Lovforslaget gik ud på at fritage samtlige ejere af de i alt 102 kuttere, der under den anden verdenskrig som følge af Danmarks besættelse søgte til britiske havne, og som af de britiske myndigheder efter foretagen beslaglæggelse blev benyttet dels til krigstjeneste, dels til fiskeri, fra at svare skat til staten, den fælleskommunale udligningsfond og kommunen af samtlige de udbetalinger, der i årene 1946, 1947 og 1951 blev foretaget gennem ministeriet for landbrug og fiskeri fra den såkaldte „Englandspulje". Disse ydelser hidrørte fra visse under krigen af de britiske myndigheder tilbageholdte beløb, som var blevet godskrevet kutterejerne for benyttelse af de beslaglagte kuttere.
Ordføreren for forslagsstillerne (Foged [V]) udtalte i sin fremsættelse bl. a.:
„Jeg vil gerne som indledning til min fremsættelse af lovforslaget om fritagelse for skat vedrørende den såkaldte Englandspulje bemærke, at den højtærede finansminister kunne have fritaget de pågældende for denne skat ad administrativ vej. Da ministeren imidlertid gennem flere forhandlinger har givet udtryk for, at noget sådant ikke ville finde sted, og desuden nu har udsendt ordre om inkasso af beløbene, finder partiet venstre sammen med det konservative folkeparti det nødvendigt at fremsætte forslag om denne fritagelse.
Vi finder for det første, at de pågældende fiskere, som for en stor parts vedkommende fiskede i England under Danmarks besættelse eller i England var direkte underlagt det engelske admiralitet, alene på grund af deres farefulde erhverv må være berettiget til fritagelse for denne efterfølgende beskatning. For det andet finder vi, at en opkrævning, der ikke gøres effektiv før 17 år efter indtjeningen, i sig selv er urimelig. Endelig for det tredje finder vi, at de allerede skete opkrævninger har fundet sted efter tilfældighedernes lov: nogle skatteydere har fået fritagelse, bl. a. fordi de ikke mere havde midler til at betale med, andre har betalt halv skat og atter andre fuld skatteydelse. Vi ønsker med vort lovforslag, at alle de pågældende fiskere ligestilles, og at de ligestilles ved, at alle de implicerede fritages for denne ydelse. De beskattede beløb er indtjent i fremmed land og er beskattet i fremmed land. De er indtjent under farefulde omstændigheder, og adskillige af de pågældende fiskere har modtaget store hædersbevisninger fra de allierede for deres ydelser; det kan derfor føles lidt tragisk, at disse borgere nu får en dobbeltbeskatning som hilsen fra den danske stat. Hvis nugældende skattelovgivning blev bragt i anvendelse, ville de være fritaget for skatteydelse i Danmark.
Det drejer sig alt i alt om 102 kuttere og et lidt mindre antal fiskere. Fiskerne har modtaget ca. 10 mill. kr. fra Englandspuljen, og man har rejst skattekrav på grundlag af en indtjening på ca. det halve beløb, idet skattedepartementet har godtaget visse fradrag. Den samlede skatteydelse ligger formodentlig omkring 1½-2 mill. kr. ...."
Finansministeren gav ved 1. behandling en indgående redegørelse for sagens baggrund, ligesom han kom ind på forslagsstillernes argumenter. Om redegørelsen og om de ret langvarige forhandlinger, sagen gav anledning til, må i alt væsentligt henvises til Folketingstidende. Her skal alene anføres følgende:
Om den indkomst, der ved Englandspuljens udlodning tilfaldt ejerne af de fiskende kuttere, oplyste finansministeren, at England havde frafaldet skattekrav mod de kutterejere, der ikke havde haft ophold i England. Det var således kun en mindre del af Englandspuljen, der blev belastet med engelsk skat. Kutterejerne har imidlertid fordelt det samlede skattepålæg på udlodninger til samtlige ejere af de kuttere, der havde drevet fiskeri.
Med hensyn til skattepligten her i landet, da puljen blev udloddet efter krigen, kunne der ikke være tvivl om, at alle kutterejerne var skattepligtige af beløbene.
Under efterfølgende forhandlinger i ligningsdirektoratet åbnedes mulighed for fordeling af indkomsten over de år, hvori den var indtjent, således at de beløb, der henførtes til år forud for 1944, kunne blive skattefri, hvis kutterejerne havde opholdt sig i England. Ordningen blev ikke accepteret af kutterejernes forhandlere.
Fhv. finansminister Thorkil Kristensen opgav efter års forgæves forhandlinger en forligsmæssig ordning, hvorefter beløbene blev undergivet sædvanlig skattepåligning.
„Skatteansættelserne blev påklaget til landsskatteretten, som i 1957 stadfæstede skattepligten.
To af sagerne blev indbragt for østre landsret, der i 1960 afviste påstanden om dobbeltbeskatning og forældelse.
Spørgsmålet om lempelse af de pålignede skatter har efter landsrettens afgørelse været behandlet af administrationen, og i 1961 blev det efter drøftelse mellem daværende statsminister Kampmann, nu afdøde finansminister Hans R. Knudsen og fiskeriministeren fastsat, at der ikke kunne gives generel fritagelse, men at der for hver enkelt af restanterne efter ansøgning kunne bevilges skattelempelse. Som retningslinje skulle der lempes med mindst 50 pct. og i øvrigt tages individuelle hensyn. Rentekravet blev helt frafaldet.
På dette grundlag er over halvdelen af sagerne sluttet med fuld eftergivelse af restancer, hvor det var rimeligt, eller nedsættelse til mindst 50 pct. og passende afdragsordninger. ...."
Der var i folketinget almindelig enighed om, at denne sag nu burde bringes til afslutning.
Regeringspartiernes ordførere, Peter Nielsen (S) og Kirkegaard (RV), kunne imidlertid ikke anbefale lovforslaget, som de fandt for vidtgående, ligesom det rummede fare for præcedens i lignende skattesager. De var derimod meget villige til sammen med ministeren at arbejde for en rimelig forligsmæssig ordning.
Foged (V) fremhævede kraftigt, at fiskerne af det beløb, som blev udloddet af puljen, havde måttet afholde en lang række udgifter, således at det oprindelige beløb på ca. 10 mill. kr. reduceredes til godt 4,5 mill. kr., hvorfra yderligere burde trækkes udgifter til reparationer, afskrivning og forrentning.
Lovforslaget fik yderligere tilslutning fra det konservative folkeparti, socialistisk folkeparti og de uafhængige.
Som bilag til den af udvalget afgivne betænkning er optrykt en skrivelse fra finansministeren, hvori det bl. a. hedder:
„Finansministeren har over for udvalget oplyst, at han, hvis lovforslaget forkastes, agter at foranledige gennemført en bevillingsmæssig lempelse af de statsskatter m. v., der er pålignet kutterejere af ydelser fra den såkaldte „Englandspulje", efter følgende retningslinjer:
1) Kutterejere, der under krigen havde ophold på de britiske øer, vil efter ansøgning opnå fuld eftergivelse af de omhandlede skatter.
2) Andre kutterejere vil blive behandlet individuelt med rimelig hensyntagen til den enkeltes forhold. Der vil dog efter ansøgning blive meddelt lempelse på mindst 50 pct. af de pålignede statsskatter m. v. Rentekravet frafaldes helt.
I de tilfælde, hvor kutterejere har betalt de omhandlede skatter i videre omfang, end en lempelse efter foranstående retningslinjer ville medføre, tilbagebetales de herefter for meget erlagte skattebeløb med renter.
Andragende om skattelempelse kan indgives til skattedepartementet, hvor der ikke foreligger et tidligere andragende."
Ved 3. behandling oplyste finansministeren, at repræsentanter for kutterejerne nu havde erklæret, at de ville være tilfredse med det givne tilbud, hvis det ændredes således, at beskatningen af de kutterejere, der ikke havde været i England, lempedes, så der højst skulle betales 25 pct. af det pålignede beløb.
Efter fiskeriministerens stærke anbefaling tilbød finansministeren denne yderligere lempelse under forudsætning af, at lovforslaget blev taget tilbage.
Herefter tog Foged på forslagsstillernes vegne lovforslaget tilbage.
Da ingen andre ønskede at optage det, var det bortfaldet.