Siden skatteåret 1940-41 har reglerne om udskrivning af indkomst- og formueskat til staten for personer og dødsboer været fastsat i de årlige udskrivningslove.

I de senere år har også reglerne om børnetilskud været optaget i udskrivningsloven. Nærværende lov indeholder de udskrivningsregler og børnetilskudsregler, der skal gælde for skatteåret 1963-64.

For skatteåret 1962-63 blev udskrivningsloven, lov nr. 110 af 30. marts 1962, i forbindelse med gennemførelsen af den almindelige omsætningsafgift suppleret med lov nr. 213 af 16. juni 1962 om persontilskud og forhøjelse af børnetilskud for skatteåret 1962-63. Persontilskuddene blev givet til forsørgere med skalaindkomster under 10.000 kr. og havde samme virkning som en forhøjelse af det skattefri mindstebeløb fra de i udskrivningsloven fastsatte 5.800 kr. til 6.350 kr.

De indkomstskalaer, der skal gælde for skatteåret 1963-64, er anført i § 1. De er udformet efter de retningslinjer, der blev fastlagt i betænkningen af 3. juni 1962 fra folketingets udvalg angående forslag til lov om almindelig omsætningsafgift (årbog 1961-62, side 113).

For forsørgere er det skattefri mindstebeløb forhøjet til 7.000 kr. Skatteprocenten på skalaens første trin - den såkaldte proportionalsats - er nedsat fra 24 til 21, og samtidig er overgrænsen for dette trin forhøjet fra 18.000 kr. til 22.000 kr.s skalaindkomst. I intervallet fra 22.000 til 25.000 kr. er skatteprocenten fastsat til 60 mod 64 i 1962-63. På de følgende trin fra 25.000 og op til 105.000 kr. er procenterne lidt højere end efter den hidtil gældende skala, mens resten af skalaen har uforandrede procenter.

Den øverste del af skalaen er ikke udformet helt i overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i den foran omtalte udvalgsbetænkning, idet man af tekniske grunde har valgt en lidt anden udformning af skalaen. Herefter bortfalder lettelserne ved en skalaindkomst på lidt under 83.000 kr. og erstattes af en mindre skatteforhøjelse på indtil 172 kr. for skalaindkomster op til ca. 105.000 kr.

Efter skalaen for ikke-forsørgere andrager det skattefri mindstebeløb 3.700 kr. mod 3.000 kr. efter den tidligere skala. Skalaen indeholder et trin fra 6.000 til 14.000 kr., hvor procenten er 21 ligesom proportionalskatten for forsørgere. I øvrigt er skalaen for ikke-forsørgere udformet således, at ikke-forsørgere med skalaindkomster under 50.000 kr. får skattelettelser, der er noget lavere end de tilsvarende skattelettelser for forsørgere. For skalaindkomster på 50.000 kr. og derover er skatten uforandret.

Reglerne om fradrag for merindtægt, der findes i § 2, stk. 3 og 4, er i overensstemmelse med, hvad der var aftalt — ændret således, at de første 10 pct.s stigning i den skattepligtige indkomst ikke giver ret til fradrag. Er den skattepligtige indkomst steget med mere end 10 pct., beregnes merindtægtsfradraget af den overskydende stigning efter samme regler som hidtil.

Reglerne om børnetilskud indeholdes i afsnit IV. De fastsatte tilskudsbeløb er af samme størrelse som børnetilskuddene for skatteåret 1962-63 efter den forhøjelse, der blev gennemført i forbindelse med den almindelige omsætningsafgift.

Der er i øvrigt foretaget enkelte mindre ændringer i bestemmelserne om børnetilskud. I § 15, stk. 3, er der tillagt de sociale udvalg ret til at bestemme, at børnetilskud til børn, der er inddraget under børneforsorg eller særforsorg uden for hjemmet, kan ydes helt eller delvis, hvis forsorgsformen medfører, at barnet har ophold i sit eget hjem en væsentlig del af året. Baggrunden herfor er, at det efter reglerne om særforsorg kan forekomme, at børn i perioder anbringes på en institution, eller at børn f. eks. i nogle dage om ugen anbringes på en institution, mens barnet i øvrigt har ophold hos forældrene. Man har fundet det rimeligt, at de sociale udvalg skal have mulighed for at tillægge et sådant barns forsørger børnetilskud helt eller delvis. Reglen i § 17, stk. 3, i udskrivningsloven for skatteåret 1962-63 er ikke gentaget i nærværende lov. Den drejer sig om de tilfælde, hvor forældrene skal have børnetilskud udbetalt kontant. I så fald kan det sociale udvalg bestemme, at tilskud helt eller delvis inddrages til barnets forsørgelse. En sådan regel vil der for fremtiden ikke være behov for, for så vidt angår børn under særforsorg, hvor der ikke foreligger nogen betalingspligt. For så vidt angår børn under børneforsorg, har man fundet det mindre rimeligt, at det sociale udvalg skal have mulighed for at inddrage et børnetilskud fra forsørgere, der har så ringe indtægt, at børnetilskud skal udbetales kontant, mens man for noget bedre stillede forældre, der får børnetilskud modregnet i personlige skatter, ikke har den samme mulighed.

I øvrigt er loven i overensstemmelse med de for skatteåret 1962-63 gældende regler. Der er dog foretaget en ændring af rent formel karakter, idet man i stedet for en henvisning til bestemmelserne i § 12, stk. 1-5, i lov nr. 458 af 22. december 1939 har optaget de pågældende bestemmelser i lovens § 3.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte finansministeren bl. a.:

„Regeringen har lagt vægt på at udforme finanslovforslaget og de ledsagende skattelove i nøje overensstemmelse med sommerens politiske forlig. Dette fremgår særlig klart af forslaget til udskrivningslov, der indeholder de ved forliget aftalte betydelige nedsættelser af satserne.

Efter forslaget forhøjes de skattefri mindstebeløb til 7.000 kr. for forsørgere og til 3.700 kr. for ikke-forsørgere. Samtidig nedsættes den såkaldte proportionalskat for forsørgere. Hidtil har den andraget 24 pct. af skalaindkomster op til 18.000 kr. Efter forslaget nedsættes den til 21 pct. og kommer til at gælde for skalaindkomster op til 22.000 kr. Den foreslåede skala for forsørgere bevirker, at skatten af indkomster under 10.000 kr. bliver omkring 300 kr. lavere end efter den gældende skala. En del af denne skattelettelse er dog givet allerede i år. Jeg tænker her på de persontilskud på indtil 132 kr., som blev indført samtidig med den almindelige omsætningsafgift, og som i mange kommuner blev trukket fra på skattebilletten for i år.

Forsørgerskalaen er i øvrigt udformet således, at skattelettelserne øges indtil skalaindkomster på 25.000 kr., hvorefter lettelserne atter gradvis aftager. For indtægter over 80.000 kr. bliver skatten praktisk taget den samme som efter den gældende skala.

Skalaen for ikke-forsørgere foreslås også ændret, men skattenedsættelserne er noget lavere end de tilsvarende lettelse for forsørgere.

Efter forslaget ændres det særlige fradrag for merindtægt således, at det ikke mere gives for de første 10 pct.s stigning i den skattepligtige indkomst. For indtægtsstigninger herudover beregnes fradraget efter samme regler som hidtil. Beskæringen af merindtægtsfradraget vil alt andet lige betyde en stramning af beskatningen for de fleste skatteydere med merindtægt. Med de foreslåede skalaændringer vil nettoresultatet imidlertid for flertallet af skatteyderne blive væsentlige lettelser i forhold til den skat, de skulle have betalt efter de gældende skalaer og med uændret merindtægtsfradrag.

Reglerne om børnetilskud er udformet således, at de forhøjelser, der gennemførtes samtidig med den almindelige omsætningsafgift, opretholdes for det kommende skatteår.

Der er grund til at gøre opmærksom på, at med den udvidelse af proportionalskatten, som forslaget til udskrivningslov indeholder, bortfalder sambeskatningsproblemet stort set for familiebruttoindtægter op til 30.000-35.000 kr. Der er som bekendt nedsat et udvalg til behandling af problemerne omkring sambeskatningen, og når dette udvalg formentlig om kort tid har afgivet betænkning, vil regeringen tage dette spørgsmål op.

Jeg vil i forbindelse med omtalen af udskrivningslovforslaget minde om, hvad der i folketingsudvalgets betænkning om omsætningsafgiften blev sagt om de skattelettelser, der her er foreslået, nemlig følgende:

„Det er herved en forudsætning, at de fire partier inden den endelige udarbejdelse af udskrivningsloven for 1963-64 optager en forhandling om bedømmelsen af den økonomiske situation, herunder udsigterne for valutastillingen, beskæftigelsen samt indkomst- og prisudviklingen.

Ovenstående bestemmelser for udskrivningsloven for 1963-64 vil helt eller delvis kunne fraviges, for så vidt der ud fra en almindelig samfundsøkonomisk vurdering er enighed herom."

Fremsættelsen af forslaget til udskrivningslov sker i overensstemmelse med sommerens forlig.

Hvorvidt de foreslåede skattelettelser vil blive gennemført, må afhænge af de forhandlinger, der som nævnt i forligsaftalen senere skal finde sted på baggrund af den videre økonomiske udvikling....

De nye, lavere skattesatser, skal anvendes på indkomsterne i 1962, som i øjeblikket anslås til at være ca. 7 pct. højere end 1961-skattegrundlaget, hvilket svarer til en total indtægtsstigning på 8 pct., og det er dette, der er baggrunden for, at der til trods for skattenedsættelserne er regnet med et nogenlunde uændret provenu af den samlede indkomstbeskatning i næste finansår."

Lovforslaget gav i folketinget anledning til en omfattende debat. Under 1. behandling stillede Aksel Larsen (SF) følgende forslag til motiveret dagsorden:

„Folketinget opfordrer regeringen til ikke at gennemføre de med venstre og konservative aftalte lettelser i indkomstbeskatningen og i stedet lade loven om den almindelige omsætningsskat bortfalde fra 1. april 1963.

Tinget fortsætter dermed behandlingen af lovforslagene."

Dette forslag forkastedes med 85 stemmer mod 11 (SF), idet 4 medlemmer (Uafh.) afholdt sig fra at stemme.

Om sin gruppes stilling til sagen udtalte Iver Poulsen (Uafh.):

„Angående den foreslåede dagsorden vil jeg gerne sige, at det første afsnit, hvor man opfordrer regeringen til ikke at gennemføre lettelser i indkomstbeskatningen, kan vi naturligvis ikke stemme for, hvorimod vi gerne ville have stemt for det sidste afsnit, idet vi meget gerne så den almindelige omsætningsafgift ophævet. Derfor er jeg i den ulykkelige situation, at vi hverken kan sige ja eller nej, og derfor vil vi undlade at stemme."

I betænkningen fra det udvalg, der fik sagen til behandling, hedder det:

„Udvalget, hvortil endvidere var henvist forslag til lov om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister m. fl., har efter vedtagelsen af dette lovforslag holdt yderligere 1 møde samt modtaget en henvendelse fra Erhvervenes Fællesudvalg om skattespørgsmål.

Et flertal (socialdemokratiets, venstres, det konservative folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal inden for flertallet (Holger Eriksen) ønsker dog at udtale følgende: Jeg anser helhedsløsningen for noget uhyre værdifuldt. Det ligger i sagens natur, at den omfatter samtlige forslag, der har forbindelse med den, og jeg vil derfor stemme for dem alle, uanset at jeg principielt må fastholde den kritik, som jeg tidligere har fremført mod nogle af dem, f. eks. skattenedsættelsen.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kan ikke anbefale lovforslaget til vedtagelse i den foreslåede affattelse. Det må anses for ubegribelig letsindigt, at regeringen og fire af folketingets partier i juni 1962 mente at kunne træffe en bindende aftale om indkomstskatteskalaen, der praktisk skulle træde i kraft et helt år senere, og at man i juni 1962 på samme tid besluttede at inddrage 900 mill. kr. af befolkningens købekraft gennem en omsætningsafgift for derefter at lette indkomstskatterne med 675 mill. kr.

Visdommen i at gennemføre udskrivningsloven med de foreslåede skattelettelser og samtidig opretholde købekraftsbegrænsningen samt at sikre statskassen fornødne indtægter ved i bunden opsparing at opkræve hos statsskatteyderne 675 mill. kr. kan mindretallet heller ikke fatte. Det måtte være enklere og samtidig besparende for administrationen at undlade såvel skattelettelsen som den bundne opsparing.

Det må herudover bemærkes, at hvis der ønskes gennemført en skattereform i de nærmeste år, er det nødvendigt, at staten i statskassen råder over en betydelig reserve. Også af denne grund burde man ikke på nuværende tidspunkt vedtage en udskrivningslov med et så betydeligt formindsket provenu.

Af finansministerens oplysninger fremgår det, at den almindelige indkomststigning kan forventes at medføre et provenu af statsskatterne, der bliver ca. 200 mill. kr. større end beregnet i forslaget til finanslov. Dette merprovenu foreslår mindretallet anvendt til at forhøje det skattefri mindstebeløb til 7.000 kr. for forsørgere og 3.700 kr. for andre skatteydere samt til regulering af børnetilskuddene, således at tilskuddene til det andet og følgende børn forhøjes med 50 kr., hvorved den oprindelige balance i skalaen genoprettes. Der stilles nedenfor ændringsforslag i overensstemmelse hermed.

Med disse ændringsforslag anbefaler mindretallet forslaget til udskrivningslov til vedtagelse."

For ændringsforslagene stemte ved 2. behandling kun socialistisk folkepartis medlemmer.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 158 stemmer mod 17 (SF og Uafh.).