Loven har følgende indhold:
§ 1. Der oprettes et økonomisk råd, hvis opgave er at følge landets økonomiske udvikling og at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser.
§ 2. Det økonomiske råd nedsættes af økonomiministeren. Det ledes af et formandskab bestående af 3 nationaløkonomisk kyndige og består herudover af indtil 22 medlemmer. Rådets formand udpeges af økonomiministeren blandt formandskabets medlemmer.
Formandskabets medlemmer udnævnes for indtil 6 år ad gangen. Medlemmerne af formandskabet må ikke være medlemmer af folketinget.
Rådets øvrige medlemmer udnævnes for 3 år ad gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere økonomiministeren. 17 medlemmer udnævnes efter indstilling: 1 af finansministeren, 1 af Danmarks nationalbank, 2 af Dansk Arbejdsgiverforening, 4 af Landsorganisationen i Danmark De samvirkende Fagforbund, heraf 1 repræsentant for lønmodtagerne på landbrugsområdet og 1 repræsentant for funktionærer og tjenestemænd, 1 af Industrirådet, 1 af Håndværksrådet, 1 af Landbrugsrådet, 1 af De samvirkende danske Husmandsforeninger, 1 af De samvirkende danske Andelsselsskaber (Andelsudvalget), 1 af Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation, 1 af Danske Bankers Fællesrepræsentation, 1 af Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer og Fællesrepræsentationen for danske Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i forening og 1 af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Herudover kan økonomiministeren udnævne indtil 4 medlemmer, der skal være særligt kyndige i økonomiske spørgsmål.
Hvor de behandlede emner gør det naturligt, kan formandskabet bestemme, at rådet ved drøftelsen af de pågældende emner tiltrædes af enkelte repræsentanter for andre ministerier eller organisationer end de i stk. 3 nævnte.
§ 3. Rådet træder sammen enten efter formandskabets bestemmelse eller i henhold til anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal træde sammen mindst to gange årligt. Rådets drøftelser ledes af formanden.
Formandskabet kan træffe aftale med andre institutioner eller enkeltpersoner om, at disse skal foretage undersøgelser for rådet.
Efter drøftelser i rådet afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen og træffer bestemmelse om, hvorvidt redegørelsen skal offentliggøres. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage af et referat af synspunkter, fremført af medlemmer under rådets drøftelser.
Formandskabet har ansvaret for redegørelsen.
§ 4. Til bistand for det økonomiske råd oprettes et sekretariat, hvis opgave er at foretage de undersøgelser og udarbejde de redegørelser, formandskabet finder hensigtsmæssige, for at rådet kan løse sine opgaver.
Den daglige ledelse af sekretariatet forestås af en sekretariatschef. Denne udnævnes af økonomiministeren efter indstilling af rådets formandskab. Den pågældende må ikke være medlem af folketinget og skal være uafhængig af erhvervsvirksomheder samt af erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer.
Det påhviler sekretariatschefen at holde kontakt med andre danske institutioner, der driver økonomisk forskning, med henblik på at undgå, at sekretariatet iværksætter undersøgelser, som foretages eller allerede er foretaget af andre.
Lovforslaget undergik under behandlingen i folketinget nogle mindre ændringer. Således var der i det oprindelige lovforslag foreslået oprettet et institut for økonomisk forskning, der skulle fungere som sekretariat for det økonomiske råd, følge den økonomiske udvikling i ind- og udland, studere de problemer, der knytter sig til den økonomiske vækst og indkomsternes fordeling, og foretage studier over strukturelle ændringer i Danmarks økonomi.
Ved lovforslagets 2. behandling vedtoges et ændringsforslag, hvorved dette forskningsinstitut erstattedes med det i lovens § 4 omhandlede sekretariat, hvis opgaver er begrænsede til at foretage de undersøgelser og udarbejde de redegørelser, formandskabet finder hensigtsmæssige, for at rådet kan løse sine opgaver.
De øvrige ændringer vedrører hovedsagelig det økonomiske råds sammensætning.
Lovforslaget stødte under behandlingen i folketinget på modstand fra oppositionspartierne. Således udtalte Axel Kristensen (V) ved forslagets 2. behandling, at hans parti var enig med regeringen om, at der manglede økonomisk samordning, men han fandt, at det var regeringen selv, der måtte skabe denne samordning. Han betvivlede muligheden af at finde frem til et uvildigt formandskab, og formandskabets råd og synspunkter ville derfor ikke få den fornødne vægt. Poul Møller (KF) udtalte sig på linje med Aksel Kristensen, og heller ikke Aksel Larsen (SF) fandt noget behov for en sådan lov, idet han ikke fandt det sandsynliggjort, at det foreslåede økonomiske råd ville få nogen gavnlig betydning. Han mente heller ikke, at der var noget til hinder for, at ministeren uden speciel lovhjemmel kunne indbyde repræsentanter for de nævnte organisationer m. v., og da det oprindeligt foreslåede forskningsinstitut nu foresloges erstattet med et sekretariat, måtte han finde hele lovforslaget overflødigt. Også Rimstad (Uafh.) gik imod med den begrundelse, at man ikke kom de økonomiske problemers løsning nærmere ved at oprette flere institutioner.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 91 stemmer (S og RV samt Fanger og Jørgen Jensen (KF), Hans Schmidt (Sl) og Mikael Gam (Grl.) mod 72 (V, KF og Uafh.), mens 12 medlemmer (SF og Adolph Sørensen (KF)) undlod at stemme.