Ved lov nr. 61 af 25. marts 1961 indsattes som stk. 4 i færdselslovens § 35 en regel, der bemyndigede justitsministeren til at fastsætte midlertidige bestemmelser, hvorefter kørehastigheden ikke måtte overstige bestemte grænser. Sådanne bestemmelser kunne fastsættes for alle landets veje, for visse kategorier af veje eller for enkelte vejstrækninger. Samtidig indsattes i lovens § 77, stk. 4, en regel, hvorefter bestemmelsen i § 35, stk. 4, kun havde gyldighed indtil den 31. januar 1962. Ved lov nr. 130 af 13. april 1962 blev bestemmelsens gyldighed forlænget til den 31. januar 1963.

Den her omhandlede lov går ud på at opretholde justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte midlertidige hastighedsbegrænsninger indtil 31. januar 1964.

Af bemærkningerne til lovforslaget anføres:

„I 1962 har der været fastsat hastighedsbegrænsning (ligesom i 1961: 100 km/t for motorveje og 80 km/t for andre veje) i følgende perioder:

18.-24. april (påsken),

18.-20. maj (store bededag),

9.-11. juni (pinsen),

23. juni-8. juli,

14.-15. juli (weekend),

21.-22. juli (weekend),

28.-29. juli (weekend),

4.- 5. august (weekend),

11.-12. august (weekend) og

21. december 1962-3. januar 1963.

Bortset fra det sidstnævnte tidsrum omkring julen 1962 er der indsamlet og bearbejdet oplysninger vedrørende de nævnte perioder. Bearbejdelsen er ligesom for 1961 foretaget af transportforskningsudvalget.

Samtidig har udvalget foretaget en yderligere bearbejdelse af undersøgelsesmaterialet for 1961 og koordineret dette med det nye materiale for 1962.

De undersøgelsesresultater, som nu foreligger, er væsentligt mere værdifulde end de resultater, som kunne fremlægges i forbindelse med forslaget i 1962; dels er materialet større, dels er der nu foretaget en opdeling af talmaterialet på forskellige vejtyper.

Medens der med hensyn til enkeltheder henvises til den foreliggende rapport fra transportforskningsudvalget, skal her anføres følgende hovedpunkter af undersøgelsesresultaterne:

For så vidt angår landeveje (amtsveje, der ikke er hovedveje) og 2-sporede hovedveje — uden for tætbebyggede områder — er der i perioderne med hastighedsbegrænsning i sommeren 1961 og sommeren 1962 konstateret en væsentlig nedgang i uheldstallene beregnet i forhold til de tal, som måtte forventes efter den udvikling med hensyn til færdselsuheld, som i øvrigt har fundet sted. Nedgangen er — beregnet som et gennemsnit for de 2 vejtyper og for de forskellige perioder i de 2 somre — godt 30 pct.; medens man uden hastighedsbegrænsning måtte have påregnet 460 færdselsuheld på de nævnte veje i de pågældende perioder, blev uheldstallet kun 314. For de samme to vejtypers vedkommende kan de foreliggende tal tyde på, at også hastighedsbegrænsningerne i foråret 1961 og foråret 1962 har haft en vis modererende indflydelse på antallet af færdselsuheld, men tallene begrunder ikke sikre slutninger herom. Endelig kan der ikke på grundlag af talmaterialet konstateres nogen virkning af hastighedsbegrænsningen omkring julen 1961; som vejrforholdene udviklede sig i denne periode, kunne en sådan virkning næppe heller påregnes.

Medens der som nævnt er konstateret en væsentlig nedgang i uheldstallene i forbindelse med hastighedsbegrænsningerne i sommermånederne for så vidt angår landeveje og 2-sporede hovedveje uden for tæt bebyggede områder, gælder noget tilsvarende ikke med hensyn til motorvejene, hovedvejene med 3 eller 4 vognbaner eller bivejene. At der heller ikke er konstateret nogen virkning for så vidt angår tæt bebyggede områder, er i overensstemmelse med, hvad der var forventet; i disse områder vil allerede den almindelige regel i færdselslovens § 35, stk. 1, om hastighedens afpasning efter forholdene praktisk taget altid føre til en væsentlig lavere hastighed end 80 km/t.

Selv om de undersøgelsesresultater, som nu foreligger, giver et væsentligt bedre bedømmelsesgrundlag end det materiale, som forelå sidste år, giver de dog ikke tilstrækkeligt grundlag for den nærmere vurdering af de periodiske hastighedsgrænsers virkemåde, som er ønskelig med henblik på fastsættelse af disse hastighedsgrænsers område og tidsmæssige placering. Navnlig er det uheldigt, at det ikke har været praktisk muligt for transportforskningsudvalget inden for den tid, som har stået til dets rådighed, at undersøge, om hastighedsbegrænsningerne her i landet — ligesom det er konstateret i udlandet — har medført, at færdselsuheldene er blevet mindre alvorlige, og således haft en særlig virkning med hensyn til begrænsning af antallet af dræbte og alvorligt kvæstede. Justitsministeriet vil søge undersøgelsen af dette spørgsmål fremmet mest muligt.

Det foreliggende materiale synes imidlertid at give tilstrækkeligt grundlag for den konklusion, at det ikke er rigtigt at afskrive de periodiske hastighedsbegrænsninger som et led i bestræbelserne på begrænsning af færdselsulykkerne."

Ved 1. behandling gav partiernes ordførere tilslutning til den foreslåede forlængelse.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, hvori et flertal (Boye Hansen, Horn, Aage Knudsen, Waldemar Laursen, Helge Nielsen, Axel Ivan Pedersen, P. A. Rasmussen, Vagn Bro og Herluf Rasmussen) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret, mens et mindretal (Erhard Jakobsen, Else-Merete Ross, Helga Pedersen, Dalsgaard, Holmberg, Marie Antoinette von Lowzow, Edv. Jensen og Reedtz-Thott) forbeholdt sig sin stilling.

Ved 2. behandling udtalte den socialdemokratiske ordfører, Boye Hansen, at det var hans indtryk, at mindretallets forbehold til en vis grad skyldtes, at ministerens redegørelse for sine forhandlinger med transportforskningsudvalget angående forsøgenes tilrettelægning ikke forelå, da betænkningen blev skrevet. Denne redegørelse var imidlertid senere tilstillet udvalget. Helga Pedersen (V) udtalte, at venstre efter at man havde fået oplysningerne om ministerens forhandlinger med transportforskningsudvalget, gik ind for endnu en forsøgsrække i 1963. Edv. Jensen (KF) erklærede, at en del af den konservative gruppe ønskede forsøgene standset i 1963 for at få et nyt basisår.

Efter 2. behandling henvistes lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling. I tillægsbetænkningen stillede justitsministeren med udvalgets tilslutning ændringsforslag om, at loven skulle træde i kraft straks, og at lovforslaget skulle kunne stadfæstes straks efter vedtagelsen. Tillige henstilledes til ministeren snarest at tage spørgsmålet om 70 km hastighed for busser op til overvejelse.

Ændringsforslagene vedtoges ved 3. behandling uden afstemning, hvorefter lovforslaget vedtoges med 114 stemmer mod 12 (11 medlemmer af KF samt Per Federspiel (V)), 1 medlem (Rosing) undlod at stemme.