I folketingsåret 1961-62 fremsatte forslagsstillerne forslag til lov om ændringer i lov om regulering af bymæssige bebyggelser (årbog 1961-62, side 464).

Under forhandlingerne i det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, udarbejdedes et udkast til en ændret affattelse af lovforslaget, der sendtes til boligministeren med anmodning om, at de interesserede kommunale organisationer måtte få det forelagt til udtalelse. Udvalget nåede ikke at afslutte sit arbejde inden folketingsårets udløb, men afgav en beretning om sit arbejde, hvori bl. a. det nævnte udkast var optaget som bilag.

Nærværende lovforslag svarer ganske til det ovenfor omtalte udkast.

Ifølge lovforslagets hovedbestemmelse skulle § 5 i lov om regulering af bymæssige bebyggelser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 129 af 13. april 1954 som ændret ved lov nr. 91 af 21. marts 1959, affattes således:

„Under inderzoner kan kun inddrages arealer, hvor en bymæssig bebyggelse skønnes hensigtsmæssig. Der skal under inderzoner inddrages så store arealer, at der ud over arealer til offentlige formål skal være arealer tilstrækkelige til dækning af behovet for opførelse af boliger til det dobbelte af den forventede befolkningstilvækst for en 15 års periode og erhvervsarealer tilstrækkelige til dækning af beskæftigelsen af den forventede befolkning i området.

Et byudviklingsudvalg kan til enhver tid optage en gældende byudviklingsplan til revision. Et byudviklingsudvalg skal senest 5 år efter byplannævnets godkendelse af en byudviklingsplan eller nævnets godkendelse af en revision af en byudviklingsplan til nævnet afgive en redegørelse for den gældende plans rummelighed i henseende til den nu forventede befolknings- og erhvervsudvikling samt til områdets bygge- og anlægskapacitet, derunder mulighederne for trafikforsyning, evt. ledsaget af forslag om udvidelse af inderzonerne eller om foranstaltninger til fremme af områdets bygge- og anlægskapacitet eller trafikforsyning.

Ved boligministerens gennemsyn af byudviklingsplaner, jfr. § 3, stk. 2, skal det påses, at den fornødne overensstemmelse med byudviklingen i naturligt samhørende områder er til stede."

Herudover indeholdt lovforslaget en ændring af lovens § 6, som navnlig tilsigtede at sikre anlæggelse af nødvendige tekniske hovedanlæg i inderzoner.

Endelig fandtes i forslaget en række konsekvensændringer og overgangsbestemmelser.

Boligministeren udtalte ved lovforslagets 1. behandling bl. a.:

„Der er her tale om genfremsættelse af et lovforslag, der var til første behandling den 8. marts i år, dog således at de enkelte paragraffer i det her foreliggende lovforslag har fået en udformning, således som det da nedsatte folketingsudvalg har arbejdet sig frem til den. Der er nærmere redegjort herfor i bemærkningerne.

Hvad angår min principielle indstilling til lovforslaget, vil jeg henvise til, hvad jeg anførte under den nævnte førstebehandling i marts måned. De kommunale organisationer, som jeg på udvalgets opfordring har forhandlet med — som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget — har nu afgivet deres udtalelser, der vil blive fremsendt til det udvalg, som formentlig nu vil blive nedsat til behandling af sagen. De kommunale organisationer kan i princippet tilslutte sig tanken om en regelmæssig revision af godkendte byudviklingsplaner og finder det hensigtsmæssigt at gøre bestemmelserne om zoneinddelingen omkring byerne mere elastiske. Derimod afviser de kommunale organisationer navnlig bestemmelserne om byggemodning. Der er her tale om synspunkter, som vel nok kan give anledning til fornyet overvejelse.

Som det fremgår af den beretning, der er afgivet af det folketingsudvalg, der behandlede forslaget i sidste folketingsår, har jeg i skrivelse af 24. september d. å. meddelt, at spørgsmålet om ændring i loven om regulering af bymæssige bebyggelser er inddraget i overvejelserne vedrørende den forestående lovgivning om jordspørgsmålet og om erhvervelse og udnyttelse af fast ejendom. Resultatet heraf vil fremgå af et regeringsforslag, der også vil omfatte det lovgivningsområde, der her er til behandling. Jeg vil derfor gerne bede de ærede forslagsstillere overveje, om man ikke burde afvente dette forslags fremkomst fremfor at tage det foreliggende forslag op til selvstændig behandling på nuværende tidspunkt."

Lovforslaget gav ikke anledning til nogen større debat, idet ordførerne for en stor del kunne henvise til deres principielle udtalelser ved behandlingen af det tidligere lovforslag i foregående folketingsår.

Mens forslagsstillerne, støttet af de uafhængige, fandt det rigtigst straks at gå i gang med arbejdet, var de øvrige ordførere af den opfattelse, at man burde afvente det af ministeren bebudede regeringsforslag.

På forslag af Axel Kristensen (V) henvistes forslaget til et udvalg, som ikke afgav betænkning.

Der henvises i øvrigt til det ovenfor under nr. 4 i dette afsnit omtalte regeringsforslag om regulering af bymæssige bebyggelser.