Ved lov nr. 198 af 16. juni 1961 (årbog 1960-61, side 269) indførtes et midlertidigt tillæg til bl. a. folke- og invalidepensionister med virkning fra den 1. april 1961.
Baggrunden for tillæggets indførelse var ønsket om allerede fra det nævnte tidspunkt at gennemføre en forbedring for pensionisterne under hensyn til de indtægtsforbedringer, som andre befolkningsgrupper havde opnået.
Når forbedringen for pensionisterne blev givet i form af et midlertidigt tillæg, skyldtes det som anført i bemærkningerne til forslaget til loven af 16. juni 1961, at der af socialministeriet i oktober 1960 var nedsat et udvalg med den opgave at overveje spørgsmålet om ændringer i den gældende pristalsregulering af folke-, invalide- og enkepension, og at man ønskede at afvente resultatet af udvalgets arbejde.
I den af udvalget nu afgivne betænkning (nr. 295 — 1961) peges på forskellige muligheder for en ændring af den gældende regulering af pensionerne efter detailpristallet, bl. a. på muligheden for at kombinere en regulering efter udviklingen i befolkningens gennemsnitsindkomst med en pristalsregulering. Regeringen har taget hele dette spørgsmål op til overvejelse.
Da det imidlertid fandtes påkrævet, at det midlertidige tillæg allerede fra 1. april 1962 afløstes af en varig forhøjelse af pensionernes grundbeløb, fremsatte regeringen forslaget til nærværende lov, idet regeringen fortsat ville undersøge mulighederne for en ny reguleringsordning.
Samtidig med forslaget til nærværende lov gennemførtes forslag til lov om ændring i lov om pension og hjælp til enker m. fl. og forslag til lov om bortfald af midlertidigt tillæg til folke-, invalide- og enkepensionister (se de nærmest følgende sager).
Ved loven forhøjes grundbeløbene for indtægtsbestemt invalide- og folkepension med 360 kr. årlig for ægtepar, når begge ægtefæller opfylder betingelserne for at opnå pension, og med 240 kr. årlig for enlige og ægtepar, når kun den ene af ægtefællerne opfylder betingelserne. Den faktiske forhøjelse er imidlertid noget større, idet de beløb, der er anført i loven, er beregnet efter pristallet for januar 1956 og beløbene som følge af stigninger i pristallet nu er ca. 13 pct. højere, således at forhøjelsen bliver henholdsvis 408 kr. og 276 kr. årligt. Da det midlertidige tillæg (180 kr. og 120 kr.) samtidig foreslås ophævet, bliver den reelle forbedring for pensionisterne i forhold til de hidtidige beløb 228 kr. om året for ægtepar og 156 kr. om året for enlige.
Bestemmelsen i invalide- og folkepensionslovens § 3, stk. 2, vedrørende folkepensionens mindstebeløb er ændret således, at mindstebeløbet fra 1. april 1962 for ægtepar, når begge ægtefæller opfylder betingelserne for at oppebære mindstebeløbet, udgør 10 pct. — mod tidligere 9 pct. — af den gennemsnitlige bruttoindkomst for forsørgere, således som denne senest er beregnet af det statistiske departement. For enlige og ægtepar udgør mindstebeløbet, når kun den ene af ægtefællerne opfylder betingelserne, 2/3 af beløbet for ægtepar.
Denne ændring indsattes under folketingets behandling af lovforslaget og skyldtes, at den af det statistiske departement beregnede gennemsnitlige bruttoindkomst for forsørgere for året 1959 udgjorde 14 085 kr. mod 14 988 kr. for året 1958.
Grunden til dette fald i bruttoindkomsten på 6 pct. var den omstændighed, at der ved ligningsloven af 15. december 1959 blev gennemført en ændring af forsørgerbegrebet, hvorved ikke-forsørgere, der opfyldte aldersbetingelserne for opnåelse af folkepension, overførtes til forsørgergruppen. Såfremt forsørgerbegrebet ikke var blevet ændret som anført, ville bruttoindkomsten for forsørgere i 1959 antagelig være steget 6,2 pct. i forhold til denne indkomst i 1958. En tilsvarende forhøjelse af folkepensionens mindstebeløb for ægtepar ville svare til et mindstebeløb på 1 401 kr. 84 øre, der efter de gældende regler afrundes til 1 380 kr. årligt.
Ændringen betyder, at folkepensionens mindstebeløb for ægtepar fra 1. april 1962 kommer til at andrage de nævnte 1 380 kr. årligt (10 pct. af bruttoindkomsten 14 085 kr. = 1 408 kr. 50 øre afrundet til 1 380 kr.). Mindstebeløbet for enlige og for ægtepar, når kun den ene ægtefælle opfylder betingelserne, bliver 924 kr. årligt.
Udgifterne ved ændringen udgør 6 mill. kr., idet en mindreudgift på 3 mill. kr. i forhold til de nuværende udgifter ændres til en merudgift på 3 mill. kr.
De særlige indtægtsgrænser for adgangen til at oppebære børnetillæg med det fulde grundbeløb er bortfaldet. Indtægtsgrænserne bliver herefter fra 1. april 1962 de samme som de indtægtsgrænser, der ifølge forsorgsloven gælder for adgangen til forskudsvis udbetaling af det offentlige af børnebidrag. Indtægtsberegningen skal foretages efter forsorgslovens regler. Dog kommer bestemmelsen i nævnte lovs § 88, stk. 3, d), ikke til anvendelse, hvilket betyder, at der i tilfælde, hvor pensionisten er gift og samlever med ægtefællen, skal regnes med begge ægtefællers samlede indtægt.
Endvidere indeholder loven bestemmelser om mere lempelige fradragsregler ved beregningen af den indtægt, der danner grundlag for beregningen af invalide- og folkepension for så vidt angår personer, hvis indtægt ved siden af invalide- og folkepension består i pension, livrente eller dermed ligestillede indtægter.
Efter de hidtil gældende regler sås der bort fra 25 pct. af indtægter af denne art. Denne procentsats forhøjes til 30, og det bestemmes desuden, at der i alle tilfælde ses bort fra sådanne indtægter inden for et beløb af 2 100 kr. (med det nuværende pristal 2 400 kr.).
Endelig er gennemført en forhøjelse af lommepengebeløbet til pensionister på alderdomshjem m. v.
Herudover indeholder loven en række bestemmelser, som er af redaktionel art, idet de i det væsentligste vedrører ændringer i henvisninger til lov om offentlig forsorg, foranlediget af, at en ny lov om offentlig forsorg, nr. 169 af 31. maj 1961, træder i kraft den 1. april 1962.
Udgifterne ved forhøjelsen af grundbeløbene forventes i forbindelse med udgifterne til forhøjelse af enkepensionen, jfr. det samtidigt gennemførte lovforslag til ændring i lov om pension og hjælp til enker m. fl., at ville andrage ca. 113 mill. kr. årligt. Da imidlertid samtidig loven om det midlertidige tillæg til folke-, invalide- og enkepensionister ophæves, vil merudgiften blive begrænset til ca. 63 mill. kr. årligt, idet udgiften til dette tillæg var anslået til 50 mill. kr. årligt.
Den ovenfor omtalte ændring vedrørende beregningen af mindstebeløbet skønnes som nævnt at ville medføre en merudgift på 6 mill. kr.
Udgifterne ved forhøjelse af lommepengebeløbet kan anslås til 1 mill. kr. årligt.
Da der ikke foreligger oplysninger om antallet af pensionister, som efter loven vil få ret til børnetillæg, men som efter de hidtil gældende indtægtsgrænser var afskåret herfra, kan merudgifterne som følge af ændringen vanskeligt beregnes. Det kan dog anslås, at merudgifterne vil være at størrelsesordenen 3 mill. kr. årligt.
Der foreligger ikke sådanne oplysninger, at udgifterne ved de gennemførte lempelser af fradragsreglerne for pensionsindtægter kan beregnes. Ganske skønsmæssigt kan merudgifterne anslås at være af størrelsesordenen 5 mill. kr. årligt.
Lovforslaget behandledes sammen med de foran nævnte to lovforslag om ændring i enkepensionsloven og om bortfald af midlertidigt tillæg til folke-, invalide- og enkepensionister, ved første behandling tillige sammen med forslag til lov om en særlig ydelse til invalide-, folke- og enkepensionister (se ovenfor under nr. 65.)
Socialministeren understregede såvel ved fremsættelsen som under behandlingen i folketinget, at forslagene kun kunne betragtes som det første led i en lovgivning om pensionisternes forhold. Regeringen ville fortsat undersøge spørgsmålet om regulering af pensionerne i takt med udviklingen i befolkningens indkomster og ville endvidere gennem et kommissionsarbejde undersøge muligheden for gradvis at afvikle fradragsreglerne med henblik på gennemførelse af almindelig folkepension.
Disse tanker fandt tilslutning hos partiernes ordførere med undtagelse af Iver Poulsen (Uafh.) som ud fra sit partis principielle synspunkter ikke kunne medvirke til gennemførelse af nærværende lovforslag, hvorimod lovforslagene om ændring i enkepensionsloven og om bortfald af det midlertidige tillæg fik hans støtte.
Chr. Madsen (SF) kunne ikke tiltræde lovforslaget om bortfald af midlertidigt tillæg til folke-, invalide- og enkepensionister. Han stillede til 2. behandling af det heromhandlede lovforslag et ændringsforslag, som tilsigtede en yderligere forhøjelse af grundbeløbene. Dette forkastedes ved anden behandling.
Ved tredje behandling vedtoges lovforslaget med den ovenfor omtalte ændring vedrørende mindstebeløbet enstemmigt med 138 stemmer, mens 5 medlemmer (Uafh.) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.