Den grønlandske landskasses midler tilvejebringes i henhold til lov nr. 272 af 27. maj 1950 om de offentlige grønlandske kasser ved indførselsafgifter på visse af de til forbrug i Grønland bestemte varer. I 1951 blev der ved lov nr. 270 af 14. juni 1951 pålagt afgifter på sukker, chokolade og sukkervarer, øl, vin og spirituosa samt røgtobak og cigaretpapir. En forhøjelse for visse af disse varers vedkommende fandt sted ved lov nr. 303 af 21. december 1957.
Grønlands landsråd finansierer ved hjælp af landskassens midler en række opgaver, hvis løsning er henlagt til landsrådet og kommunalbestyrelserne. Blandt disse kan særlig nævnes hele den sociale forsorg, bortset fra sundhedstjenesten, samt visse vejanlæg og en del af vandforsyningen.
Mens indtægter og udgifter hidtil har kunnet balancere, oversteg udgifterne i 1961 indtægterne med ca. 2 mill. kr., og i 1962 regnes med et underskud på ca. 4 mill. kr. Dette skyldes navnlig stigning i de sociale udgifter samt stigning i pris- og lønniveauet.
Den her omhandlede lov går derfor ud på i overensstemmelse med landsrådets vedtagelse at forhøje indførselsafgifterne for cigaretter, vin og spiritus, malt, humle, chokolade og sukkervarer. Forhøjelserne skønnes at kunne indbringe landskassen en årlig merindtægt på godt 2,5 mill. kr., hvorved der vil opnås en formindskelse af det budgetterede underskud. Det manglende beløb vil blive taget af landskassens formue, der pr. 31. december 1960 androg ca. 15 700 000 kr., og som er tilvejebragt delvis som følge af tidligere års overskud.
Der er — i overensstemmelse med det af landsrådet ved forhøjelserne i 1957 indtagne principielle standpunkt — i loven optaget en bestemmelse om, at heller ikke de nu foreslåede forhøjelser indregnes i det særpristal, der danner grundlag for lønniveauet, hvilket ville være til skade for de frie erhverv.
Loven trådte i kraft den 1. marts 1962.
Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning fra alle partiers ordførere samt det grønlandske medlem Rosing, der dog betonede, at en ny sociallovgivning for Grønland var tiltrængt, så landskassen kunne blive aflastet for sine forpligtelser på dette område.
I det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, stillede ministeren med udvalgets tilslutning et par ændringsforslag (om, at afgiftsforhøjelsen ikke skulle omfatte bordvine o. lign. og om ikrafttrædelsestidspunktet). Et flertal (udvalgets medlemmer undtagen Vivike (SF)) indstillede lovforslaget til vedtagelse med disse ændringer. Et mindretal (Vivike) kunne ikke gå ind for lovforslaget, men udtalte:
"Da jeg mener, vi bør hjælpe de underudviklede lande i almindelighed og Grønland i særdeleshed, finder jeg det forkert at pålægge grønlænderne de øgede byrder, som gennemførelsen af lovforslaget indebærer. I stedet for anmoder jeg ministeren for Grønland om at fremsætte forslag om, at staten refunderer den grønlandske landskasse dens udgifter til sociale formål med 80 pct.
I udvalgsbetænlmingen udtaltes i øvrigt bl. a.:
Med ministeren drøftedes endvidere den ligeledes under første behandling fremførte tanke, at der i stedet for de foreslåede afgiftsforhøjelser ydedes den grønlandske landskasse et tilskud fra statskassen svarende til provenuet af afgiftsforhøjelserne, enten i form af et direkte tilskud til landskassen eller i form af en refusion af visse udgifter, som nu afholdes af landskassen.
Ministeren havde drøftet spørgsmålet med de herværende medlemmer af landsrådets forretningsudvalg og oplyste, at der blandt disse var overvejende stemning for ikke mindst af hensyn til de principielle overvejelser, der for tiden finder sted i Grønlandsudvalget af 1960, ikke i øjeblikket at ændre det principielle forhold, der eksisterer mellem statskassens og landskassens finansiering af opgaver i Grønland."
Ved 2. behandling vedtoges ændringsforslagene, og ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 112 stemmer mod 8 (SF).