Ved § 1 i lov nr. 428 af 4. juni 1947 om Kong Frederik den Niendes civilliste blev statens ydelse til kongens civilliste fastsat til et grundbeløb af 1 500 000 kr. årlig, hvortil kommer et beløb af 475 000 kr. Sidstnævnte beløb reguleres 2 gange årlig under hensyn til prisniveauet med portioner à 18 000 kr., jfr. lov nr. 333 af 5. december 1958 om ændring i lov om Kong Frederik den Niendes civilliste. Reguleringstillægget udgjorde pr. 1. april 1961 1 411 000 kr. årlig, så at statsydelsen beløb sig til i alt 2 911 000 kr.
De i tiden fra juni 1947 til marts 1961 stedfundne lønstigninger har medført, at civillistens lønudgifter, der i finansåret 1947-48 udgjorde ca. 28 pct. og i 1957-58 ca. 41 pct., i finansåret 1961-62 ville andrage ca. 60 pct. af civillistens samlede beløb, hvis dette forblev uændret. Den pr. 1. april 1961 i henhold til § 88 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 gennemførte forhøjelse af lønningerne til statens tjenestemænd med 40 portioner overenskomsttillæg, som også ydes til de af civillisten aflønnede, har yderligere belastet civillisten med en betydelig årlig merudgift.
Til imødegåelse af denne sidste stigning i lønudgiften bestemmes i nærværende lov, at statsydelsen til civillisten yderligere forhøjes eller nedsættes med 10 000 kr. for hver portion, hvormed statstjenestemandslønningerne reguleres i henhold til den omhandlede § 88. Med denne forhøjelse udgjorde tillæggene fra 1. april 1961 i alt 1 811 000 kr. årlig og den samlede statsydelse 3 311 000 kr.
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af socialistisk folkeparti, hvis ordfører, Skræppenborg-Nielsen, ved lovforslagets 1. behandling bl. a. udtalte:
„For os, der repræsenterer socialistisk folkeparti, er den arvelige kongemagt i et demokratisk land som Danmark ganske enkelt en selvmodsigelse, et levn fra fortiden. Heraf følger, at vi principielt ikke er tilhængere af den i grundlovens § 2 nævnte regeringsform, der er indskrænket monarkisk, men at vi i fuld overensstemmelse med demokratiets idé aldeles ikke vil have noget imod, at denne regeringsform ændres, når tiden engang bliver moden dertil.
I dag er spørgsmålet om kongemagt eller en anden regeringsform i Danmark imidlertid ikke af en sådan størrelsesorden, at noget parti med henblik på, at en ændring snarest må ske, sætter et sådant spørgsmål på den politiske dagsorden, og det kan i relation hertil samtidig siges, at om noget kampspørgsmål for det danske folk af i dag er der ikke tale, vel at mærke så længe kongemagten overholder spillets regler."
Man var også „helt på det rene med, at vel ikke mindst en konge må give sine tjenestemænd kompensation for stedfundne prisstigninger, og noget sådant skal i hvert fald ikke fra vor side lægges kongen til last. Alligevel forekommer det os — der i øvrigt med mange andre i dette land er enige om, at vort nuværende kongepar udfylder deres høje embeder på en både nobel og værdig måde — at en kongelig lønudgift på ca. 60 pct. af 3 311 000 kr. årligt eller i alt ca. 1 986 660 kr., hvilket vil blive summen, såfremt dette lovforslag gennemføres uændret i folketinget, at et beløb af en sådan størrelsesorden ligger i overkanten af, hvad der synes ret og rimeligt, i overkanten af, hvad der synes nødvendigt selv for et kongeligt hus."
Sagen foresloges under henvisning hertil af Skræppenborg-Nielsen henvist til behandling i et folketingsudvalg, hvilket de øvrige partier imidlertid stemte imod.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget uændret med 115 stemmer, idet 9 medlemmer (SF) afholdt sig fra at stemme.