Loven er i overensstemmelse med den for skatteåret 1961-62 gældende udskrivningslov (årbog 1960-61, side 136), dog med den forskel at bestemmelserne om beskatning af aktieselskaber, kooperative virksomheder og foreninger m. v. er udgået, idet reglerne herom nu findes i selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961).

Lovforslaget fremsattes i forbindelse med forslag til lov om almindelig omsætningsafgift (se nedenfor under nr. 16) og indeholdt med henblik herpå en række ændringer i de gældende skatteskalaer, samtidig med at fradraget for merindtægt foresloges ophævet og børnetilskuddene forhøjet.

Da det viste sig, at omsætningsafgiften ikke lod sig gennemføre inden begyndelsen af skatteåret 1962-63, vedtog man imidlertid at gennemføre forslaget til udskrivningslov med ændringer, der betød, at den gældende ordning blev opretholdt for 1962-63, jfr dog herved den senere gennemførte lov om persontilskud og forhøjelse af børnetilskud for skatteåret 1962-63 (se nedenfor under 18).

Om det oprindelige lovforslag anførte finansministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:

„Lovforslaget indeholder de skalaer, hvorefter indkomst- og formueskatten til staten skal beregnes for personer og dødsboer, samt bestemmelserne om børnetilskud. Det må ses i sammenhæng med det samtidig i dag fremsatte forslag til lov om almindelig omsætningsafgift.

Taget under ét tilsigter de to forslag dels en vis omlægning af beskatningen fra indkomst til forbrug, dels en styrkelse af statsfinanserne. Den samlede skatteudskrivning vil således blive forøget...

Det beløb, der skal betales i omsætningsafgift, vil selvfølgelig være afhængigt af forbrugets størrelse og sammensætning. For lønmodtagerfamilier med skattepligtige indkomster op til 30 000 kr. kan det rent skønsmæssigt anslås til i gennemsnit at andrage ca. 2,4 pct. af den skattepligtige indkomst. Er denne f.eks. 8 000 kr., bliver afgiften således 192 kr. Er indtægten 16 000 kr., bliver afgiften 384 kr. En skattestigning af dette omfang vil være særlig følelig for børnerige familier og for familier med jævne indkomster.

Derfor er der ved udarbejdelsen af det foreliggende forslag i særlig grad taget hensyn til disse grupper. De foreslåede skattelettelser sker næsten udelukkende ved en ændring af skalaen for familieforsørgere. Det skattefri mindstebeløb, der nu er 5 800 kr., foreslås sat op til 6 500 kr.

Det første trin i skalaen — den såkaldte proportionalskat — der nu omfatter skalaindkomster indtil 18 000 kr., skal efter forslaget føres op til 20 000 kr. Samtidig foreslås skatteprocenten nedsat fra 24 til 21. På skalaens næste trin — fra 20 000 til 25 000 kr. — foreslås procenten sat ned fra 64 til 60. Til gengæld forhøjes procenterne noget på de følgende trin. For skalaindkomst ud over 50 000 kr. er procenterne de samme som efter den gældende skala.

Den foreslåede skala vil betyde, at forsørgere med skalaindkomster op til 50 000 kr. får skattenedsættelser. For højere indkomster bliver skatten omtrent den samme som efter den gældende skala. Hvis en forsørger hverken har ret til hustrufradrag eller merindtægtsfradrag, vil han med en skattepligtig indkomst på 8 000 kr. få en skattelettelse på 213 kr. Er indkomsten 16 000 kr., bliver nedsættelsen 453 kr. Den største nedsættelse, på næsten 1400 kr., opnås ved en skattepligtig indkomst på 25 000 kr. Nedsættelserne aftager derefter gradvis, således at der ved en indkomst på 50 000 kr. kun er tale om 43 kr.s nedsættelse.

I skalaen for ikke-forsørgere foreslås kun mindre ændringer. Disse ændringer har til formål at tilpasse denne skala efter den ændrede forsørgerskala. Det skattefri mindstebeløb foreslås sat op fra 3 000 kr. til 3 200 kr. I øvrigt bliver der tale om mindre nedsættelser eller forhøjelser på forskellige indkomsttrin.

Lovforslagets skalaer vil medføre, at omkring 65 000 personer helt fritages for at betale indkomstskat til staten. Endvidere vil udskrivningen for skatteåret 1962-63 blive ca. 470 mill. kr. lavere end efter de gældende skalaer. Næsten hele denne nedsættelse skyldes ændringen i forsørgerskalaen.

Ved vurderingen af denne nedsættelse må det imidlertid tages i betragtning, at fradraget for merindtægt ikke foreslås opretholdt. Afskaffelsen af dette fradrag vil for skatteåret 1962-63 medføre en merudskrivning, der rent skønsmæssigt kan anslås til omkring 250 mill. kr. Den samlede lettelse i udskrivningen af statsindkomstskat bliver herefter omkring 220 mill. kr.

Med uændrede skalaer ville merindtægtsfradragets bortfald betyde, at alle skatteydere med stigende indtægt ville få skatteforhøjelser. De lettelser, der nu er foreslået i forsørgerskalaen, vil imidlertid for det store flertal af forsørgere med merindtægt mere end opveje skattestigningen som følge af merindtægtsfradragets bortfald. Hvis en forsørger har haft en merindtægt på f. eks. 10 pet., vil skalaændringen og merindtægtsfradragets bortfald tilsammen bevirke, at han får en skattelettelse på 273 kr., hvis hans skattepligtige indkomst er 12000 kr. Er indkomsten 20000 kr., bliver skattelettelsen 973 kr. Med en skattepligtig indkomst på 50 000 kr. bliver der derimod tale om en skatteforhøjelse på 895 kr.

Den almindelige omsætningsafgift bliver som tidligere nævnt særlig følelig for familier med børn. Derfor foreslås børnetilskuddene forhøjet med 50 kr. for det første barn og 100 kr. for hvert af de øvrige børn. Merudgiften hertil vil andrage ca. 90 mill. kr.

Med dette beløb kommer de samlede lettelser i form af skattenedsættelser og forhøjelser af børnetilskuddene op på ca. 310 mill. kr.

Disse lettelser må som allerede nævnt bedømmes på baggrund af den foreslåede omsætningsafgift. Jeg omtalte indledningsvis, at denne for de fleste lønmodtagerfamilier rent skønsmæssigt kan anslås til ca. 2,4 pet. af den skattepligtige indkomst.

Har en forsørger med 1 barn en skattepligtig indkomst på 8 000 kr., vil omsætningsafgiften for hans vedkommende således andrage 192 kr. Heroverfor står en lettelse i skat og børnetilskud, der vil andrage 227 kr., dersom han har haft en merindtægt på 10 pct. Med en skattepligtig indkomst på 16 000 kr. bliver omsætningsafgiften 384 kr. og lettelsen i skat og børnetilskud 431 kr. Endnu ved en skattepligtig indkomst på 30 000 kr. vil omsætningsafgiften ikke blive større end lettelsen i skat og børnetilskud. Omsætningsafgiften vil udgøre 720 kr. og lettelsen 723 kr., stadig hvis merindtægten er 10 pct. For det store flertal af forsørgere vil skattelettelsen og forhøjelsen af børnetilskuddene opveje omsætningsafgiften. Derimod vil lovforslagene forøge den samlede beskatning for ikke-forsørgere og for forsørgere med store indkomster.

For en gruppe af medborgere rejser omsætningsafgiften et særligt problem. Jeg tænker her på folkepensionisterne og på andre medborgere med lave indkomster. De vil også komme til at betale omsætningsafgift, men de vil ikke få en tilsvarende nedsættelse af indkomstskatten til staten. Deres indtægter er nemlig så små, at de i forvejen er fri for at betale statsskat eller kun betaler et ringe beløb. Regeringen har overvejet dette problem, og jeg kan oplyse, at den højtærede arbejds- og socialminister i nær fremtid vil fremsætte forslag om at forhøje folkepensionen og lignende ydelser med et beløb til dækning af de pågældendes udgifter til omsætningsafgiften. Udgiften herved er foreløbig anslået til omkring 45 mill. kr.

Om begge de i dag fremsatte lovforslag gælder, at regeringen naturligvis er villig til at forhandle om ændringer. Et af de punkter, som det vil være nærliggende at drøfte nærmere, er forslaget om straks at afskaffe merindtægtsfradraget. Mange skatteydere har jo i 1961 disponeret ud fra den forudsætning, at beskatningsreglerne for skatteåret 1962-63 blev nogenlunde de samme som for det foregående skatteår. De foreslåede skalaændringer vil ganske vist for flertallet af skatteyderne mere eller mindre afbøde virkningerne af merindtægtsfradragets bortfald. Alligevel kan der være grund til at overveje, om det vil være rimeligt at lade dette fradrag falde bort uden varsel. Regeringen er derfor indstillet på at forhandle om en aftrapning af fradraget."

Lovforslaget mødte i folketinget kun delvis tilslutning.

De ændringsforslag, der stilledes til 2. behandling, og som havde et flertal bag sig (regeringspartierne og socialistisk folkeparti), vedtoges ved 2. behandling uden afstemning, men ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med kun 70 stemmer, idet 5 medlemmer (Uafh.) stemte imod, og 54 (V og KF) undlod at stemme.