtidig tilvejebringe det bedst mulige grundlag for de fremtidige bestræbelser for at bevare og videreudvikle dette nordiske samarbejde under fuld hensyntagen til hvert af de nordiske landes ønske om på den måde, der stemmer bedst med det pågældende lands samlede forudsætninger, at finde sin plads i det europæiske samarbejde. En følge heraf er, at der i overenskomsten ikke er optaget forpligtelser, der kunne være uforenelige med forpligtelser, der følger af tiltrædelse af traktaten om Det europæiske økonomiske Fællesskab eller associering med dette.

Ifølge overenskomsten forpligter de nordiske lande sig på en række for det nordiske samarbejde betydningsfulde områder til at tilstræbe en styrkelse og fortsat udvidelse af samarbejdet. Foruden præamblen, hvori regeringerne fastslår viljen til at videreudvikle samarbejdet, indeholder overenskomsten følgende afsnit: Indledende bestemmelse (art. 1), retsligt samarbejde (art. 2-7), kulturelt samarbejde (art. 8-13), socialt samarbejde (art. 14-17), økonomisk samarbejde (art. 18-25), samarbejde på samfærdselens område (art. 26-29), samarbejde i øvrigt (art. 30-34), formerne for nordisk samarbejde (art. 35-38) samt slut- bestemmelser (art. 39 og 40).

Om samarbejdsoverenskomstens enkelte bestemmelser bemærkes følgende:

Den indledende bestemmelse (art. 1) fastslår, at de nordiske lande skal bestræbe sig på at bevare og yderligere udvikle deres indbyrdes samarbejde på det retslige, det kulturelle, det sociale og det økonomiske område såvel som i spørgsmål vedrørende samfærdselen, jfr. i øvrigt de særlige bestemmelser herom i overenskomstens følgende afsnit.

Afsnittet om retsligt samarbejde (art. 2-7) indeholder bestemmelser om arbejdet med at øge den retslige ligestilling mellem statsborgere i de nordiske lande, om adgangen til at erhverve statsborgerskab i et andet nordisk land og om forbrydelser og strafferetlige retsfølger, om samordning af lovgivning og om fuldbyrdelse af afgørelser truffet af domstolene eller andre myndigheder.

Afsnittet vedrørende kulturelt samarbejde (art. 8-13) indeholder bestemmelser om undervisning i de øvrige nordiske landes sprog, kultur og samfundsforhold, adgangen til at studere og aflægge eksaminer i de øvrige nordiske lande, samordning af uddannelsesvæsenet, samarbejde på forskningens område samt fremme af det frie nordiske folkeoplysningsarbejde og den indbyrdes kulturudveksling.

Afsnittet om socialt samarbejde (art. 14-17) indeholder bestemmelser om det fælles nordiske arbejdsmarked, om adgangen til ved ophold i et andet nordisk land end hjemlandet at oppebære de samme sociale ydelser som opholdslandets egne borgere, om samarbejde med hensyn til sundheds- og sygevæsen m. v. og om gensidig anerkendelse af attester vedrørende medicinsk, teknisk eller lignende sikkerhedskontrol.

I afsnittet om økonomisk samarbejde (art. 18-25) fastslås, at de nordiske lande med henblik på at fremme det nordiske økonomiske samarbejde skal rådføre sig med hinanden i spørgsmål vedrørende den økonomiske politik, i særdeleshed vedrørende konjunkturpolitikken. De nordiske lande vil så vidt muligt fremme det indbyrdes produktions- og investeringssamarbejde og virke for den størst mulige frihed for kapitalbevægelser mellem de nordiske lande. De nordiske lande vil endvidere bestræbe sig på at befæste det samarbejde, der tidligere er blevet indledt med henblik på at fjerne handelsskrankerne mellem de nordiske lande, ligesom de vil søge yderligere at styrke og udvikle dette samarbejde. I internationale handelspolitiske spørgsmål vil de nordiske lande søge at fremme nordiske interesser, ligesom de vil virke for samordning på toldadministrationens område. Bestemmelserne om grænsehandelen skal udformes således, at der påføres grænseområdernes indbyggere mindst mulig ulempe. Endvidere vil de nordiske lande i fællesskab søge at fremme den økonomiske udbygning af områder, der grænser op til hverandre; denne bestemmelse tager i første række sigte på samarbejde mellem Finland, Norge og Sverige i det såkaldte Nordkalot-område.

Afsnittet vedrørende samarbejde på samfærdselens område (art. 26-29) bestemmer, at landene skal bestræbe sig på at befæste og udvikle samarbejdet på samfærdselens område. Det fastslås, at bygning af samfærdselsforbindelser — hvortil henregnes telekommunikationsforbindelser — der berører mere end ét nordisk land, skal ske i samråd mellem de berørte parter, ligesom det bestemmes, at de nordiske lande skal søge at videreudvikle det samarbejde, der har ført til, at de nordiske lande udgør ét paskontrolområde. Endelig bestemmes det, at landene skal samordne arbejdet for øget trafiksikkerhed.

I afsnittet om samarbejde i øvrigt (art. 30-34) bestemmes, at de nordiske lande bør rådføre sig med hverandre i spørgsmål af fælles interesse, som behandles i internationale organisationer og på internationale konferencer. Endvidere indeholder afsnittet bestemmelser om samarbejde mellem udenrigstjenesterne, om samordning af bistanden til udviklingslandene, om samarbejde vedrørende udbredelsen af kendskab til de nordiske lande samt om samordning af den offentlige statistik.

I afsnittet om formerne for nordisk samarbejde (art. 35-38) fastslås, at de nordiske lande for at nå de mål, der er angivet i samarbejdsoverenskomsten, til stadighed bør rådføre sig med hverandre og om fornødent træffe samordnende foranstaltninger. Dette samarbejde skal som hidtil finde sted bl. a. inden for rammerne af Nordisk Råd og dets organer i overensstemmelse med vedtægten for rådet. Det bestemmes endvidere, at Nordisk Råd bør have lejlighed til at ytre sig om nordiske samarbejdsspørgsmål af principiel betydning, såfremt dette ikke af tidsmæssige hensyn er ugørligt. Formuleringen af denne bestemmelse er et resultat af drøftelserne i Nordisk Råd vedrørende samarbejdsoverenskomsten. Endelig indeholder afsnittet forskrifter om underretning af de øvrige lande ved ændring af bestemmelser, der er blevet til efter et samarbejde mellem de nordiske lande, samt om adgangen for de nordiske landes myndigheder til at korrespondere direkte med hverandre.

Ifølge overenskomstens slutbestemmelser (art. 39 og 40) skal overenskomsten, hvoraf originaleksemplaret opbevares i det finske udenrigsministerium, ratificeres. Den træder i kraft den første dag i den måned, der begynder nærmest efter den dag, da samtlige nordiske landes ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret. Overenskomsten kan opsiges med seks måneders varsel. Opsigelsen får kun gyldighed for vedkommende land.

Ved fremsættelsen af forslaget udtalte udenrigsministeren bl. a.:

„Da den britiske regering sidste sommer traf beslutning om at søge Storbritannien optaget som medlem af Det europæiske økonomiske Fællesskab, stod det klart for regeringerne i de nordiske lande, at den ændring, der hermed var indtruffet i de europæiske markedsproblemer, også ville øve indflydelse på det fremtidige nordiske samarbejde. Den nye situation, som var opstået, rummede dels en risiko, dels nye muligheder for det nordiske samarbejde; det måtte derfor være regeringernes opgave bedst muligt at sikre de resultater, som hidtil var nået, og tillige at skabe egnede rammer for det videre samarbejde.

Tilsvarende tanker gjorde sig gældende blandt medlemmerne af de nordiske landes lovgivende forsamlinger; som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget fremsatte medlemmer af Nordisk Råds økonomiske udvalg forslag om, at de nordiske landes regeringer skulle afslutte en samarbejdsoverenskomst med det nævnte sigte.

På statsministermødet i Hangö i november 1961 stillede de nordiske regeringschefer sig positivt til tanken om en almindelig nordisk samarbejdsoverenskomst.

Med indgåelsen af denne overenskomst tilsigter de fem nordiske lande at lægge rammerne for en fortsat styrkelse af det nordiske samarbejde under samtidig hensyntagen til ønsket om ikke at gøre det vanskeligere for de enkelte nordiske lande at deltage i det videre europæiske samarbejde på den måde, der stemmer bedst med det enkelte lands forudsætninger. Overenskomsten — der ikke forudsætter ændringer i gældende dansk lovgivning — går efter sit indhold og sit sigte ud over det snævert økonomiske samarbejde og vil således også på det retslige og kulturelle område blive af betydning for den videre udbygning af de nære forbindelser mellem vore fem nordiske lande."

Forslaget til folketingsbeslutning fik i folketinget fra alle sider en velvillig modtagelse, omend Aksel Larsen (SF) stærkt beklagede, at der ikke blev taget et større skridt.

Forslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis medlemmer enstemmigt indstillede det til vedtagelse.

Vedtagelsen i tinget var ligeledes enstemmig.