Loven har følgende indhold:

§ 1. Ved skatteansættelsen af personer, der ved skatteårets begyndelse opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, eller som oppebærer eller er kendt berettiget til at oppebære folke- eller invalidepension, pension i henhold til lov om pension og hjælp til enker m. fl. eller den i § 24, stk. 1, i lov om invalide- og folkepension omhandlede ydelse, skal der i selve ansættelsen gives et nedslag for nedsat erhvervsevne. Nedslag gives dog kun, såfremt den pågældendes skattepligtige indkomst ikke overstiger 9.000 kr. Nedslaget udgør 3.000 kr., dog højst forskellen mellem 9.000 kr. og den pågældendes skattepligtige indkomst.

§ 2. Bestemmelserne i denne lov træder fra og med skatteåret 1963-64 i stedet for bestemmelserne i lov nr. 22 af 24. januar 1962 om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister m. fl.

Finansministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov.

Siden skatteåret 1948-49 har der været indrømmet nedslag i indkomstansættelserne for invalide- og folkepensionister samt for andre ældre skatteydere med mindre indkomster. Nedslagene gives i selve indkomstansættelsen og får således virkning ikke alene for indkomstskatten til staten og folkepensionsbidraget, men også for kommuneskatten og de kirkelige afgifter.

Nedslagsreglerne har hyppigt været ændret, bl. a. fordi man stadig har søgt at undgå, at forhøjelser i folkepensionen medfører skattestigninger for personer, der ikke har anden indtægt end folkepensionen.

Nedslagsreglerne er senest fastsat i lov nr. 22 af 24. januar 1962 (årbog 1961-62, side 84). Hvis reglerne ikke ændredes, ville de stigninger i pensionsbeløbene, der har fundet sted fra 1961 til 1962, bevirke, at folkepensionisternes indkomstskat for skatteåret 1963-64 blev højere end for skatteåret 1962-63. For de fleste af de personer, der ikke har andet end folkepensionen at leve af, ville skattestigningen i mange sognekommuner andrage omkring 100 kr. Det drejer sig udelukkende om stigning i kommuneskatten, idet allerede de gældende nedslagsregler bevirker, at disse personer ikke kommer til at svare indkomstskat til staten.

For at undgå sådanne skattestigninger ændrer loven nedslagsreglerne med virkning fra skatteåret 1963-64. Efter de ændrede regler skal nedslaget som hidtil højst kunne andrage 3.000 kr. Der skal kun kunne gives nedslag for skattepligtige indkomster under 9.000 kr., og nedslaget kan aldrig overstige forskellen mellem 9.000 kr. og den skattepligtige indkomst. De 9.000 kr. træder i stedet for den hidtidige maksimalindkomst på 8.200 kr. i hovedstadsområdet og 8.000 kr. i landets øvrige kommuner. Når maksimalindkomsten nu er fastsat til samme beløb i alle landets kommuner, er baggrunden den udjævning af folkepensionen i de forskellige kommuner, som finder sted i disse år.

Hvis kommuneskatten for skatteåret 1963-64 blev udskrevet efter samme regler som for 1962-63, ville de vedtagne nedslagsregler bevirke, at man stort set undgik skattestigninger for de fleste af de personer, der ikke har anden indtægt end folkepensionen. I de sognekommuner, hvor man benytter det gamle system med beskatning efter lejlighed, vil ægtepar, hvor begge ægtefæller har ret til folkepension, dog kunne få mindre stigninger i kommuneskatten — i almindelighed ikke over 10-15 kr.

Lovforslaget undergaves efter 1. behandling en kortvarig udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag.

Mens udvalgets betænkning alene gik ud på, at lovforslaget enstemmigt indstilledes til vedtagelse, fremsætter udvalget i en efter 2. behandling afgivet tillægsbetænkning følgende udtalelse:

„Udvalget, der efter betænkningens afgivelse har modtaget en henvendelse fra overborgmesteren i København, har efter lovforslagets 2. behandling holdt yderligere et møde. Udvalget har dog, efter at man har indhentet finansministerens udtalelse om den i henvendelsen foreslåede yderligere forhøjelse af maksimalindkomstbeløbet, ikke fundet mulighed for på indeværende tidspunkt at foretage en sådan forhøjelse.

Herefter indstiller hele udvalget lovforslaget til endelig vedtagelse i den af finansministeren foreslåede affattelse."

I overensstemmelse hermed vedtoges lovforslaget ved 3. behandling uændret og enstemmigt.