Loven, hvorved der fra 1. august 1962 indføres en almindelig omsætningsafgift på 9 pet. i engrosleddet, gennemførtes i forbindelse med følgende love: lov om ændringer i forbrugsafgiftslove (se nedenfor under nr. 17), lov om persontilskud og forhøjelse af børnetilskud for skatteåret 1962-63 (se nedenfor under nr. 18), lov om ændring i lov om renteforsikringer m. v. (se nedenfor under nr. 19), lov om ændringer i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (se nedenfor under nr. 20), lov om udstedelse af statspræmieobligationer (se nedenfor under nr. 21), lov om midlertidigt tillæg til folke-, invalide- og enkepensionister samt om midlertidig forhøjelse af grænsen for hjælp til underhold (se nedenfor under nr. 66) og lov om ændringer i lov om leje (se nedenfor under nr. 61).

Det afgiftspligtige vareområde omfatter ifølge lovens § 2 i princippet alle nye og brugte varer, idet dog sådanne objekter som faste ejendomme, skibe og luftfartøjer o. lign. ikke betragtes som varer og derfor falder uden for afgiftspligten.

Ifølge § 3 er en række varer undtaget fra afgiftspligten. Det drejer sig om følgende: levnedsmidler, dyr, ikke spiselige slagteprodukter, korn, frø og planter, foderstoffer, gødning, landbrugsmaskiner, driftsmidler til fiskeri, ubearbejdet træ, brændsel, brugte motorkøretøjer, aviser og faglige tidsskrifter, apotekervarer, kunstværker, jord, sand, grus, sten, vand og is samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til en række særlige afgiftslove.

Af hensyn til kontrollen med afgiftens erlæggelse bestemmes det i § 6, at enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed fremstiller eller driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos toldvæsenet. Anmeldelsespligten omfatter også offentlige institutioner, der driver sådan virksomhed, samt andelsforeninger og andre foreninger, selv om virksomheden kun sælger til medlemmer eller kun afsætter medlemmers produkter.

De registrerede virksomheder får udleveret et legitimationskort til brug ved indkøb eller indførsel af afgiftspligtige varer i ikke afgiftsberigtiget stand.

I § 7 gives der dog nogle regler om fritagelse for registrering. Det kan således nævnes, at fremstillingsvirksomheder, der ikke afsætter afgiftspligtige varer til videresalg, kan fritages for registrering, når omsætningen af afgiftspligtige varer af egen fremstilling ikke overstiger 10 000 kr. årlig. Også virksomheder, der ikke fremstiller afgiftspligtige varer, men omsætter sådanne til videresalg, kan fritages for registrering, hvis deres omsætning heraf ikke overstiger 25 000 kr. årlig. Fritages kan ligeledes detailhandlere, hvis omsætning af afgiftspligtige varer til videresalg — bortset fra brugte varer — ikke overstiger 10 pct. af virksomhedens omsætning af afgiftspligtige varer i detailudsalget. Det er dog i de to sidste tilfælde en betingelse, at varerne indkøbes i afgiftsberigtiget stand.

Om de registrerede virksomheders adgang til at indkøbe varer i ikke afgiftsberigtiget stand og om hvilke varer, der falder ind under disse virksomheders afgiftspligtige omsætning, gives der i §§ 9-14 en række detaljerede bestemmelser.

Bestemmelserne om den afgiftspligtige værdi findes i lovens §§ 15-19.

Ved engrossalg (afsætning til videresalg) er den afgiftspligtige værdi det vederlag, som skal ydes for varen, afgiften ikke medregnet, men indbefattet andre forbrugsafgifter, som påhviler varen, dog bortset fra afgift i henhold til loven om omsætningsafgift af motorkøretøjer m. v.

Fremstillings- og handelsvirksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer direkte til forbrugere fra virksomhedernes egne ubeskattede lagre, kan efter eget valg afgiftsberigtige varerne

a. enten på grundlag af den faktiske pris, der betales for varen, afgiften ikke medregnet,

b. eller på grundlag af varens almindelige engrospris,

c. eller på grundlag af varens almindelige detailpris, afgiften ikke medregnet, med fradrag af 20 pct. af denne pris.

Tilsvarende regler gælder i tilfælde, hvor registrerede virksomheder leverer afgiftspligtige varer til eget detailudsalg.

Der gives endvidere detaljerede bestemmelser om den afgiftspligtige værdi i tilfælde, hvor virksomhedens ejer udtager varer til eget brug eller udleverer varer uden eller mod kun delvis modydelse, eller hvor der består interessefællesskab mellem sælger og køber.

I den afgiftspligtige værdi medregnes endvidere agentprovision, værdien af emballage samt sådanne udgifter til forsendelse, forsikring og lignende, som afholdes af sælgeren.

Reglerne om afgiftsfritagelse findes i lovens §§ 20-23, og hovedreglen er den, at registrerede virksomheder fra deres lager af ikke afgiftsberigtigede varer afgiftsfrit kan udtage hjælpestoffer og større, varige driftsmidler, der anvendes i fremstillingsprocessen ved forarbejdning af materialer til afgiftspligtige varer. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan finansministeriet dog også meddele tilladelse til fritagelse for afgift af afgiftspligtige materialer, der medgår til fremstillingen af varer, der ikke omfattes af afgiftspligten. Finansministeriet kan endvidere meddele bevillinger til tilbagebetaling af afgift, der er betalt af materialer, som er medgået til fremstilling eller reparation af skibe eller luftfartøjer eller til fremstilling af eksporterede ikke afgiftspligtige varer. Endelig bemyndiges finansministeren til efter forhandling med boligministeren at fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse for afgift, der er betalt af de til opførelse af bygninger anvendte materialer.

De forannævnte regler suppleres i §§ 24-27 med bestemmelser om afgift af auktionssalg og afgift af varer, der indføres fra udlandet.

Vedrørende regnskabsførelsen gælder, at enhver registreret virksomhed skal føre et særligt afgiftsregnskab, uanset om virksomhedens salg eller udlevering er forbundet med opkrævning af afgift eller ikke. De nærmere regler herom findes i § 28, hvori det bestemmes, at registrerede virksomheder daglig skal indføre tilgang og afgang af afgiftspligtige varer i et af toldvæsenet udleveret regnskabshæfte, dog kan toldvæsenet meddele fritagelse for daglig førelse af regnskabshæftet, såfremt virksomhedens almindelige regnskab må anses for fyldestgørende. Disse bestemmelser er i §§ 29 og 30 suppleret med bestemmelser om fakturaer og andet regnskabsmateriale samt om lageropgørelse.

I §§ 31-43 indeholdes de nærmere bestemmelser om afregning af afgiften samt kontrolbestemmelser og straffebestemmelser, og i § 44 institueres et nævn (afgiftsnævnet) bestående af 6 medlemmer, hvoraf 4 — herunder formanden — skal være dommere. Nævnet, der nedsættes af finansministeren, har den endelige administrative afgørelse af 1) spørgsmål om varers afgiftspligt, 2) hvad der kan betragtes som afgiftsfritagne hjælpestoffer og driftsmidler, 3) spørgsmål om den afgiftspligtige værdi og 4) klager over de af toldvæsenet foretagne skønsmæssige ansættelser af den afgiftspligtige omsætning i tilfælde, hvor en registreringspligtig virksomhed ikke fører de foreskrevne regnskaber eller ikke fører dem på behørig måde, eller hvor den angivne afgiftspligtige omsætning efter toldvæsenets skøn ikke er overensstemmende med de faktiske forhold.

Endelig gives der i lovens sidste paragraffer nogle overgangsbestemmelser, hvorefter afgiften på manufakturvarer m. v. i henhold til loven om forbrugsbegrænsende foranstaltninger opretholdes indtil 1. april 1963, dog at afgiften på gulvtæpper og gulvtæppestoffer nedsættes fra 25 til 15 pct., mens afgiftssatsen for radio- og fjernsynsmodtagere forhøjes fra 20 til 30 pct., hvilket svarer til den forhøjede afgiftsbelastning, som radio- og fjernsynsmodtagere ville have fået, dersom den almindelige omsætningsafgift også havde omfattet dem. Fra 1. april 1963 bortfalder afgiften på manufakturvarer m. v. (bortset fra radio og fjernsyn), men samtidig inddrages disse varer automatisk under den almindelige omsætningsafgift med undtagelse af radio og fjernsyn, der fortsat belægges med en 30 pct.s afgift efter loven om forbrugsbegrænsende foranstaltninger.

I det oprindelige lovforslag, der fremsattes sammen med forslag til lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten for skatteåret 1962-63, var omsætningsafgiften foreslået lagt i detailleddet, og som en delvis kompensation for forøgelsen af den indirekte beskatning var der i udskrivningslovforslaget foreslået visse lettelser i den direkte beskatning, særlig for forsørgere. Disse lettelser gik især ud på en hævelse af det skattefri mindstebeløb fra 5 800 kr. til 6 500 kr., proportionalbeskatning af indtægter helt op til 20 000 kr., nedsættelse af proportionalskatteprocenten fra 24 til 21 samt en forøgelse af børnetilskuddene med 50 kr. for det første barn og 100 kr. for hvert af de følgende børn.

Da udvalgsarbejdet vedrørende de to lovforslag ikke kunne færdiggøres, så hele nyordningen kunne træde i kraft fra 1. april 1962, ændredes udskrivningslovforslaget, så det kom til at svare til den for 1961-62 gældende udskrivningslov, og dette lovforslag vedtoges derefter ved 3. behandling den 30. marts (se ovenfor under nr. 5).

Udvalget fortsatte derefter i yderligere 26 møder sit arbejde med lovforslaget om en almindelig omsætningsafgift og afgav betænkning herover den 3. juni 1962. Af denne betænkning fremgik imidlertid, at det ikke alene var omsætningsafgiften, men hele den økonomiske politik, der havde været til behandling i udvalget, idet betænkningen til dels var udformet som en aftale mellem partierne socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det radikale venstre om den økonomiske politik, der skulle føres i resten af finansåret 1962-63 og i finansåret 1963-64.

Med udgangspunkt i regeringens økonomiske årsoversigt påpegede udvalgets flertal, der bestod af de nævnte fire partiers medlemmer af udvalget, at det var nødvendigt at begrænse væksten i den indenlandske efterspørgsel til forbrug og investering for at modvirke tendensen til øget valutaunderskud og stigende priser. Som midler hertil blev navnlig peget på en begrænsning af bygge- og anlægsaktiviteten, begrænsning i væksten i de offentlige udgifter og forøgelse af opsparingen dels ved at omlægge beskatningen med henblik på at stimulere den private opsparing, dels ved at forøge overskuddet på statsbudgettet.

Flertallet sammenfattede derefter i sin udtalelse i betænkningen de foranstaltninger, det var nået til enighed om, på følgende måde:

„Der sker i indeværende år en begrænsning af de samlede igangsættelser af nyt byggeri, således at disse holdes på et niveau 15 pct. under de samlede igangsættelser i 1961. Samtidig er sikret en yderligere begrænsning af de offentlige byggeudgifter ved en strækning af igangværende byggearbejder. Tilsvarende er foretaget indgreb over for den offentlige anlægsvirksomhed. Der er herigennem opnået besparelser på de offentlige budgetter, og der er hermed tilsigtet en normalisering af byggerytmen på et aktivitetsniveau svarende til byggekapaciteten ved fuld beskæftigelse.

Der er for indeværende finansår sikret et kasseoverskud på statsbudgettet på ca. 500 mill. kr., og regeringen har givet tilsagn om, at nye udgiftkrævende love, som forrykker det opstillede udgiftsbudget for staten, ikke vil blive fremsat. Herved er opnået en forøgelse af overskuddet på statens drifts- og anlægsbudget — statens opsparing — med over 800 mill. kr. sammenlignet med finansåret 1961-62.

Denne styrkelse af statsfinanserne er opnået dels ved at fastholde samme satser i statsindkomstskatten for i år som i fjor, dels ved at indføre omsætningsafgiften, som er anslået at ville indbringe henved 450 mill. kr. i indeværende finansår.

Samtidig foreslås en udvidelse af de opsparingsstimulerende bestemmelser i indkomstskattelovgivningen.

For det følgende finansår, 1963-64, hvor omsætningsafgiften virker fuldt ud, er hovedvægten lagt på opmuntring af den private opsparing dels ved fortsættelse af de direkte opsparingspræmierende skattebestemmelser, dels og især ved den omlægning af statsskatterne fra indtægtsskat til forbrugsskatter, som omsætningsafgiften muliggør.

Der er aftalt betydelige reduktioner i satserne for indkomstskatten til staten, ligesom der er skabt mulighed for at nedsætte ejendomsskatterne til staten.

Endelig er taget indledende skridt til at ophæve den bestående spænding mellem huslejen i nye og ældre boligejendomme.

De samlede virkninger må forventes at blive en afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel, således at denne holdes inden for de grænser, produktionen sætter. Herved skulle tendensen til valutaunderskud blive neutraliseret, og der er skabt grundlag for en gradvis normalisering af renteniveauet på kapitalmarkedet.

I det følgende behandles de enkelte foreslåede foranstaltninger nærmere, idet man først gennemgår de ordninger, der får virkning allerede i finansåret 1962-63.

1. a. Omsætningsafgiften. Der gennemføres med virkning fra 1. august 1962 en 9 pct.s omsætningsafgift i engrosleddet.

Undtaget fra omsætningsafgiften er ud over de i lovforslaget nævnte undtagelser alle øvrige fødevarer samt dagblade. For indeværende finansår undtages desuden manufakturgruppen, således at den gældende engrosbeskatning af manufakturvarer fortsætter uændret til 31. marts 1963. Herefter inddrages denne gruppe også under den almindelige 9 pct.s omsætningsafgift. Der ydes detailhandelen refusion for dens beskattede varelagre pr. 1. april 1963 med forskellen imellem den nuværende manufakturafgift og den fremtidige almindelige omsætningsafgift.

Omsætningsafgiftens provenu vil under de givne forudsætninger andrage fra 425 til 450 mill. kr. i den resterende del af indeværende finansår.

For en række varer, der er afgiftspligtige efter de gældende forbrugsafgiftslove, er det anset for hensigtsmæssigt ikke at medtage disse under den almindelige omsætningsafgift, men i stedet at forhøje de specielle afgifter for disse varer, således at afgiftsbelastningen bliver forøget i samme omfang, som hvis varen var blevet pålagt den almindelige omsætningsafgift.

Dette gælder tobaksvarer, øl, vin og spiritus, mineralvand, chokolade, konsum-is, parfume m. v., grammofonplader samt radio og fjernsyn.

b. Kompensationsordninger. I forbindelse med indførelsen af omsætningsafgiften gennemføres en forhøjelse af børnetilskuddene med 80 kr. for det 1. barn og 30 kr. for hvert af de følgende børn. Herved bliver børnetilskuddene ens for de fire første børn. Endvidere forhøjes det særlige tilskud til forsørgere, der ikke sambeskattes med en ægtefælle, med 100 kr. pr. barn.

For folke-, invalide- og enkepensionister gennemføres en forhøjelse af pensionen med 10 kr. pr. måned i 7 måneder for ægtepar og tilsvarende lavere for enlige.

Der ydes forsørgere et nedslag i statsindkomstskatten med 24 pct. af skalaindkomster mellem 5 800 kr. og 6 350 kr., et nedslag på 132 kr. for indkomster mellem 6 350 kr. og 8 000 kr., og for indtægter over 8 000 kr. formindskes nedslaget med 6,6 pct. af skalaindkomsten ud over de 8 000 kr., således at nedslaget bortfalder ved en skalaindkomst på 10 000 kr.

De samlede udgifter til kompensationsordninger vil herefter andrage ca. 135 mill. kr. Lovforslag til gennemførelse af disse ordninger fremsættes snarest muligt.

c. Der udbydes præmieobligationslån på i alt 100 mill. kr. Mindstebeløbet for de enkelte obligationer ansættes til 10 kr.

d. De samlede virkninger af omsætningsafgiften, udbydelse af præmieobligationslån, kompensationer samt de nedenfor omhandlede besparelser på bygge- og anlægsbudgettet vil blive, at statsbudgettet vil udvise et kasseoverskud på ca. 500 mill. kr., jfr. det i bilag nr. 1 anførte skøn over statsfinanserne.

e. Forhøjelsen af børnetilskuddene og de kontante kompensationsordninger vil medføre en nedgang i pristallet på ca. 1,3 point, som nogenlunde vil modsvare en stigning på ca. 1 point, der er en følge af statsskattepostens forøgelse på grund af den indtrufne indkomststigning og den uforandrede forlængelse af udskrivningsloven for skatteåret 1962-63.

2. Der gennemføres en binding af statens kasseoverskud. Det foran anslåede kasseoverskud for finansåret 1962-63 afskrives på statens faste gæld til nationalbanken. Såfremt kasseoverskuddet overstiger 500 mill. kr., indsættes det overskydende beløb på en særlig konto til lettelse af skatteudskrivningen i skatteåret 1963-64.

3. Der gennemføres en begrænsning af statens udgifter. Regeringen har tilkendegivet, at det er dens hensigt at holde statens samlede udgifter i finansåret 1962-63 inden for den af skønnet over statsfinanserne angivne udgiftsramme af 8 540 mill. kr. Nye udgiftkrævende lovforslag, som vil forrykke grundlaget for dette tilsagn, vil ikke blive fremsat.

4. Der gennemføres en afdæmpning af bygge- og anlægsvirksomheden som angivet i det følgende.

a. Nyt offentlig byggeri. Der indføres et generelt stop for nye igangsættelser i indeværende finansår. Der vil kun undtagelsesvis kunne blive tale om dispensation fra dette stop, som gælder arbejder udført af staten, kommunerne og de koncessionerede selskaber.

b. Igangværende offentlige byggearbejder begrænses ved strækning eller beskæring, således at der i alt opnås en besparelse i den forventede investering i finansåret 1962-63 på godt 100 mill. kr.

c. Offentlige anlægsarbejder.

Gennem beskæring af statsbanernes, post- og telegrafvæsenets, telefonselskabernes samt statshavnenes anlægsarbejder opnås en samlet besparelse på 52 mill. kr.

Ved begrænsning af vejfonds- og beskæftigelsesarbejder opnås tilsvarende en investeringsreduktion på 55 mill. kr.

Der er endvidere gennemført stop for igangsættelse af nye landvindingsarbejder og en stærk begrænsning af nye grundforbedringsarbejder. Der vil i år blive gennemført sommerstop med skærpet dispensationspraksis for anlægsarbejder med offentlig støtte.

d. Private byggearbejder.

Ifølge en af boligministeriet udsendt bekendtgørelse af 1. juni 1962 er der for hele landet indført et forbud mod påbegyndelse af sommerhuse af enhver art samt garager. Herudover har boligministeren meddelt, at der i løbet af kort tid vil blive udsendt en bekendtgørelse, hvorefter mindre sommerhuse under visse betingelser undtages fra forbuddet, herunder selvbyggerhuse og fabrikfremstillede huse. Der vil endvidere blive krævet igangsættelsestilladelse som betingelse for udførelse af til- og ombygningsarbejde ved beboelsesbygninger samt kontor- og forretningsejendomme, dog med undtagelse af helt små arbejder af denne art.

Der iværksættes et tilsvarende stop for påbegyndelse af nye industri- og værkstedshuse i henhold til beskæftigelses- og egnsudviklingsloven.

Om administrationen af egnsudviklingsloven i øvrigt har handelsministeren udtalt, at der ud over færdigbehandlingen af de allerede foreliggende indstillinger om finansiel støtte afgivet af egnsudviklingsrådet i henhold til den gamle egnsudviklingslov ikke påregnes givet tilsagn om finansiel støtte i henhold til den nu gennemførte nye egnsudviklingslov i de nærmest kommende måneder, medmindre der måtte blive tale om en stillingtagen til særlig presserende enkeltsager.

Påbegyndelse af reguleret forretningsbyggeri vil blive holdt i underkanten af forrige års igangsættelse. Påbegyndelsen af nyt boligbyggeri vil i 1962 under hensyntagen til det store igangværende boligbyggeri blive holdt på et lavere niveau end i 1961.

e. I betragtning af, at der kan forventes en beskeden nedgang i påbegyndelsen af det frie erhvervsbyggeri — industri, håndværk og landbrug — skulle der som helhed kunne påregnes en beløbsmæssig reduktion på 15 pct. i påbegyndelserne af privat og offentligt byggeri i 1962 sammenlignet med 1961.

f. Hvis der lokalt opstår ledighed i byggefagene, kan der i fornødent omfang tages hensyn hertil.

Handelsministeren har i folketingets valutaudvalg fremlagt en plan for udstedelsen af bevillinger til indførsel af byggematerialer for perioden 1. juli 1962-30. juni 1963. Ministeren har over for udvalget tilkendegivet, at såfremt de afsatte bevillinger skulle vise sig at være utilstrækkelige til sammen med den danske produktion af de pågældende byggematerialer at dække byggeriets behov, er det hans hensigt at foretage de fornødne forhøjelser i forbindelse med den regulering, der efter sædvanlig praksis finder sted af bevillingsplanerne i slutningen af december måned 1962.

Ved de gennemførte forholdsregler opnås på samme tid en normalisering af byggerytmen og betydelige besparelser på de offentlige budgetter.

5. Huslejen.

a. Under drøftelsen af huslejeproblemerne er der opnået enighed om, at der åbnes adgang til lejeforhøjelse ved genudlejning under huslejenævnets kontrol. Lejeforhøjelsen kan højst andrage 25 pct. af 1939-huslejen. Provenuet fordeles således, at 2/5 tilfalder ejeren og 3/5 bindes i 5 år til efterfølgende anvendelse ved ejendomsvedligeholdelser.

b. Kredsen af kommuner, hvor huslejefastsættelsen er fri, medmindre kommunalbestyrelsen beslutter noget andet, udvides, idet den gældende indbyggergrænse på 3 000 forhøjes til 6 000.

Boligministeren har givet tilsagn om snarest at fremsætte forslag om de fornødne lovændringer.

Vedrørende finansåret 1963-64.

a. Omsætningsafgiften. Omsætningsafgiften forventes at indbringe knap 900 mill. kr., når hensyn tages til bortfaldet af de hidtidige manufakturafgifter med ca. 365 mill. kr. Med det nedenfor omtalte forbehold gennemføres udskrivningsloven for 1963-64 efter følgende principper:

Bundgrænsen forhøjes til 7 000 kr. for forsørgere og 3 700 kr. for ikke-forsørgere. Forsørgerskalaens 1. trin føres op til 22 000 kr. Skatteprocenten på dette trin nedsættes fra 24 til 21. Skattenedsættelsen kulminerer ved skalaindkomster på 22 000-25 000 kr. og nedsættes gradvis, så den bortfalder ved en skalaindkomst på 70 000 kr. Merindtægtsfradraget ændres således, at der ikke gives fradrag for de første 10 pct. indtægtsstigning. For stigninger herudover bevares reglerne om, at fradraget beregnes med 30 eller 20 pct., afhængig af størrelsen af de skattepligtige indkomster. Landbrugets ejendomsskatter nedsættes, idet grundskylden til staten på landbrugsjord bortfalder. Det forudsættes endvidere, at den gældende ordning, hvorefter staten udreder landbrugets amtskommunale skatter, opretholdes. Finansministeren har herudover givet tilsagn om at søge gennemført sådanne regler, at normalt udnyttet landbrugsjord ikke behæftes med grundstigningsskyld.

Provenuet af omsætningsafgiften forudsættes herefter anvendt på følgende måde:

Nedsættelse af statsejendomsskatten ... 40 mill. kr.
Forhøjelse af folkepension m. v ............ 30 mill. kr.
Forhøjelse af børnetilskud .................... 70 mill. kr.
Nedsættelse af statsindkomstskatten ... 700 mill. kr.
Præmiering af opsparing ..................... 60 mill. kr.
I alt ................................................... 900 mill. kr.

Det er herved en forudsætning, at de fire partier inden den endelige udarbejdelse af udskrivningsloven for 1963-64 optager en forhandling om bedømmelsen af den økonomiske situation, herunder udsigterne for valutastillingen, beskæftigelsen samt indkomst- og prisudviklingen.

Ovenstående bestemmelser for udskrivningsloven 1963-64 vil helt eller delvis kunne fraviges, for så vidt der ud fra en almindelig samfundsøkonomisk vurdering er enighed herom.

b. For at fremme den private opsparing har finansministeren givet tilsagn om at fremsætte lovforslag, hvorefter der med virkning fra skatteåret 1963-64 gennemføres:

1) En forhøjelse af fradragene for udgifter til kapitalforsikringer, indskud på kapitalbindingskonti m. m. fra 1 000 kr. for forsørgere og 600 kr. for ikke-forsørgere til henholdsvis 1 500 kr. og 1 000 kr.

2) En særlig præmiering af opsparing foretaget af årets indkomst (kontrolleret formuetilvækst) med proportionalskattens procent for forsørgere. Der kan dog højst gives præmie for en opsparing på 1 500 kr. for forsørgere og 1 000 kr. for andre skatteydere.

Fradraget i henhold til de under punkt 1) nævnte ordninger og det beløb, der kan præmieres som nævnt under punkt 2), kan tilsammen højst udgøre 2 500 kr. for forsørgere.

3) En forhøjelse af antallet af indekskontrakter, der kan tegnes af en enkelt person, fra 4 til 6 og en hævning af aldersgrænsen fra 52 år til 57 år.

4) Tillige med begunstigelsen af de ovenfor nævnte former for opsparing gennemføres en ordning, så tilskyndelsen til at tegne pensionsforsikringer så vidt muligt ikke svækkes.

5) Et nedslag i indkomstansættelsen eller i indkomstskatten til staten for skatteydere, der er fyldt 67 år, og som lever af mindre formuer eller privat tegnede pensionsforsikringer, livrenter o. lign.

c. Finansministeren har endvidere givet tilsagn om at træffe foranstaltninger, således at der gennemføres en mere ensartet administration af de særlige regler om lempelser for nyetablerede.

d. Der udregnes fra 1. april 1963 et særpristal, som hverken medtager skatter eller afgifter. De nærmere regler herom foreslås fastlagt ved en ændring af tjenestemandsloven.

e. Overgrænsen for den sognekommunale grundskyldpromille nedsættes fra 40 til 35, idet der dog samtidig gives indenrigsministeren en adgang til i ganske særlige tilfælde at tillade anvendelse af en højere promille end 35. Indenrigsministeren agter snarest at fremsætte forslag om de fornødne ændringer i den kommunale ejendomsskattelov.

f. Man har endvidere drøftet spørgsmålet om vilkårene for adgang til at erhverve jordejendom i Danmark, men man foreslår, at dette spørgsmål henvises til fortsat forhandling i folketingets markedsudvalg.

Samtidig foreslår man, at spørgsmålet om en revision af monopollovgivningen ligeledes tages op til en drøftelse i samme udvalg."

Socialistisk folkeparti, der i udvalget var repræsenteret ved Aksel Larsen, gik imod såvel omsætningsafgiften som en del af de andre foranstaltninger og udtalte i sin mindretalsudtalelse i betænkningen, at man anså bekæmpelse af inflationen for den altoverskyggende økonomiske opgave og afskaffelsen af boligmangelen for den sociale hovedopgave for det danske samfund. Mindretallet fandt, at det for store forbrug i almindelighed og det valutakrævende forbrug i særdeleshed kunne begrænses ved mærkbar nedsættelse af statens udgifter til uproduktive formål, ved forøgelse af den private opsparing, ved overbudgettering på statsbudgettet og ved flytning af en del af det private forbrug fra mindre varige til mere varige forbrugsgoder — til boligbyggeriet.

I overensstemmelse med disse synspunkter skitserede mindretallet en plan, der i hovedtræk gik ud på følgende:

Omsætningsskatten opgives.

Skatteligningen effektiviseres, så der er den fornødne kontrol med alle selvangivne indkomster og ikke kun med lønmodtageres.

Lov om særlig indkomstskat ændres, så der indføres en effektiv kapitalvindingsskat på arbejdsfri indtægt ved bortsalg af jord, ejendomme, værdipapirer o. lign.

Afskrivningsreglerne ændres, så der på maskiner og andre driftsmidler fremtidig ikke kan afskrives 30, men kun 20 pct. om året.

Reklame- og repræsentationsudgifter må kun med halvdelen fradrages i den skattepligtige indkomst.

Regeringen giver udtryk for, at militærudgifterne ikke vil blive forhøjet.

Monopolloven ændres, så kontrollen med priser og avancer bliver mere effektiv.

Kravene om huslejeforhøjelse afvises.

Der oprettes en offentlig boligfond med en kapital, der i løbet af 5 år skal stige til 2 500 mill. kr. Kapitalen tilvejebringes ved en årlig bunden folkeopsparing, sat i forhold til statsindkomstskatten, ved arbejdsgiverbidrag i forhold til den udbetalte arbejdsløn, ved overførsel til boligfonden af provenuet af visse statsskatter samt af en særlig, frivillig opsparing til erhvervelse af lejlighed. Boligfonden skal kunne yde lån til almennyttigt boligbyggeri til 3 pct. årlig rente.

Kommunerne får forkøbsret til erhvervelse af jord, der forudses at måtte anvendes til byggegrunde eller byudvidelse. Erhvervelsen sker til vurderingspris eller ved ekspropriation. Byggegrunde stilles af kommunerne til rådighed på jordrentevilkår.

Skulle det vise sig nødvendigt, kan enkelte punktskatter forhøjes (cigaretter, spiritus o. lign.).

Hvad angik de foreslåede ændringer i lovforslaget om omsætningsafgiften og de øvrige ved forliget mellem de fire nævnte partier aftalte foranstaltninger, så betvivlede mindretallet, at der forelå et egentligt fiskalt behov for omsætningsafgiften, som fandtes at virke mest tyngende for husholdninger med jævne indtægter. I særdeleshed beklagedes afgiftens overflytning til engrosleddet, hvorved man mistede den mulighed for kontrol med de skattepligtige indkomster, som dog fandtes i en detailledsafgift.

De aftalte kompensationsordninger var efter mindretallets opfattelse kun kompensationsordninger af navn. Mindretallet gik ligeledes imod bindingen af statens kasseoverskud, huslejeforhøjelser og præmiering af opsparing i form af skattelettelser, ligesom det fandt det betænkeligt at begrænse såvel den offentlige bygge- og anlægsvirksomhed som det private byggeri.

Ved lovforslagets 2. behandling begrundede Aksel Larsen yderligere socialistisk folkepartis modstand mod forligsplanen og tilføjede, at han fandt det utilladeligt at gennemføre de omhandlede foranstaltninger, uden at vælgerne havde haft lejlighed til at tage stilling hertil. I overensstemmelse hermed fremsatte han følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Folketinget udtaler, at foranstaltninger som omsætningsskatten, nedskæringen af byggeriet og huslejeforhøjelserne, som 4 af folketingets partier har sluttet forlig om, parret med en ublu forøgelse af militærudgifterne, ikke bør gennemføres, uden at vælgerne har haft lejlighed til at tage stilling gennem et folketingsvalg. Et folketingsvalg er også nødvendigt, før der træffes nogen afgørelse om Danmarks forhold til fællesmarkedet.

Folketinget opfordrer derfor regeringen til at udskrive valg og går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Dette forslag forkastedes med 131 stemmer mod 11 (SF), mens 1 grønlandsk medlem undlod at stemme.

Ved 2. behandling gik Iver Poulsen (Uafh.) ligeledes imod lovforslaget om omsætningsafgiften og de i forbindelse hermed behandlede lovforslag, der af regeringen var fremsat i henhold til den ved det omtalte forlig trufne aftale. Om partiets stilling til disse foranstaltninger udtalte han bl. a.:

„Vi har før givet udtryk for vor opfattelse med hensyn til en revision af skattepolitikken ud fra den indstilling, at den, der arbejder og producerer og sparer, er med til at bygge samfundet op, medens den, der forbruger, trækker på samfundet. Den, der arbejder og sparer op, må ikke straffes for sit arbejde og sin opsparing, medens den, der bruger af det, samfundet har bygget op, må være pligtig at betale for dette forbrug i form af en forbrugsafgift, en forbrugsskat.

Vi ønsker proportionalbeskatningen ført til tops, så er der nemlig tilvejebragt lighed med hensyn til den direkte beskatning. Vi ved godt, at hvis man fører proportionalbeskatningen til tops, mister staten et skatteprovenu, men dette, samt hvad staten ellers måtte have brug for til dækning af de bevilgede udgiftslove, ønsker vi tilvejebragt gennem en direkte progressiv forbrugsbeskatning, det vil sige en beskatning af det forbrug, som fremgår af selvangivelsen. Jeg er fuldstændig klar over de mange indvendinger, der er gjort fra forskellig side mod en direkte forbrugsbeskatning, men administrationen af en sådan kan næppe blive mere indviklet og vanskelig end administrationen af den skattelovgivning, vi har, plus den omsætningsafgift, vi får. Den præmiering af en opsparing, som det foreliggende lovforslag foreslår, forudsætter også, at der finder en opgørelse sted af kontrolleret formuefremgang."

Og senere:

„Vi kan ikke se, at ret mange af de allervigtigste borgerlige ønsker med hensyn til skattepolitikken er blevet gennemført i det forelagte forlig, medens man på den anden side fuldt har imødekommet de ønsker, der er fremsat fra regeringens side om en omsætningsafgift som en skat oven på de allerede eksisterende skatter. En sådan ekstra byrde kan vi ikke medvirke til at gennemføre. Vi har ikke den nødvendige tillid — det er der også givet udtryk for flere gange fra hele den borgerlige opposition — til den regering, som har ført landet ud i den situation, hvori vi står i dag, til at ville medvirke til, at der betros den flere penge.

De i betænkningen stillede ændringsforslag vil vi derfor heller ikke medvirke til gennemførelsen af, da vi af de nævnte grunde er modstandere af den foreslåede omsætningsafgift som forbrugsbegrænsende middel. Vi erkender, at der blandt ændringsforslagene findes enkelte, som vi måske under andre omstændigheder ville være positivt indstillet over for, men anser det ikke for rigtigt at støtte disse, fordi man måske derved kan misforstå hovedlinjen i vor stillingtagen, som er den, at den foreslåede omsætningsafgift er skadelig i den nuværende samfundsøkonomiske situation."

Mellem lovforslagets 2. og 3. behandling foretoges på et enkelt punkt en ændring i den forligsaftale, der var indgået mellem flertalspartierne. Det viste sig nemlig under udvalgsbehandlingen vanskeligt at administrere den ordning om en særlig præmiering af opsparing, hvorom finansministeren i henhold til forligsaftalen havde fremsat forslag (forslag til lov om skattelettelse for opsparing, se side 435). Herom udtalte udvalget i sin tillægsbetænlming, der omfattede såvel forslaget om omsætningsafgiften som de øvrige af forliget nødvendiggjorte lovforslag, følgende:

„Dette forslag forudsætter, at de skatteydere, der begærer skattelettelse, skal foretage en opgørelse af deres opsparing i løbet af indkomståret, og at rigtigheden af denne opgørelse skal kontrolleres af de skattelignende myndigheder. Det har under disse drøftelser vist sig, at en opgørelse af opsparingen i mange tilfælde vil være vanskelig at foretage for skatteyderne, og at en kontrol med disse opgørelser vil kræve et meget omfattende merarbejde hos de skattelignende myndigheder. Under hensyn hertil har udvalget fundet det rigtigst, at disse problemer underkastes en nærmere undersøgelse i finansministeriet, således at forslaget ikke gennemføres nu.

Finansministeren har givet tilsagn om, at han vil lade foretage en sådan undersøgelse med henblik på at finde frem til en enklere ordning, der giver skattelettelse for beløb af samme størrelsesorden som det foreliggende lovforslag, og som tilgodeser de samme formål som dette. Finansministeren har endvidere udtalt, at han, når disse undersøgelser er tilendebragt, til oktober vil fremsætte lovforslag om skattelettelse for opsparing."

Ved 3. behandling vedtoges forslaget til lov om en almindelig omsætningsafgift med 133 stemmer mod 18 (SF, Uafh., Fanger (KF) og Aage Fogh(RV)). 2 medlemmer (Anker Lau (V) og Adolph Sørensen (KF)) afholdt sig fra at stemme.