Loven har følgende indhold:

§ 1. Personer, der er fuldt skattepligtige til staten, kan opnå skattelettelse for beløb, der anvendes i overensstemmelse med de i denne lov givne regler.

Skattelettelsen udgør 21 pct. af skatteyderens indskud på konto for skattelettelse, jfr. afsnit I, og af beløb, som er anvendt i overensstemmelse med reglerne i afsnit II. Skattelettelsen, der for et skatteår ikke kan overstige 315 kr. for forsørgere og 210 kr. for ikke-forsørgere, gives i form af et fradrag i den pålignede indkomstskat til staten og kan ikke overstige denne. Inden skattelettelsens beregning afrundes det samlede beløb, som giver adgang til skattelettelse, nedad til det nærmeste med 50 delelige kronebeløb. Såfremt summen af de i afsnit I omhandlede indskud og de beløb, der er anvendt efter reglerne i afsnit II, er mindre end 100 kr., indrømmes skattelettelse ikke.

Afsnit 1.

Konti for skattelettelse.

§ 2. Konto for skattelettelse kan oprettes i danske banker og sparekasser, i overformynderiet samt i andelskasser, der er medlemmer af Foreningen Danske Andelskasser, og som deltager i en gensidig garanti for konti for skattelettelse i andelskasser under foreningen og underkaster sig de kontrolforanstaltninger med hensyn til disse konti, som fastsættes af finansministeren.

§ 3. Indskud på en konto for skattelettelse kan foretages i tiden fra den 1. februar i kalenderåret forud for det, hvori skatteåret begynder, og til den nærmest efterfølgende 31. januar („indskudsåret").

En konto for skattelettelse skal betegnes som sådan i pengeinstituttets bøger og skal bære påtegning om navn og adresse på den person, der har foretaget indskuddet. Der skal føres en særskilt konto for hvert indskudsårs indskud og renter vedrørende disse.

En skattepligtig kan kun oprette én konto for hvert indskudsår. Ægtefæller, der er sambeskattet, kan dog oprette hver sin konto.

Det første indskud i et indskudsår skal andrage mindst 100 kr., og der kan i et indskudsår i alt indskydes højst 1.500 kr. på hver konto.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 medfører ikke nogen forhøjelse af den skattelettelse, som den skattepligtige er berettiget til i medfør af § 1.

§ 4. Renter, der tilskrives en konto for skattelettelse, medregnes i kontohaverens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori tilskrivningen sker. Indeståendet på kontoen medregnes i kontohaverens skattepligtige formue.

Renter, der tilskrives i indskudsåret, og som indestår på kontoen ved indskudsårets udløb, betragtes som yderligere indskud på kontoen.

§ 5. Ved udtræk på en konto for skattelettelse anses tilskrevne renter som hævet forud for indskud. Af indskuddet kan ikke hæves mindre beløb end 50 kr.

Hæves der på en konto for skattelettelse i løbet af indskudsåret, fragår det hævede beløb ved opgørelsen af det indskud, hvoraf skattelettelsen beregnes i medfør af § 1.

Hæves der inden 5 år efter indskudsårets udløb af de på en konto for skattelettelse indskudte beløb, jfr. § 4, stk. 2, skal kontohaveren svare en afgift til statskassen på 15 pct. af det hævede beløb afrundet nedad til det nærmeste kronebeløb.

Afgiften skal beregnes og indeholdes i det hævede beløb af vedkommende pengeinstitut og derefter inden i uger indbetales til statskassen. Har et pengeinstitut undladt at foretage indeholdelse, er pengeinstituttet over for det offentlige umiddelbart ansvarligt for beløbets betaling. Afgiften kan ikke fradrages ved opgørelsen af vedkommendes skattepligtige indkomst.

Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis kontohaverens kreditorer opnår fyldestgørelse i kontoens indestående.

§ 6. Hæves indskud efter udløbet af den i § 5, stk. 3, nævnte 5 års periode eller efter kontohaverens død, skal afgift ikke svares.

Afgift skal heller ikke svares af indskud, der hæves senere end 2 år efter indskudsårets udløb, forudsat at den skattepligtige anvender et beløb af mindst samme størrelse som det hævede til:

1. Køb af fast ejendom, forudsat at skatteyderen anvender den til beboelse eller driver sit erhverv fra den.

2. Betaling for aktie- eller andelsbevis, der er nødvendigt for at opnå et lejemål, eller indskud eller forudbetaling i forbindelse med oprettelse af et lejemål, forudsat at de lejede lokaler anvendes af skatteyderen til beboelse, eller han driver sit erhverv derfra.

Fritagelse for afgift efter reglerne i stk. 2 er betinget af, at skatteyderen over for pengeinstituttet afgiver en skriftlig erklæring i en af finansministeren foreskreven form om, at han skal anvende et beløb af mindst samme størrelse som det, der agtes hævet, til et af de i stk. 2 nævnte formål. Når denne erklæring foreligger, kan pengeinstituttet udbetale det i begæringen anførte beløb uden at indeholde afgift deri. Erklæringen skal af pengeinstituttet inden 4 uger fra modtagelsen indsendes til den myndighed, som finansministeren måtte foreskrive.

Såfremt skatteyderen ikke anvender et beløb af mindst samme størrelse som det hævede til et af de i stk. 2 nævnte formål inden 2 måneder efter udbetalingen, er han pligtig at medregne et beløb svarende til det hævede i sin skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udbetalingen er sket.

§ 7. Kontohaveren kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde indgå retshandler med hensyn til indeståendet på en konto for skattelettelse.

Afsnit II.

Skattelettelse for beløb anvendt til køb af ejendom m. v.

§ 8. Skattelettelse indrømmes for beløb, der i det indkomstår, som ligger til grund for skatteansættelsen for det pågældende skatteår, anvendes til:

1. Kontant udbetaling ved køb af fast ejendom, forudsat at skatteyderen anvender den til beboelse eller driver sit erhverv fra den.

2. Betaling for aktie- eller andelsbeviser, der er nødvendig for at opnå et lejemål, eller indskud eller forudbetaling i forbindelse med oprettelse af et lejemål, forudsat at de lejede lokaler anvendes af skatteyderen til beboelse, eller han driver sit erhverv derfra.

3. Betaling af afdrag på den skatteyderen påhvilende gæld med tinglyst panteret i en ham tilhørende fast ejendom, der tjener til bolig for ham, eller hvorfra han driver sit erhverv. Ejer skatteyderen flere ejendomme, kan skattelettelse for afdrag kun indrømmes for en af ejendommene. Skattelettelse kan dog ikke indrømmes for et større beløb end det, hvormed skatteyderens samlede tinglyste gæld i ejendommen er nedbragt i det pågældende indkomstår. Ved bestemmelsens anvendelse ses der bort fra gæld, for hvilken et ejerpantebrev eller et skadesløsbrev er stillet som sikkerhed.

Har skatteyderen i det pågældende indkomstår fået frigivet indskud på en konto for skattelettelse efter reglen i § 6, stk. 2, fragår et beløb svarende til det frigivne ved opgørelsen af de udgifter, der i henhold til stk. 1, nr. 1 og 2, berettiger til skattelettelse.

Afsnit III.

Andre bestemmelser.

§ 9. Hvis der tilkommer en skatteyder, der ved skatteberegningen stilles som forsørger, fradrag i henhold til § 1, stk. 1 d, i lov om beskatningen af renteforsikringer m. v., kan skattelettelse efter nærværende lov ikke indrømmes på grundlag af et større beløb end forskellen mellem 2.500 kr. og det nævnte fradrag. Skal skatteyderen ved skatteberegningen stilles som ikke-forsørger, kan skattelettelse ikke indrømmes på grundlag af et større beløb end forskellen mellem 2.000 kr. og det nævnte fradrag.

§ 10. Begæring om skattelettelse efter denne lov skal fremsættes over for de skattelignende myndigheder senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det pågældende skatteår. Finansministeren fastsætter, i hvilken form begæring skal indgives, og hvilke oplysninger den skal indeholde.

§ 11. Når skattelettelse er indrømmet, kan fradragsretten for personlige skatter kun udøves for det efter skattelettelsen pålignede beløb.

§ 12. Skattelettelse i henhold til denne lov indrømmes ikke skatteydere, der er omfattet af sømandsskatteordningen.

§ 13. De i kontrollovens § 13, stk. 1 og 2, stk. 3, l. punktum, og stk. 4, samt §§ 14-16 indeholdte bestemmelser om straf for skattesvig m. m. finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor forhold som de i bestemmelserne beskrevne udvises med hensyn til de i nærværende lov omhandlede skattelettelser eller kontrollen med disses beregning.

§ 14. Skattelettelse i henhold til denne lov indrømmes fra og med skatteåret 1963-64.

§ 15. Finansministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov.

Forslaget til nærværende lov, der undergik væsentlige ændringer under sagens behandling i folketinget, var et led i de foranstaltninger, der gennemførtes i forbindelse med indførelsen af den almindelige omsætningsafgift. Det vedtoges samtidig med de to nedenfor omtalte lovforslag om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m. v. og om ændring i lov om beskatningen af renteforsikringer m. v.

Allerede i juni 1962 fremsatte finansministeren et forslag til lov om skattelettelse for opsparing (årbog 1961-62, side 435). Hovedtanken i dette forslag var, at der skulle indføres en almindelig adgang til skattelettelse for beløb, som skatteyderen i årets løb havde opsparet af sin indtægt. Skattelettelsen skulle andrage 21 pct. af opsparingen, idet den såkaldte proportionalskat for forsørgere for næste skatteår kan ventes nedsat til 21 pct. Der skulle dog højst kunne gives skattelettelse for et beløb på 1.000 kr. for ikke-forsørgere og på 1.500 kr. for forsørgere. For forsørgere skulle der desuden indføres en særlig begrænsning, idet skattelettelse for opsparing samt fradrag for indskud på kapitalbindingskonti m. v. tilsammen højst skulle kunne indrømmes for et beløb af 2.500 kr. Skattelettelsen skulle således højst kunne andrage 315 kr. for forsørgere og 210 kr. for ikke-forsørgere.

Under behandlingen af dette forslag blev det bl. a. anført, at det i mange tilfælde ville være vanskeligt for skatteyderne at opgøre deres opsparing, og at kontrollen med disse opgørelser ville kræve et meget omfattende merarbejde hos de skattelignende myndigheder. Man fandt det derfor rigtigst, at disse problemer blev underkastet en nærmere undersøgelse i finansministeriet. Ministeren gav i folketingsudvalget i overensstemmelse hermed tilsagn om at lade foretagé en sådan undersøgelse og derefter fremsætte et nyt lovforslag om skattelettelse for opsparing.

Det ny forslag, der som det foregående fremsattes under titlen „forslag til lov om skattelettelse for opsparing", bibeholdt den oprindeligt foreslåede ordning, men kun for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, og som fører et regnskab af sådan kvalitet, at det kan danne grundlag for skatteansættelsen. Personer, der ikke kunne eller ikke ville benytte den ordning, skulle dog ikke være afskåret fra at få skattelettelsen. Efter forslaget skulle de — i stedet for at foretage en opsparing — indskyde et tilsvarende beløb på en særlig konto i et pengeinstitut. Disse konti foresloges oprettet på samme vilkår som kapitalbindingskonti.

Det ny i lovforslaget var, at skattelettelse på grundlag af opsparing kun skulle kunne indrømmes en begrænset kreds af personer, mens andre skatteydere kunne opnå samme skattelettelse mod at foretage indskud i pengeinstitutter. Denne opdeling af skatteyderne i to grupper var foreslået for så vidt muligt at begrænse arbejdet med at opgøre og kontrollere opsparingen til en kreds af personer, hvis opsparing i almindelighed anbringes i deres erhvervsvirksomhed og ikke som indskud i pengeinstitutter.

Ved fremsættelsen af lovforslaget erkendte finansminister Hans R. Knudsen, at det kunne være betænkeligt på denne måde at opdele skatteyderne i to grupper, der skulle behandles efter forskellige regler. Han troede imidlertid, at det var nødvendigt med en sådan opdeling, hvis man skulle ind på at give skattelettelse for opsparing. „Ellers havner vi let i en ordning, som det ikke vil være muligt at føre en forsvarlig kontrol med. En anden sag er, at det altid vil kunne diskuteres, hvorledes man nærmere skal afgrænse den kreds af skatteydere, der skal have adgang til at få skattelettelse for opsparing og ikke for indskud i pengeinstituttet. Det er imidlertid min opfattelse, at den foreslåede ordning — så vidt det er praktisk muligt — vil præmiere de opsparingsformer, som man ved forliget ønskede at fremme."

Lovforslaget mødte ved 1. behandling kun delvis tilslutning og undergaves derefter en indgående udvalgsbehandling, der resulterede i, at hele udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis repræsentant enedes om at stille ændringsforslag om en ny affattelse af lovforslaget (herunder også af dets titel), som finansministeren (fra 15. november Poul Hansen) kunne tiltræde. Som mindretal inden for flertallet bemærkede Holger Eriksen (S) dog, at han — uanset at han anså ændringsforslaget for en forbedring — ikke ville kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse ved 3. behandling.

I udvalgsbetænkningen hedder det:

„Under drøftelserne af forslaget til lov om skattelettelse for opsparing har man fundet det betænkeligt som foreslået at opdele skatteyderne i to grupper, nemlig selvstændige erhvervsdrivende, der fører regnskab og derfor skal have adgang til at få skattelettelse for opsparing af den skattepligtige indkomst, og alle andre skatteydere, der må præstere indskud i pengeinstitutter for at opnå en tilsvarende skattelettelse. I stedet for har et flertal (udvalget med undtagelse af Skræppenborg-Nielsen) under udvalgsarbejdet udformet en anden ordning, hvorefter der skal gives samme adgang til skattelettelse for alle, der foretager visse nærmere angivne dispositioner. Det drejer sig om indskud på særlige konti i pengeinstitutter, afdrag på prioritetsgæld, køb af eget hus, der benyttes til beboelse eller erhverv, eller forudbetaling af husleje, indskud el. lign. i forbindelse med leje af beboelseslejlighed eller erhvervslokaler.

Efter denne ordning, der er nærmere udformet i nedenstående ændringsforslag, skal selve skattelettelsen gives på samme måde som ifølge det oprindelige lovforslag. Indkomstskatten til staten skal nedsættes med 21 pct. af et beløb på indtil 1.500 kr. for forsørgere og indtil 1.000 kr. for ikke-forsørgere. Det beløb, der giver ret til skattelettelse, må sammen med de begrænsede fradrag for udgifter til sygeforsikring, kapitalforsikring og indskud på kapitalbindingskonti m. m. (jfr. renteforsikringslovens § 1, stk. 1, d) samt det nye begrænsede fradrag, som kan foretages for indbetalinger til renteforsikringer med den virkning, at udbetalingerne til sin tid kun beskattes for 70 pct.s vedkommende, ikke overstige 2.500 kr. for forsørgere og 2.000 kr. for ikke-forsørgere.

Den nævnte skattelettelse kan efter ændringsforslaget opnås ved en række forskellige dispositioner.

For det første gives der skattelettelse for indskud på særlige „konti for skattelettelse" i pengeinstitutter. De indskudte beløb kan ligesom efter det oprindelige lovforslag hæves skattefrit efter fem års forløb. Udtages de før fem års fristens udløb, skal pengeinstituttet indeholde en ikke-fradragsberettiget afgift på 15 pct. Efter ændringsforslaget skal indskud dog — som nærmere omtalt i det følgende — kunne hæves skattefrit allerede efter to år, når det sker i forbindelse med anskaffelse af bolig eller erhvervslokaler.

For det andet gives der skattelettelse for afdrag på tinglyst prioritetsgæld i en fast ejendom, som skatteyderen ejer og bor i eller driver erhvervsvirksomhed fra. Personer, der ejer flere ejendomme, kan kun få skattelettelse for afdrag på pantegæld i én ejendom, men kan frit vælge, hvilken af ejendommene der skal komme i betragtning. Afdrag på pantegæld i udlejningsejendomme skal kun give ret til skattelettelse, hvis skatteyderen selv bebor en lejlighed i ejendommen eller benytter lokaler i denne til sin erhvervsvirksomhed. Skattelettelsen gives højst for det beløb, hvormed den samlede tinglyste prioritetsgæld er nedbragt i løbet af indkomståret, og afdrag på gæld, der er sikret ved ejerpantebrev eller skadesløsbrev, tages ikke i betragtning.

For det tredje gives der skattelettelse for beløb, der anvendes til køb af fast ejendom. Det er dog en betingelse, at skatteyderen selv benytter ejendommen til beboelse eller driver sit erhverv fra den. Skattelettelsen skal her beregnes på grundlag af de beløb, der anvendes til kontant udbetaling og til omkostninger i forbindelse med købet.

For det fjerde gives der skattelettelse for beløb, der udredes i forbindelse med indgåelse af lejemål. Det er dog ligesom ved køb af fast ejendom en betingelse, at der er tale om leje af lejlighed eller lokaler, som skatteyderen selv benytter til beboelse eller i forbindelse med sit erhverv. De beløb, der kommer i betragtning, er udgifter til køb af aktie- eller andelsbeviser, der giver ret til lejemålet, indskud og forudbetaling af husleje. Derimod er det ikke tanken at give skattelettelse for løbende lejebetalinger.

For at gøre de foran omtalte konti for skattelettelse særlig tillokkende for personer, der sparer sammen for at skaffe sig bolig eller erhvervslokaler, indeholder ændringsforslaget en bestemmelse om, at indskud på disse konti skattefrit kan hæves allerede efter to års forløb, når et tilsvarende beløb inden to måneder anvendes til køb af fast ejendom eller til indgåelse af lejemål. Betingelserne for den hurtigere frigivelse svarer ganske til de foran omtalte betingelser for at få skattelettelse for beløb, der anvendes til køb af fast ejendom eller indgåelse af lejemål. Det er tanken, at skatteyderen, når to års fristen er udløbet, skal kunne hæve sit indskud, uden at der indeholdes afgift, mod at give pengeinstituttet en erklæring om, at han agter at benytte et beløb, der mindst svarer til det frigivne, til et af de omtalte formål. Pengeinstituttet skal sende erklæringen til skattemyndighederne, der i forbindelse med ligningen må kontrollere, om betingelserne for frigivelsen er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, skal det frigivne beløb lægges til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det er udbetalt. Dette betyder, at der af beløbet skal svares såvel statsskat som kommuneskat samt folke- og invalidepensionsbidrag og kirkelige afgifter, medens der ved indbetalingen alene er givet en lettelse i statsskatten på 21 pct."

Ved 2. behandling anbefaledes ændringsforslaget — omend med flere forbehold — af partiernes ordførere med undtagelse af Skræppenborg-Nielsen (SF), der gjorde gældende, at den foreslåede ordning ville være umulig at administrere og kontrollere, og at den ville medføre en opsparing på andres bekostning.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget i den ændrede affattelse med 127 stemmer mod 11 (SF og Holger Eriksen), idet 2 medlemmer (Peter Jørgensen og Aage Fogh) afholdt sig fra at stemme.