Ved loven ændres lov nr. 280 af 30. juni 1922 om menighedsråd med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 167 af 8. juni 1957 som ændret ved lov nr. 171 af 31. marts 1960 (årbog 1959-60, side 407), på følgende punkter:

1. § 7, stk. 4, har fået følgende tilføjelse:

„Såfremt sognebåndsløseren i henhold til § 11, stk. 2, i lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m. m. udsætter afgørelsen af, om han vil vende tilbage til sin sognemenighed, bevarer han valgret og valgbarhed til menighedsrådet, indtil ny præst er valgt."

Som begrundelse herfor anføres i bemærkningerne til lovforslaget: „Da sognebåndsløseres rettigheder i medfør af § 11, stk. 2 i lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m. m. (lovbekendtgørelse nr. 151 af 30. maj 1961) bortfalder, når den præst, til hvem der er løst sognebånd, forflyttes, afskediges eller afgår ved døden, og da sognebånds- løseren i medfør af samme lovbestemmelse kan udsætte afgørelsen af, hvorvidt han vil vende tilbage til sin sognemenighed, indtil der er kaldet en ny præst for den menighed, til hvis præst han ved sognebåndsløsning havde tilsluttet sig, er den foreslåede udvidelse af sognebåndsløserens rettigheder med hensyn til at bevare valgret og valgbarhed til menighedsrådet i det sogn, til hvis præst han havde løst sognebånd, en naturlig følge af den nævnte lovbestemmelse, og det er ønskeligt, at en udtrykkelig bestemmelse herom optages i menighedsrådsloven.''

2. I en tilføjelse til § 9, stk. 2, fastslås det, at ingen ved menighedsrådsvalg kan være stiller for mere end én kandidatliste.

En tilsvarende ændring er ved lov nr. 208 af 16. juni 1961 foretaget i folketingsvalgloven.

3. Samtidig har man ved en ændring i § 45, stk. 3 — i overensstemmelse med, hvad der bestemmes i lov nr. 11 af 17. januar 1962 om ændringer i den kommunale valglov — udvidet fristen for afgivelse af stemme på folkeregistrene fra 3 til 7 søgnedage før valgets afholdelse.

4. Endelig indeholder loven en bestemmelse, hvorved andet menighedsarbejde ligestilles med menighedspleje, for så vidt angår anvendelsen af beløb, der lægges i kirkernes indsamlingsbøsser til sådanne formål.

I sin fremsættelsestale anførte kirkeministeren herom:

„Fra gammel tid har der i kirkerne været indsamlingsbøsser til menighedsplejen eller den kirkelige sociale forsorg, og dette er forudsat i menighedsrådslovens § 27, der giver bestemmelse om regnskabsaflæggelse m. v. Til det frivillige kirkelige arbejde i øvrigt har der hidtil ved de faste gudstjenester kun kunnet indsamles med særlig tilladelse, medens der intet var i vejen for, at indsamlinger kunne finde sted i forbindelse med ekstraordinære gudstjenester. Således som forholdene er i vore dage, er det en så naturlig ting, at der indsamles ikke blot til kirkens sociale arbejde, men til hele det frivillige lokale kirkelige arbejde, at det er urimeligt at kræve, at der hertil skal haves særlig tilladelse.

Det er ikke meningen i øvrigt gennem de nærmere bestemmelser, der skal fastsættes af ministeriet, at begrænse de lokale kirkelige myndigheders bestemmelsesfrihed."

Det af kirkeministeren fremsatte lovforslag indeholdt udover det anførte en bestemmelse, hvorefter følgende paragraf skulle indføjes i menighedsrådsloven som ny § 46:

„Vælgere, som på grund af indlæggelse på offentlige eller private sygehuse eller offentlige helbredelsesanstalter i øvrigt på valgdagen vil være forhindret i at indfinde sig på det afstemningssted, hvor de ellers skulle have stemt, kan stemme hos sygehusets eller helbredelsesanstaltens inspektør. Stemmeafgivningen kan ske de sidste 7 søgnedage før valgets afholdelse."

Denne bestemmelse blev under sagens behandling i folketinget udtaget af lovforslaget, efter at man havde opgivet at optage en tilsvarende bestemmelse i folketingsvalgloven og i den kommunale valglov.

Lovforslaget fremsattes første gang i folketingsåret 1960-61, 2. samling (årbog 1960-61 side 396), men gennemførtes ikke, da det ikke lykkedes at nå til ende med sagens behandling.

I folketingssamlingen 1961-62 genfremsattes lovforslaget med en enkelt ændring, som udvalgsarbejdet i 1960-61 havde givet anledning til.

Lovforslaget henvistes ligesom i den foregående samling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har holdt 4 møder og har herunder haft samråd med kirkeministeren.

Ved dette samråd har man bl. a. drøftet spørgsmålet om ydelse af betaling til de personer, som bistår ved afholdelse af menighedsrådsvalg. Ministeren lovede, at der fremtidig i de cirkulærer, som udsendes i forbindelse med menighedsrådsvalgene, vil blive optaget en bestemmelse om, at sådan betaling fastsættes på linje med den betaling, der ydes ved folketingsvalg og kommunale valg.

Endvidere lovede ministeren i de nævnte cirkulærer at henlede opmærksomheden på det ønskelige og hensigtsmæssige i, at stillerne navnlig i de tilfælde, hvor den eneste indgivne liste rummer repræsentanter for flere forskellige grupper, benytter deres adgang til at indgive en særskilt stedfortræderliste."

Lovforslaget vedtoges med den nævnte ændring enstemmigt.