L 75 Lov om ændringer i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed.

Af: Socialminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1961-62
Status: Stadfæstet
Lov nr. 113 af 30-03-1962
Loven tilsigter i hovedsagen — i forbindelse med lovændringer vedrørende de to andre arbejderbeskyttelseslove — at muliggøre Danmarks ratifikation af den af Den internationale Arbejdsorganisations 44. konference vedtagne konvention nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling (jfr. herom, hvad der er anført under omtalen af den nærmest foregående sag).

Ved ændringen gives der § 11, stk. 1, følgende affattelse:

For så vidt de i handels- og kontorvirksomheder benyttede maskiner, beholdere med dampe eller luftarter under tryk eller andre beholdere, transportindretninger, bygninger m. m. samt arbejdsprocesser efter arbejdstilsynets skøn frembyder en sådan fare, at der er grund til at træffe foranstaltninger herimod, er de pågældende indretninger og arbejdsprocesser undergivet de i §§ 19-27, § 28 og § 29, jfr. § 10, stk. 2, i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse indeholdte bestemmelser. Bestemmelserne i nævnte lovs § 27 A finder anvendelse på ethvert arbejde, der er omfattet af nærværende lov.

Lovforslaget gennemførtes efter en kort udvalgsbehandling enstemmigt med en enkelt tilføjelse, der er en følge af vedtagelsen af revalideringsloven af 29. april 1960.
Partiernes ordførere
Evald Kristensen (S), N. Chr. Christensen (V), Adolph Sørensen (KF), Morten Lange (SF), Jens Peter Jensen (RV) og Iver Poulsen (U)