Ved loven foretages de nedenfor i deres hovedtræk omtalte ændringer i lov nr. 171 af 31. marts 1953 om valg til folketinget, som ændret ved lov nr. 193 af 11. juni 1954 og lov nr. 202 af 10. juni 1959 (årbog 1958-59, side 464).

1. Folketingsmedlemmernes grundvederlag forhøjes med 7 200 kr. til 27 300 kr., mens omkostningstillæggene fortsat udbetales efter de hidtil gældende regler.

2. På folketingets budget har der hidtil været stillet et beløb til rådighed for de i Grønland valgte medlemmer til bestridelse af de særlige udgifter, disse har, navnlig på grund af de store afstande. Det er fundet rimeligt, at denne ordning finder udtryk i valgloven, og at der samtidig gives de på Færøerne valgte medlemmer mulighed for en lignende ordning.

Ved en tilføjelse til valglovens § 83, stk. 1, bestemmes det derfor nu, at der efter bestemmelse af folketingets præsidium kan ydes de på Færøerne og i Grønland valgte medlemmer et særligt beløb.

Dette særlige (ikke pristalsregulerede) tillæg, der ydes de pågældende udover det almindelige omkostningstillæg, er indtil videre fastsat til 3 000 kr. for hvert af de pågældende medlemmer.

3. Ændringerne i dyrtidsreguleringen for tjenestemændenes vedkommende ved lov nr. 147 af 20. maj 1961 har nødvendiggjort en ændring af valglovens tilsvarende bestemmelse, der byggede på den tidligere affattelse i lov om lønninger og pensioner til statens tjenestemænd.

Fremtidig anvendes ved reguleringen af folketingsmedlemmernes vederlag ligesom ved den førnævnte ordning julipristallet 1949 som basis, og der ydes som til tjenestemænd 4 portioner af den hidtidige størrelse, ligesom regulering i nedadgående retning sker med portioner af denne størrelse for hver 2 points udsving i pristallet, mens regulering i opadgående retning sker ved 3 points udsving og med portioner, der som følge af de større intervaller er forhøjet med 50 pct.

Valglovens § 83, stk. 2, har herved fået følgende affattelse: „Det i stk. 1 nævnte grundvederlag og de i samme stykke nævnte omkostningstillæg reguleres efter bestemmelsen i § 87 i lov om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd, dog således at regulering af grundvederlag og omkostningstillæg i henhold til stk. 2 i nævnte paragraf sker med henholdsvis 240 kr., 54 kr., 90 kr. og 144 kr. og regulering i henhold til samme paragrafs stk. 3 sker med henholdsvis 160 kr., 36 kr., 60 kr. og 96 kr."

4. Den i valglovens § 85, stk. 1, indeholdte bestemmelse, hvorefter et folketingsmedlem skal have været medlem efter sit 50. år for at være pensionsberettiget, kunne i visse tilfælde virke urimelig, navnlig over for enker. Bestemmelsen er derfor nu ophævet.

5. Pensionsbeløbet for den, der har været medlem af folketinget i 10 år, bliver uforandret 4 432 kr. For pensionsberettigede med større medlemsanciennitet er reglerne derimod ændret. Mens der tidligere har været regnet med 3-årige intervaller og således, at højestebeløbet (hidtil 10 480 kr.) nåedes efter 19 års medlemskab, er reglen nu den, at pensionen forhøjes med 660 kr. årlig for hvert år, vedkommende har været medlem af folketinget, dog højst til 14 332 kr. årlig, hvilket beløb opnås efter 25 års medlemstid. Pensionsbeløbene reguleres på samme måde som statens tjenestemandsportioner, og der ydes nu også overenskomsttillæg. I tilslutning til bestemmelserne herom er der i valglovens §§ 89 og 90 foretaget nogle ændringer, som hovedsagelig er af teknisk karakter.

6. Efter de hidtil gældende bestemmelser i valglovens § 90 foretoges der nedsættelse af pension fra folketinget i de tilfælde, hvor den pågældende samtidig oppebærer pension fra en statstjenestemandsstilling m. v., hvorimod løn fra en stilling, der berettiger til sådan pension, ikke bevirkede nedsættelse.

Dette har haft den uheldige virkning, at nedsættelsen af folketingspensionen først fandt sted fra det tidspunkt, da den pågældende i øvrigt fik indtægtsnedgang ved at overgå til pension fra en af de nævnte stillinger.

Det er derfor nu bestemt, at folketingspensionen nedsættes allerede, mens den pågældende oppebærer løn.

7. I overensstemmelse med almindelige regler omfattes folketingsmedlemmer, hvis hele medlemstid ligger før 1. oktober 1961, fra hvilket tidspunkt loven finder anvendelse, som hovedregel ikke af de nye bestemmelser.

Det er endvidere fundet rimeligt, at medlemmer, hvis medlemstid delvis ligger efter 1. oktober 1961, og som ved lovens ikrafttræden opfyldte betingelserne for ved udtræden at kunne oppebære pension, ikke skal omfattes af den ovenfor under punkt 6 omtalte skærpende bestemmelse.

Derimod er lovens bestemmelse om regulering af pensionerne med dyrtidstillæg og overenskomsttillæg efter lønnings- loven gjort anvendelig på alle pensioner, hvilket af praktiske grunde også gælder de ovenfor under punkt 5 omtalte tekniske ændringer.

Som ordfører for forslagsstillerne begrundede Gustav Pedersen (S) ved fremsættelsen lovforslaget således:

„En ændring af den del af valgloven, der vedrører folketingsmedlemmernes vederlag, blev nødvendiggjort af de ændringer i dyrtidsreguleringen, der i foråret 1961 blev foretaget i lønnings- og pensionsloven for statens tjenestemænd, som valglovens tilsvarende bestemmelser i et vist omfang bygger på.

Ved det foreliggende lovforslag er omkostningstillæggene til folketingets medlemmer forudsat bibeholdt uforandret, mens grundvederlaget er foreslået forhøjet med 7 200 kr. til 27 300 kr. årlig.

Det har herved været afgørende, at folketingsmedlemmernes aflønning ikke længere står i rimeligt forhold til arbejdets karakter og omfang, hvorved det bl. a. også må være af betydning, at folketingsarbejdets omfang er vokset så meget, at de indtægter, et folketingsmedlem kan bevare ved siden af vederlaget f. eks. fra privat virksomhed, er stærkt faldende. Under hensyn hertil har man ment, at en forhøjelse af den anførte størrelse vil være nødvendig, hvis den hidtidige standard skal holdes.

Som en følge af den foreslåede forhøjelse af vederlaget vil medlemmernes pensionsbidrag komme til at udgøre et tilsvarende større beløb, og i betragtning heraf har man ment at kunne foreslå en udvidelse af pensionsskalaen, således at der bliver mulighed for en noget højere pension til de medlemmer, der gennem en lang livsgerning i folketinget har ydet bidrag til deres pension.

Idet der vedrørende de øvrige ændringer, hvoraf de fleste er af teknisk karakter, henvises til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg tillade mig på mine medforslagsstilleres og egne vegne at anbefale dette til tingets velvillige behandling."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af de uafhængige, hvis ordfører, Iver Poulsen, ved 1. behandling bl. a. udtalte:

„De foreslåede ændringer i folketingsmedlemmernes pensionsforhold finder vi rigtige og rimelige. Men med hensyn til selve den foreslåede lønforhøjelse vil jeg gerne sige, at hvis man skulle afgøre spørgsmålet om, hvorvidt folketingsmedlemmernes vederlag i dag burde hæves eller ikke, ud fra en sammenligning med andres lønninger, ville afgørelsen ikke volde vanskeligheder, for vi fik jo ingen andel i den lønforhøjelse, som skete i foråret. Men netop fordi der er tale om folketingsmedlemmernes løn, synes jeg ikke, man kan anvende denne sammenligning i den foreliggende situation. Havde der i foråret været tale om en almindelig og forsvarlig fordeling af en velstandsforøgelse, burde alle, også folketingets medlemmer, naturligvis have haft deres rimelige del af den; men sådan var forholdet jo ikke. Det, der skete i foråret, var, at store samfundsgruppers pengeindtægt blev presset så voldsomt i vejret, til dels på basis af ulovlige strejker, at det fra alle sider her i tinget er erkendt, at disse indtægtsforøgelser var større, end stigningen i vor produktion kunne bære, og de første følger heraf har jo allerede vist sig, bl. a. derved at regeringen har fundet det nødvendigt gennem afgiftsforhøjelser på benzin, spiritus, øl og vin samt post- og jernbanetakster at søge 300 mill. kr. ledet tilbage i statskassen."

Da lovforslagets bestemmelser inden fremsættelsen havde været undergivet en indgående forhandling i udvalget for forretningsordenen, henvistes det ikke efter 1. behandling til udvalgsbehandling.

Det vedtoges ved 3. behandling med 132 stemmer mod 7 (Uafh. og Brodthagen (S)).