Loven har følgende indhold:
§ 1. Ved skatteansættelsen af personer, der ved skatteårets begyndelse opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, eller som oppebærer eller er kendt berettiget til at oppebære folke- eller invalidepension, pension i henhold til lov om pension og hjælp til enker m. fl. eller den i § 24, stk. 1, i lov om invalide- og folkepension omhandlede ydelse, skal der i selve ansættelsen gives et nedslag for nedsat erhvervsevne. Nedslag gives dog kun, såfremt den pågældendes skattepligtige indkomst ikke overstiger de nedenfor angivne maksimalindkomstbeløb. Nedslaget beregnes med de nedenfor anførte beløb, dog højst med forskellen mellem den pågældendes skattepligtige indkomst og maksimalindkomsten for den gruppe, til hvilken skatteyderen vil være at henføre efter nedenstående regler:
I hovedstadsområdet, hvorved i denne bestemmelse forstås: Københavns, Frederiksberg, Gentofte, Ballerup-måløv, Birkerød, Brøndbyvester-Brøndbyøster, Dragør, Farum, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Herstedøster-Herstedvester, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Hørsholm, Lyngby-Tåbæk, Rødovre, Store-Magleby, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse kommuner:
Maksimalindkomst ..... 8 200 kr.
Nedslag ..................... 3 000 -
I landets øvrige kommuner:
Maksimalindkomst ..... 8 000 kr.
Nedslag ..................... 3 000 -
§ 2. Bestemmelserne i denne lov træder fra og med skatteåret 1962-63 i stedet for bestemmelserne i § 22 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 206 af 13. juni 1961.
Finansministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov.
Som begrundelse for lovens bestemmelser anførte finansministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:
„Forslaget vedrører den skattelempelse, der nu i en årrække er givet invalidepensionister, folkepensionister og andre ældre medborgere med små indkomster. Lempelserne indrømmes i form af en nedsættelse af den indkomst, hvoraf såvel statsskatten som kommuneskatten beregnes. Nedsættelsen gives kun til personer, hvis skattepligtige indkomst er lavere end den såkaldte maksimalindkomst. Denne har i de senere år været 8 200 kr. i hovedstaden, 7 600 kr. i købstæderne samt visse bymæssige kommuner og 7 200 kr. i landkommunerne. Nedsættelsen i indkomsten beregnes som forskellen mellem maksimalindkomsten og den skattepligtige indkomst. Dog kan der ikke gives større nedslag end 3 000 kr.
Hidtil har nedslagsreglerne været optaget i de årlige ligningslove og er hyppigt blevet tilpasset ændringer i folkepensionen og i udskrivningsreglerne. Også i de kommende år vil det antagelig blive nødvendigt at ændre nedslagsreglerne fra tid til anden, og da den sidst gennemførte ligningslov gælder for skatteåret 1962-63 og indtil videre, foreslås det af praktiske grunde, at nedslagsreglerne overflyttes fra ligningsloven til en særskilt lov.
Folkepensionen har i 1961 været noget højere end i 1960. Det betyder dog ikke, at personer, der kun har folkepensionen at leve af, kommer til at betale statsskat. De gældende nedslagsregler i forbindelse med de skattefri mindstebeløb, der er fastsat for indeværende skatteår, er tilstrækkelige til at sikre, at dette ikke sker. Anderledes ligger det for kommuneskattens vedkommende. De skattefri mindstebeløb er i landkommunerne og visse mindre bykommuner så lave, at forhøjelsen i folkepensionen vil medføre skattestigninger, dersom nedslagsreglerne bevares uforandret. Det foreslås derfor, at maksimalindkomsterne forhøjes i område B og C, således at de i begge disse kommunegrupper sættes op til 8 000 kr., medens maksimalindkomsten i område A fastsættes uændret til 8 200 kr. Med disse ændringer vil personer, der udelukkende lever af folkepension, i almindelighed undgå stigninger i kommuneskatten, medens der i et mindre antal tilfælde kan blive tale om små skattestigninger."
Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin betænkning udtaler:
„Udvalget har drøftet, om maksimalindkomsten kunne gøres ensartet, men mener, at det spørgsmål må udskydes, til man næste år når til enhedstakster for folkepension. Spørgsmålet om skattefrihed for invaliditetsydelse og tillæg har måttet udskydes, bl. a. fordi selvangivelsesskemaer er udsendt, og fordi det kræver en ændring i ligningsloven."
I en mindretalsudtalelse anfører Herluf Rasmussen (SF), at han kan tiltræde betænkningen under hensyn til det ovenfor anførte, hvorefter en regulering af maksimalindkomsten kan tages op i forbindelse med gennemførelse af enhedstakster for folkepension til næste år. „Mindretallet henstiller i øvrigt, at der udsendes et cirkulære til ligningsmyndighederne om en mere ensartet behandling af andragender om skattenedsættelse i forbindelse med særlige udgifter på grund af sygdom."
Lovforslaget vedtoges enstemmigt, idet et grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.