Lovforslaget var en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om regulering af bymæssige bebyggelser, som er omtalt foran.

Det indeholdt således forslag til en ny affattelse af lovens § 2, stk. 2, nr. 10, angående de bestemmelser, der i en byplan kan træffes om regulering af udstykning og bebyggelse i landområder.

Endvidere forslag om ophævelse af lovens § 15 a om erstatning for værdinedgang som følge af byplanbestemmelser.

Endelig foresloges som nyt stk. 3 til lovens § 12 indsat følgende bestemmelse:

„Private tilhørende ejendomme og rettigheder i ejendomme, som omfattes af en godkendt eller under udarbejdelse værende byplan, og som det er af væsentlig betydning for det offentlige at råde over for at fremme en byudvikling i en hensigtsmæssig tidsfølge, kan af kommunalbestyrelsen fordres afstået mod erstatning efter denne lovs regler."

Bestemmelsens baggrund er ønsket om at fremskaffe byggegrunde til rimelige priser i en takt, der svarer til behovet, og at imødekomme de vanskeligheder, som adskillige kommuner har mødt ved at erhverve jorder til udstykning og bebyggelse.

Det er anset for påkrævet, at en sådan aktiv offentlig jordpolitik søges fremmet ikke alene ved en adgang til at udøve forkøbsret, men også ved at kunne bringe ekspropriationsinstituttet i anvendelse i særlige situationer, hvor jord grænsende op til den bymæssige bebyggelse ikke på anden måde vil blive anvendt til bebyggelse på et tidspunkt eller en måde, der stemmer med planerne for et bysamfunds udbygning og forsyning med byggegrunde.

Lovforslaget fremsattes og behandledes sammen med det nævnte lovforslag om regulering af bymæssige bebyggelser og forslag til lov om regionplanlægning. Det havde ligesom disse nær sammenhæng med forslag til lov om ændringer i lov om naturfredning og med regeringens jordlovsforslag.

Partiernes principielle hovedsynspunkter, som de fandt udtrykt ved 1. behandling, er der i korthed redegjort for ved omtalen af lovforslaget om regulering af bymæssige bebyggelser, hvortil der henvises.

Lovforslaget fik tilslutning fra regeringspartierne og socialistisk folkeparti. Det mødte derimod stærk modstand fra venstre, det konservative folkeparti og de uafhængige, navnlig på grund af erstatningsbestemmelsens ophævelse og de indgreb i den private ejendomsret og dispositionsret, som lovforslaget efter disse partiers mening indeholdt.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning, men der foreligger en beretning, hvorom henvises til den foregående sag.