L 144 Forslag til lov om ændring i lov om naturfredning.

Af: Holger Vivike (SF) , Aksel Larsen (SF) , Arne Larsen (SF) og Morten Lange (SF)
Samling: 1962-63
Status: Tilbagetaget
Lovforslaget, der gik ud på, at naturfredningslovens S 22, stk. 2, skulle udgå, var enslydende med et af samme forslagsstillere i folketingsåret 1961-62 fremsat lovforslag, hvorfor der henvises til omtalen af dette i årbog 1961-62, side 472.

Lovforslaget blev i øvrigt under behandlingen i folketinget behandlet sammen med det af ministeren for kulturelle anliggender fremsatte forslag til lov om ændringer i lov om naturfredning (se ovenfor under nr. 125), og i den af udvalget afgivne betænkning over de to lovforslag meddeltes det, at forslagsstillerne agtede at tage deres lovforslag tilbage ved dets 2. behandling, da en gennemførelse af det af ministeren for kulturelle anliggender fremsatte lovforslag fuldt ud opfyldte de hensigter som forslagsstillerne havde haft med fremsættelsen af deres lovforslag.

Ved den derefter følgende 2. behandling tog Vivike på forslagsstillernes vegne lovforslaget tilbage. Det var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
S. Lund Jensen (S), Jens Chr. Christensen (V), K. Thestrup (KF), Holger Vivike (SF), Helge Larsen (RV) og Iver Poulsen (U)