Loven, der indgår som led i det såkaldte omsforlig (årbog 1961-62, side 117), har følgende indhold:
§ 1. Fuldt skattepligtige personer, der ved skatteårets begyndelse er fyldt 67 år, er berettiget til nedslag i ansættelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov, såfremt de fremsætter begæring herom.
§ 2. Nedslag indrømmes alene på grundlag af de indtægter, den skattepligtige i det til grund for ansættelsen liggende indkomstår har haft i form af renter, løbende udbetalinger fra renteforsikringer eller løbende pensionsudbetalinger.
Den renteindtægt, der giver ret til nedslag, er summen af de ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnede renteindtægter, herunder ikke udbytte af aktier og lignende værdipapirer. Såfremt den skattepligtige i løbet af indkomståret har haft renteudgifter, fragår disse i renteindtægterne, før nedslaget beregnes. Hvis renteudgifterne overstiger renteindtægterne, skal det overskydende beløb ikke tages i betragtning ved beregningen af nedslag for eventuelle løbende udbetalinger fra renteforsikringer eller løbende pensionsudbetalinger.
Nedslag for løbende udbetalinger fra renteforsikringer indrømmes på grundlag af udbetalinger, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og som hidrører fra forsikringer af den art, der omhandles i § 1, stk. 1 c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m. v., jfr. dog stk. 4. Nedslag indrømmes ikke for udbetalinger fra forsikringer, hvortil staten yder indekstillæg i henhold til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.
Nedslag for løbende pensionsudbetalinger beregnes på grundlag af alt, hvad den skattepligtige i indkomstårets løb har modtaget som løbende ydelser fra pensionskasser, fra hans tildligere arbejdsgiver samt fra renteforsikringer af den i stk. 3 omhandlede art, såfremt den tidligere arbejdsgiver har deltaget i betalingen af præmier eller indskud. Endvidere medregnes understøttelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver samt hjælpe- og understøttelsesfonds, pensionsreguleringsfonds og lignende institutioner, hvortil den tidligere arbejdsgiver har ydet bidrag, uanset om understøttelsen er fastsat som en løbende ydelse. Nedslag indrømmes ikke for pensionsudbetalinger, der reguleres i forhold til prisudviklingen, og nedslag beregnes kun på grundlag af beløb, som medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Det er endvidere en betingelse for nedslaget, at det godtgøres, at de i indkomstårets løb modtagne ydelser tilsammen ikke overstiger, hvad den skattepligtige i alt har modtaget af tilsvarende årlige ydelser i noget af de forudgående fem indkomstår eller, hvis han ikke har modtaget ydelserne så længe, i noget indkomstår, efter at udbetalingerne er påbegyndt. Ved afgørelsen af, om en pensionsudbetaling i et indkomstår er forøget i forhold til tidligere år, ses der bort fra forøgelser, der skyldes udbetalinger af bonus fra en renteforsikring, hvad enten udbetalingen sker særskilt eller i form af en forhøjelse af de løbende ydelser.
Såfremt den skattepligtiges ægtefælle har været ansat i en virksomhed og den skattepligtige som følge heraf modtager ydelser af den i stk. 4 omhandlede art, finder denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på disse ydelser.
§ 3. Nedslaget i den skattepligtige indkomst andrager 25 pct. af summen af de i henhold til bestemmelserne i § 2, stk. 2-5, opgjorte beløb. Nedslaget kan ikke overstige 3.000 kr.
Det nedslagsbeløb, der beregnes i henhold til bestemmelsen i stk. 1, nedsættes med 50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den skattepligtige indkomst før nedslaget overstiger 16.000 kr.
§ 4. Nedslag, der indrømmes i henhold til denne lov, påvirker ikke beregningen af det nedslag, som eventuelt tilkommer den skattepligtige i henhold til lov om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister m. fl.
§ 5. Den i § 1 omhandlede begæring om nedslag skal fremsættes over for de skattelignende myndigheder senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det pågældende skatteår. Finansministeren fastsætter, i hvilken form begæringen skal indgives, og hvilke oplysninger den skal indeholde.
§ 6. Nedslag i henhold til denne lov indrømmes fra og med skatteåret 1963-64.
§ 7. Finansministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov.
Under folketingets behandling af forslaget til lov om almindelig omsætningsafgift gav finansministeren tilsagn om at fremsætte lovforslag, hvorefter der med virkning for skatteåret 1963-64 gennemføres „et nedslag i indkomstansættelsen eller i indkomstskatten til staten for skatteydere, der er fyldt 67 år, og som lever af mindre formuer eller privat tegnede pensionsforsikringer, livrenter o. lign " jfr. folketingsudvalgets betænkning af 3. juni 1962. Dette var baggrunden for fremsættelsen af forslaget til nærværende lov.
Formålet med loven er at lette vilkårene for ældre medborgere som igennem en længere årrække har foretaget en opsparing for at sikre deres alderdom, og som har anbragt midlerne på en sådan måde, at værdien ikke forøges i takt med den almindelige prisstigning.
Imidlertid vil det være uoverkommeligt i hvert enkelt tilfælde at undersøge, hvor længe de opsparede midler har været anbragt på denne måde. Loven går derfor ud på, at der skal gives personer, som er fyldt 67 år, skattelettelse for visse indtægtsarter, der normalt er særlig udsat for værdiforringelse som følge af prisudviklingen. Ordningen omfatter i overensstemmelse hermed dels renteindtægter, dels løbende udbetalinger fra visse renteforsikringer samt løbende pensionsudbetalinger, og skattelettelsen er begrænset til personer med skattepligtige indkomster under 22.000 kr.
Skattelettelsen skal efter § 3 gives i den form, at den skattepligtige indkomst nedsættes med et beløb svarende til en fjerdedel af de indtægter, der skal gives lempelse for. Nedslaget kan dog højst andrage 3.000 kr. Da det som nævnt er tanken, at skattelettelsen kun skal tilfalde personer med jævne indkomst- og formueforhold, indeholder § 3, stk, 2, en regel om, at nedslaget beskæres, når den skattepligtige indkomst kommer op over 16.000 kr. Beskæringen skal gennemføres på den måde, at der i nedslagsbeløbet fragår 50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den skattepligtige indkomst overstiger 16.000 kr. Dette indebærer, at der aldrig kan gives nedslag, når den skattepligtige indkomst er 22.000 kr. eller derover.
Lovforslaget undergik i folketinget nogle ændringer, som stilledes i forslag af det udvalg, der behandlede sagen, med undtagelse af Skræppenborg-Nielsen (SF), og som var tiltrådt af finansministeren. Om de til 2. behandling stillede ændringsforslag anføres i udvalgets betænkning:
„Efter forslaget til lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m. v. kan der kun indrømmes nedslag i løbende udbetalinger fra renteforsikringer, hvis den skattepligtige eller hans pårørende har afholdt samtlige udgifter til forsikringen. Flertallet har imidlertid fundet det uheldigt, at nedslag skal være udelukket, blot fordi den skattepligtiges arbejdsgiver under en eller anden form har bidraget til forsikringen. Man har ligeledes fundet det uheldigt, at der efter lovforslaget heller ikke kan gives nedslag for pensioner og pensionslignende ydelser, der udbetales f. eks. fra en pensionskasse eller direkte fra den tidligere arbejdsgiver. Efter mange af disse ordninger udbetales pensionerne med samme beløb fra år til år uden nogen form for forhøjelse i anledning af prisstigning. Sådanne ordninger bør efter flertallets opfattelse give adgang til nedslag efter samme regler som privattegnede renteforsikringer. Dette synspunkt har fundet udtryk i ændringsforslagene til lovforslaget. Efter ændringsforslag nr. 2 er pristalsregulerede pensionsordninger udtrykkelig undtaget fra den foreslaede nedslagsregel. Endvidere indeholder ændringsforslaget en særlig bestemmelse, der tilsigter at udelukke de pensionsordninger m. v., som vel ikke formelt er pristalssikret, men som faktisk fra tid til anden suppleres med tillæg, der direkte eller indirekte finansieres af den tidligere arbejdsgiver."
Mellem 2. og 3. behandling drøftedes bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 3, angående løbende udbetalinger fra renteforsikringer, der indgår som led i en pensionsordning. Efter bestemmelsen i dens oprindelige affattelse var det en betingelse for nedslag, at samtlige udgifter til erhvervelsen af forsikringen var afholdt af den skattepligtige eller hans pårørende. Flertallet fandt det imidlertid forsvarligt at foreslå denne begrænsning ophævet under hensyn til, at man ved 2. behandling havde indføjet særlige regler i lovforslaget for de renteforsikringer, som en arbejdsgiver har ydet bidrag til. Yderligere stilledes et ændringsforslag af formel karakter.
Med de foreslåede ændringer blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 128 stemmer mod 11, idet såvel socialistisk folkeparti som Holger Eriksen (S) stemte imod lovforslaget i overensstemmelse med deres stillingtagen til lovforslaget om skattelettelse for visse indskud (se nærmest foregående sag). 2 medlemmer undlod — ligesom ved 3. behandling af sidstnævnte lovforslag — at stemme (Aage Fogh og Peter Jørgensen).