Forslaget til folketingsbeslutning havde ved fremsættelsen følgende ordlyd:
„Under henvisning til de ekstraordinære vanskeligheder, den nuværende europæiske markedssituation har medført for det danske landbrugserhvervs afsætning og dermed indtjeningsevne, og under henvisning til den samfundsøkonomiske interesse, dansk økonomi har i den størst mulige nettovalutaindtjening, beslutter folketinget at nedsætte et udvalg på 17 medlemmer til at overveje og stille forslag om foranstaltninger til fremme af landbrugserhvervets rentabilitet."
Ved fremsættelsen begrundede Jens Chr. Christensen (V) som ordfører for forslagsstillerne forslaget således:
„I den situation, som dansk økonomi for tiden befinder sig i, må det fra alle sider erkendes, hvor livsnødvendigt det er at kunne opretholde den størst mulige eksportværdi. Derfor kan ingen underkende betydningen af, at landbrugets produktionsapparat i så vid udstrækning som muligt holdes intakt.
Trods vigende priser i de lande, hvor dansk landbrug finder afsætning for sin eksportproduktion, har det alligevel været muligt for erhvervet årligt at hjembringe for 4 milliarder kr. i fremmed valuta ud over erhvervets eget forbrug til produktionen.
Vor landbrugseksport er efter sammenbruddet i Bruxelles, og efter at fællesmarkedet nu alene gennemfører sine landbrugsordninger, stillet i den situation, at det både af regering og folketing må erkendes, at der må udfoldes størst mulige bestræbelser for i videst muligt omfang at afbøde de tilbageslag, som vor landbrugseksport til de seks allerede er kommet og i stigende grad vil kunne komme ud for. En definitiv afskrivning af væsentlige dele af vor landbrugseksport bør naturligvis undgås, alene på grund af de tab, der herved vil opstå, men også fordi man i den nuværende situation bør handle ud fra den forudsætning, at den handelspolitiske spænding i Europa før eller senere helt eller delvis må ophøre.
Derfor må venstre beklage, at regeringen under den såkaldte „helhedsløsning" kun har gennemført helt utilstrækkelige forslag og hindret en saglig folketingsbehandling af de omhandlede problemer.
Forslagsstillerne vil ved nærværende forslag tilsigte en tilbundsgående og ordentlig behandling af landbrugets mange og forskelligartede problemer. Efter forslagsstillernes mening må der i dette arbejde og i disse overvejelser indgå følgende:
Det vil under landbrugets økonomiske vanskeligheder være det mest naturlige først at aflaste erhvervet for den særbyrde, som den faste beskatning af landbrugets produktionsmidler er. En sådan aflastning vil imidlertid kræve en gennemgribende sognekommunal skattereform, men da det på indeværende tidspunkt er umuligt at gennemføre en sådan skatteomlægning med virkning for det kommende skatteår, foreslås det, at en afvikling af landbrugets sognekommunale ejendomsbeskatning påbegyndes gennem statens refusion af en del af den landbrugsejendommene pålignede sognekommunale ejendomsskat.
Siden brødkornsprisen sidst blev revideret i 1959, er kornets dyrkningsomkostninger steget 10-12 pct. pr. hkg, hvorfor en ajourføring af prisen nu må være rimelig. Dette forekommer så meget mere rimeligt, som den del af brødkornsprisen, der hidrører fra kornets oplagring, omsætning, formaling, bagning og forhandling, er steget med ca. 25 pct. fra januar 1960.
Der må ligeledes sikres avleren den fulde pris efter kornets kvalitet.
Der må gennemføres en foderkornsordning, der tager sigte på at afpasse produktionen efter de forhåndenværende afsætningsmuligheder for derved at tilsikre producenten den størst mulige pris for den animalske eksport.
På grund af de før nævnte eksportvanskeligheder og de høje indenlandske omkostninger vil det være nødvendigt i en overgangsperiode at stille betydelige midler til rådighed, dels gennem forskellige former for kontanttilskud, dels for gennem en fond at kunne sikre producenterne en højere pris.
Vi peger ligeledes på, at det i denne forbindelse må være naturligt, at udvalget beskæftiger sig med landbrugets strukturproblemer for gennem langsigtede foranstaltninger at kunne frigøre landbrugserhvervet for de nuværende støtteordninger.
Der er hermed antydet enkelte retningslinjer til at forbedre landbrugets økonomi, og udvalgsbehandlingen åbner mulighed for drøftelse af andre foranstaltninger.
Det er venstres opfattelse, at de tilsigtede ordninger skal kunne skabe en egentlig landbrugspolitik, så erhvervet kan få muligheder for at disponere på længere sigt med planlægning og rationalisering for øje.
Kortsigtede foranstaltninger med en forbedring af likviditeten er en nødvendighed, men en mere langsigtet — erhvervsbetonet — linje er partiets egentlige mål med det foreslåede udvalgsarbejde."
Ved sagens 1. behandling tog landbrugsministeren afstand fra, at det påtænkte udvalg skulle have til opgave at foreslå ændring af nylig vedtagne love. Derimod kunne man i udvalget drøfte, hvilke langsigtede foranstaltninger der eventuelt skulle erstatte de gældende landbrugsordninger, når de udløb.
Jeg går ud fra", udtalte ministeren videre, „at der til behandling af det foreliggende forslag til folketingsbeslutning nedsættes et folketingsudvalg, hvor man kan drøfte, hvilke opgaver et eventuelt udvalg bør have, og jeg tilsiger min og regeringens medvirken til at udforme et kommissorium for et sådant udvalg.
Jeg tilføjer, at jeg ikke har noget imod, at udvalget også beskæftiger sig med landbrugets strukturproblemer. Det er dog værd at minde om, at der som resultat af landbokommissionens arbejde er gennemført love, der giver øgede muligheder for sammenlægning af landbrug, der i dag er for små. Det skal være en frivillig sag, og derfor må vi regne med en langsom udvikling på dette område. Lovene skal revideres i løbet af et par års tid, og det ville vel være rigtigst at afvente dette tidspunkt for på baggrund af erfaringer i gyldighedsperioden da at foretage eventuelle nødvendige ændringer.
I øvrigt er det meningen, at landbokommissionens arbejde skal fortsættes, og i landbokommissionen er der foruden repræsentanter for landbruget og adskillige særlig sagkyndige også repræsentanter for de politiske partier i folketinget. Der har været holdt møde i underudvalgene, hvor vi har drøftet det for landbruget meget vigtige spørgsmål om finansieringsmulighederne. Dette arbejde vil blive fortsat, og forhåbentlig vil det lykkes dér at finde frem til resultater, som kan give baggrund for en lovgivning på disse vigtige områder inden alt for længe.
Også andre mere langsigtede foranstaltninger vil blive gjort til genstand for drøftelser i landbokommissionen, hvilket ikke behøver at betyde, at man ikke kan drøfte dem i det foreslåede udvalg, selv om der så bliver tale om en vis dobbeltbehandling.
Regeringen anser det for betydningsfuldt, at der findes frem til langsigtede ordninger, der kan overflødiggøre den direkte kontante støtte til landbruget, og vi vil gerne medvirke til at søge at finde frem til sådanne ordninger. Det er muligt, at det foreslåede udvalg medvirke hertil, og jeg skal da tilsige regeringens velvillige indstilling over for nedsættelsen af et sådant udvalg."
Der var i folketinget almindelig villighed til at medvirke til nedsættelse af det foreslåede udvalg, men nogen uenighed om folketingsbeslutningens formulering. Under den udvalgsbehandling, som fandt sted efter 1. behandling, stillede et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) forslag om at give folketingsbeslutningen følgende affattelse, som blev den af folketinget endeligt vedtagne:
„Idet folketinget udtaler, at landbokommissionens arbejde må fortsættes for at skaffe klarhed over, hvad der på lang sigt bør gøres for at gøre erhvervet rentabelt, beslutter folketinget at nedsætte et udvalg på 17 medlemmer, som vil have til opgave fortrinsvis at undersøge virkningerne for dansk landbrug af de støtteforanstaltninger, der i de seneste år er gennemført bl. a. ved lovene om en kornordning, rapsordning og om afsætning af danske landbrugsvarer m. fl.
Udvalget skal herunder især undersøge foranstaltningernes virkning på landbrugets indkomst-, formue- og omkostningsforhold, men også deres virkninger på den ønskede strukturændring inden for erhvervet.
Udvalget skal om nødvendigt søge at finde andre former for eventuelle fremtidige støtteforanstaltninger til gennemførelse, når de nugældende love udløber. Udvalget skal dernæst undersøge, om de lave priser på vore eksportmarkeder skyldes for store udbud, og i så, fald, om politiske foranstaltninger vil være nødvendige og anvendelige til at ændre de bestående tilstande. "
I udvalgsbetænkningen bemærker mindretallet (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget):
„Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) anbefaler nedsættelsen af et udvalg på 17 medlemmer til undersøgelse af mulighederne for at forbedre landbrugets indkomstforhold ved gennemførelse af såvel hurtigtvirkende som mere langsigtede foranstaltninger.
Det nævnte udvalg vil herunder have til opgave at undersøge mulighederne dels for en lettelse af landbrugets omkostningsbyrde, dels for en strukturel ændring af landbrugets produktions- og driftsformer, hvorved den bedst mulige udnyttelse af tekniske hjælpe- midler fremmes. Udvalget bør endvidere undersøge, hvilke støtteforanstaltninger der på kort sigt vil være mest hensigtsmæssige, herunder også foranstaltninger med henblik på fremme af afsætningen af landbrugets produktion.
Herefter indstiller mindretallet forslaget til folketingsbeslutning til endelig vedtagelse uforandret."
Ved 2. (sidste) behandling vedtoges flertallets formulering af forslaget til folketingsbeslutning med 76 stemmer mod 55 (V, KF og Uafh.).
Det udvalg, som nogle dage senere blev nedsat af folketinget i henhold til folketingsbeslutningen fik følgende sammensætning:
Carl Petersen, K. B. Andersen, Holger Eriksen, Larsen (Bjerre), Chr. Rasmussen, Henning Rasmussen, Teichert, Chr. Thomsen, Aage Fogh, Jens Chr. Christensen, Anders Andersen, Niels Eriksen, Per Federspiel, H. C. Toft, Juul Madsen, Niels Ravn og Morten Lange.