Ligesom lovene om skattelettelse for visse indskud m. v. og om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m. v. (se ovenfor) er nærværende lov et led i de foranstaltninger, som deltagerne i det i forsommeren 1962 indgåede politiske forlig enedes om at søge gennemført i forbindelse med indførelsen af den almindelige omsætningsafgift. I overensstemmelse med forligsaftalen har loven til hovedformål at lempe beskatningsreglerne for visse renteforsikringer m. v., således at tilskyndelsen til at vælge denne form for pensionsforsikring så vidt muligt ikke svækkes som følge af den forøgelse af fradragsmulighederne for udgifter til kapitalforsikringer, der gennemførtes ved lov nr. 214 af 16. juni 1962 (årbog 1961-62, side 125).
Loven indfører en række ændringer i den gældende lov om beskatningen af renteforsikringer m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 263 af 16. juli 1962 (i det følgende betegnet som lovbekendtgørelsen). Om disse ændringer anføres:
Lovbekendtgørelsens § 1, stk. 1, litra d, nr. 1, omfatter de kapitalforsikringer m. v. samt syge-, invaliditets- og ulykkesforsikringer, der hidtil har været optaget under nr. 1 og 2. Der er dog her sket den ændring, at det som betingelse for at fratrække egne bidrag til kapitalpensionsordning nu alene foreskrives, at ordningen skal opfylde vilkårene i lovens § 3, og den tidligere betingelse, at også vilkårene i lovens § 2 skulle være opfyldt, er således bortfaldet.
§ 1, stk. 1, litra d, nr. 2, om indskud på kapitalbindingskonti svarer til det hidtidige nr. 3.
Efter nye regler, som er optaget i § 1, stk. 1, litra d, nr. 3, sammenholdt med § 5, litra d, kan der for visse af de forsikringspræmier og pensionskassebidrag, der i henhold til § 1, stk. 1, litra c, er fuldt fradragsberettigede, i stedet vælges begrænset fradragsret med den virkning, at de hertil svarende løbende udbetalinger kun indkomstbeskattes, for så vidt angår 70 pct. af udbetalingerne.
De nye regler omfatter præmier vedrørende liv- eller overlevelsesrente til fordel for den skattepligtige selv eller hans pårørende og eventuel i tilknytning hertil tegnet invaliderente samt bidrag til pensionskasseordning, der går ud på at sikre den skattepligtige eller hans pårørende en løbende årlig pensionsindtægt. Derimod omfattes de i lovens § 1, stk. 1, litra c, omhandlede annuitetsforsikringer og arverenter ikke af nyordningen. Reglerne finder heller ikke anvendelse på tjenestemandspensioner, ligesom statsunderstøttede pensionsordninger er udtrykkeligt undtagne, selv om sådanne ordninger måtte være organiseret som pensionskasser.
De nye regler gælder ikke for de i lovens § 1, stk. 1, litra b, omhandlede indekskontrakter på opsparingsbasis. Derimod er det ikke til hinder for reglernes anvendelse, at der til en forsikring eller pensionskasseordning er knyttet indekskontrakter, jfr. herved den nye regel i lovens § 5, litra d, 2. led, hvorefter eventuelle indekstillæg beskattes med deres fulde beløb, uanset om forsikringspræmierne m. v. kun har været begrænset fradragsberettigede.
Såvel for forsikringer som for pensionskasseordninger gælder det, at reglerne alene omfatter de af den skattepligtige (arbejdstageren) selv betalte præmier og bidrag og ikke eventuelle arbejdsgiverbidrag, som den skattepligtige ved sin indkomstopgørelse kan bortse fra i medfør af lovens § 3.
De indbetalinger, for hvilke der vælges begrænset fradragsret, kan for det første fratrækkes inden for den hidtidige beløbsgrænse på 1.500 kr. for familieforsørgere og 1.000 kr. for andre skattepligtige jævnsides med de i § 1, stk. 1, litra d, nr. 1 og 2, omhandlede forsikringspræmier m. v. Herudover kan de pågældende indbetalinger fratrækkes med indtil 1.000 kr. for såvel forsørgere som ikke-forsørgere.
Udnyttelsen af fradragsretten kan medføre en reduktion af den skattelettelse, som lov af 1. december 1962 om skattelettelse for visse indskud m. v. åbner adgang til. Ifølge lovens § 9 må nemlig det beløb, hvoraf skattelettelsen beregnes, sammenlagt med det fradragsbeløb, der opnås i henhold til § 1, stk. 1, litra d, i loven om beskatningen af renteforsikringer m. v. ikke overstige 2.500 kr. for forsørgere og 2.000 kr. for ikke-forsørgere.
Da forsikringer og pensionskasseordninger, der er henført under reglerne om begrænset fradragsret, ikke omfattes af de ændrede bestemmelser i lovens § 5 c om beskatning af bonusudbetalinger og bestemmelserne i § 6 om afgiftspligt ved ophævelse af forsikringer m. v., skal der ikke svares indkomstskat eller afgift af kontante bonusudbetalinger og udbetalinger af tilbagekøbsværdi o. lign. for disse forsikringers og pensionskasseordningers vedkommende. Såfremt der i stedet for udbetaling af bonus foretages opskrivning af forsikringen, vil den begrænsede skattepligt for de løbende udbetalinger derimod omfatte også den herved fremkomne forhøjelse af forsikringsydelserne.
Forsikringer og pensionskasseordninger, der henføres under den begrænsede fradragsret, omfattes ikke af reglerne i lovens § 9 om genanbringelse med afgiftsfritagende virkning, jfr. tilføjelsen til § 9, stk. 1, næstsidste punktum, hvorefter reglen i § 5 d om delvis indkomstskattefrihed for løbende udbetalinger ikke finder anvendelse på udbetalinger hidrørende fra indskud, der har medført afgiftsfritagelse i medfør af § 9.
Hvor kun en del af præmien for en forsikring eller af bidraget til en pensionskasse er henført under den begrænsede fradragsret, finder de foran omtalte beskatningsregler kun anvendelse på den dertil svarende del af udbetalingerne fra forsikringen eller pensionskassen; den resterende del af udbetalingerne er omfattet af lovens almindelige skatte- og afgiftsregler for forsikringer m. v. med fuld fradragsret for indbetalingerne. Det samme gælder, hvor en bestående forsikring eller pensionskasseordning, hvortil der er foretaget indbetalinger med fuld fradragsret efter de hidtidige regler, ønskes ændret således, at indbetalingerne helt eller delvis henføres under reglerne om begrænset fradragsret. Der må derfor i sådanne tilfælde af vedkommende forsikringsselskab eller pensionskasse foretages den nødvendige opdeling af ind- og udbetalingerne.
Efter de hidtidige regler har indskud på de i lovens afsnit II omhandlede kapitalbindingskonti skullet foretages inden regnskabsårets (normalt kalenderårets) udløb. Fristen for indskud på disse konti er nu forlænget, idet indskudsperioden, uanset hvilket regnskabsår der benyttes, er fastsat til tidsrummet 1. februar til 31. januar forud for det pågældende skatteår, jfr. lovens § 12, stk. 1.
De ændrede regler herom finder første gang anvendelse for skatteåret 1963-64. De nye regler gælder således første gang for indskud foretaget i indskudsåret 1. februar 1962 til 31. januar 1963, uanset om disse indskud er foretaget før eller efter ændringslovens ikrafttrædelse. Efter overgangsreglen i loven af 1. december 1962 § 2, stk. 2, skal dernæst også beløb, der før 1. februar 1962 måtte være indskudt på en kapitalbindingskonto vedrørende skatteåret 1963-64, betragtes som indskudt i indskudsåret 1962-63.
For en kapitalbindingskonto, der vedrører skatteåret 1962-63 eller tidligere skatteår, gælder de hidtidige regler. 5 års perioden for en sådan tidligere oprettet konto skal derfor fortsat regnes fra udløbet af det regnskabsår, i hvilket kontoen er oprettet.
Efter lovens stadfæstelse er udfærdiget en ny lovbekendtgørelse (nr. 376 af 11. december 1962) om beskatningen af renteforsikringer m. v.
Lovforslaget havde ved fremsættelsen en noget anden affattelse end ved dets færdigbehandling, idet der i folketinget blev føjet flere nye bestemmelser til de oprindeligt foreslåede.
Herom anføres i betænkningen fra det folketingsudvalg, der behandlede sagen:
„Under drøftelserne af forslaget til lov om ændring i lov om beskatningen af renteforsikringer m. v. har flertallet fundet det rimeligt at udvide den foreslåede ordning, hvorefter præmier og indskud til renteforsikringer og pensionskasseordninger med løbende udbetalinger kan henføres under de begrænsede fradrag for kapitalforsikringer m. v., med den virkning, at udbetalingerne til sin tid kun skal beskattes for de 70 pct.s vedkommende.
Efter ændringsforslag nr. 2 til dette lovforslag vil præmier og bidrag vedrørende de renteforsikrings- og pensionskasseordninger, der er henført under den begrænsede fradragsramme, kunne fratrækkes ud over 1.500/1.000 kr.-grænsen med indtil 1.000 kr. for såvel forsørgere som ikke-forsørgere. I det omfang, denne yderligere fradragsret udnyttes, mister den skattepligtige dog samtidig retten til skattelettelse i medfør af forslaget om skattelettelse for indskud m. v., jfr. dettes § 9.
Ligesom efter det oprindelige lovforslag skal den udvidede ordning ikke omfatte bidrag til egentlige tjenestemandspensioner. Ved ændringsforslag nr. 1 undtages desuden pensionsordninger, som i det væsentlige yder pension efter de for statstjenestemænd gældende regler, og som understøttes eller garanteres af staten, i det omfang, det er nødvendigt til opfyldelse af pensionsforpligtelserne."
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige ordførere med undtagelse af Skræppenborg-Nielsen (SF), der gik imod hele det kompleks af love, som nærværende lov indgik i.
Med de foreslåede ændringer vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 130 stemmer mod 10 (SF), idet 2 medlemmer (Peter Jørgensen og Aage Fogh) afholdt sig fra at stemme.