Ved folketingsbeslutningen godkendes statsregnskabet for 1960-61.
I folketingsudvalgets enstemmige betænkning, der var ledsaget af 18 tildels meget omfattende bilag, udtales:
„Udvalget har holdt 14 møder og har fra forskellige ministerier modtaget besvarelser af en række spørgsmål om sager, som udvalget har ønsket oplyst. Besvarelserne er optrykt som bilag.
Der er således modtaget svar fra statsministeren (bilag 1 og 2), ministeren for Grønland (bilag 3-5), udenrigsministeren (bilag 8), landbrugsministeren (bilag 6 og 9), boligministeren (bilag 10), socialministeren (bilag 14 og 15), justitsministeren (bilag 11 og 12), undervisningsministeren (bilag 16) og forsvarsministeren (bilag 7 og 13). Der henvises herom til de nævnte bilag.
Udvalget har gennem en drøftelse med de af folketinget valgte statsrevisorer søgt uddybet de i betænkningen nævnte forhold i forbindelse med statsregnskabets § 27.1. Statsvirksomheder og ministerier. 28. Undervisningsministeriet. 1. Opførelse af et nyt statsseminarium i Lyngby (Jonstrup seminarium), jfr. herved navnlig siderne 227-229, 232-233, 247-250 og 267-269 i den af statsrevisorerne afgivne betænkning.
Udvalget har haft samråd med undervisningsministeren og har endvidere med departementschefen for 4. revisionsdepartement drøftet departementets redegørelse angående de nævnte spørgsmål.
Da de jævnligt forekommende overskridelser på statsregnskabet ofte har givet anledning til bemærkninger fra de af folketinget valgte revisorer, har udvalget for at få en statsretlig belysning af problemerne gennem statsministeren indhentet responsa fra professorerne, dr. jur. et phil. Alf Ross og dr. jur. Max Sørensen. De nævnte responsa er optrykt som bilag 17 og 18.
Udvalget har på grundlag af de nævnte udtalelser fra professorerne haft samråd med statsministeren, der har oplyst, at han agter at nedsætte et hurtigt arbejdende ekspertudvalg med professor, dr. jur. Poul Andersen som formand og i øvrigt bestående af professor, dr. jur. Bent Christensen, professor, dr. jur. et phil. Alf Ross og professor, dr. jur. Max Sørensen.
Udvalgets opgave vil være at fremkomme med en redegørelse for de problemer, som professorerne Alf Ross og Max Sørensen tidligere har afgivet responsa om vedrørende forholdet mellem grundlovens § 46, stk. 2, og den praksis, der er fulgt af administrationen, bevillingsmyndigheden og statens revisionsmyndigheder.
Det er også oplyst, at det nedsatte ekspertudvalg kan tilkalde repræsentanter fra administrationens forskellige grene til at bidrage til udvalgets arbejde.
Redegørelsen fra ekspertudvalget vil gennem statsministeriet blive tilstillet finansudvalget og udvalget vedrørende statsrevisorernes betænkning.
Udvalget har taget de givne svar og redegørelser, herunder også statsministerens oplysning om nedsættelse af et ekspertudvalg, til efterretning.
Udvalget ønsker at understrege, at det er folketinget og dette alene, der i henhold til grundlovens § 46, stk. 2, har den bevilgende myndighed.
Udvalget påskønner derfor statsrevisorernes bestræbelser for at fastholde princippet i grundloven og ønsker tillige at fremhæve de af statsrevisorerne anførte bemærkninger i betænkningen side 267-269."
Sagen gav i folketinget anledning til en indgående debat, i hvilken foruden partiernes ordførere flere andre medlemmer samt finansministeren og undervisningsministeren deltog.
Uden for ordførernes kreds fandt Gustav Pedersen (S) anledning til at fremhæve, at grundlovens § 46 ikke kan underkastes forvaltningsmæssig fortolkning. „Det er rigtigt, at der er godkendt adskillige overskridelser eller udgifter, som ikke var en direkte følge af finanslov og tillægsbevillingslov, men der er ikke andre end folketinget, som kan godkende sådanne afholdte udgifter.
Det er klart, at en så omfattende virksomhed, som de mange statsinstitutioner er blevet, f. eks. med et omfattende byggeri, kan ikke på forhånd gøre det muligt, at hver eneste enkelt post i et vældigt regnskab skal kunne være forudset absolut nøjagtigt. Der kan jo under et byggeriarbejde ske det, at materiale, som man med god ret havde regnet med at få i en bestemt form og til en bestemt pris, viser sig at skulle anskaffes på andre vilkår, og det er vel ikke helt givet, at den, der har arbejdet i entreprise, sørger for at give besked om en sådan ændring til dem, der administrerer arbejdet, i så god tid, at de kan sørge for, at det bevillingsmæssige bliver bragt i orden.
Jeg nævner det som et enkelt eksempel. Jeg understreger samtidig, at folketinget indtil denne dag aldrig har prøvet at instituere heksejagt i den anledning. Hvis der skulle være tvivl, kan jeg henvise til det tillægsbevillingsforslag, vi behandlede i går. Det blev fremsat i begyndelsen af april måned, altså efter at regnskabsåret var afsluttet. Der var stillet 607 ændringsforslag. Altså efter at regnskabsåret er afsluttet, kommer der fra administrationen så mange ændringsforslag, at det i virkeligheden er en hård belastning af det finansudvalg, der skal arbejde med forslagene. Jeg erkender, at ikke alle ændringsforslag var fra administrationen, der var nogle af rent principiel karakter, som blev stillet af medlemmer; men jeg gør samtidig opmærksom på, at langt de fleste af disse ændringsforslag, der var kommet til folketinget, efter at regnskabsåret var afsluttet, endte med en tillægsbevilling og legaliserede dermed omkostninger, der burde have været opført enten i finanslovforslaget eller i det oprindelige tillægsbevillingslovforslag.
Man har altså fra folketingets side vist forståelse for de vilkår, der arbejdes under. Men så skal det også siges, at dette giver ingen ret til at tro, at man så kan tiltage sig en forvaltningsmæssig afholdelse af udgifter uden bevilling fra folketinget..."
Finansministeren fandt det rigtigt, at det i betænkningen omtalte udvalg blev nedsat. For skulle man kunne nå til en bedre efterlevelse af grundlovens påbud, måtte man „se på, hvorledes praksis har udviklet sig, hvad der skal ske af ændringer heri, og hvorledes disse ændringer kan, om jeg så må sige, organiseres, kan tilrettelægges, for jeg kan meget vel se, at der er en del problemer, som vi, når dette yderligere udforskningsarbejde er gjort, må tale om og finde en løsning på. Det er jeg for mit vedkommende meget villig til at medvirke til, om jeg til den tid stadig måtte have det hverv, jeg har i øjeblikket. I mellemtiden vil vi naturligvis fra det høje tings og fra finansministeriets side søge at nedbringe overskridelsernes antal til et minimum, og jeg skal gerne medvirke til, at den indsats, vi kan gøre på dette felt, bliver skærpet."
Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges enstemmigt med 131 stemmer, idet 5 medlemmer (Uafh.) afholdt sig fra at stemme.