Ved loven ændres de hidtil gældende regler om beskatning af fortjeneste ved afståelse af ejendomme, der ikke er erhvervet i spekulations- eller næringshensigt. De nye regler kommer dog først til anvendelse på fortjenester, der indvindes ved afståelser den 1. januar 1965 eller senere.
Fra den nævnte dato skal beskatning af fortjenesten principielt finde sted, uanset hvornår den afståede ejendom er erhvervet (altså også for ejendomme erhvervet før 1949), og fortjenesten, der opgøres efter nye regler, forhøjes for personers og dødsboers vedkommende med 50 pct., forinden skatten beregnes med 30 pct.
Ved de nye regler for fortjenestens opgørelse sondres mellem ejendomme, der er erhvervet den 1. januar 1965 eller senere, og ejendomme, der er erhvervet før denne dato.
For ejendomme, der er erhvervet den 1. januar 1965 eller senere, skal den skattepligtige fortjeneste altid opgøres med udgangspunkt i anskaffelsessummen og afståelsessummen. Begge beløb skal som hidtil nedsættes med afgiftspligtig grundstigning, og afståelsessummen må endvidere reduceres med eventuelt kursnedslag på sælgerpantebreve. Anskaffelsessummen skal forhøjes dels med et fast tillæg på 40 pct., dels med et varierende tillæg på 6 pct. for hvert kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. I overensstemmelse med, hvad der gælder for skattefri afskrivninger, gives 6 pct.-tillægget fuldt ud for erhvervelsesåret, uanset på hvilket tidspunkt af året ejendommen er erhvervet, mens fradraget til gengæld ikke beregnes for afståelsesåret. Udgifter til forbedring af ejendommen skal medregnes til anskaffelsessummen. Af praktiske grunde skal disse udgifter dog kun medregnes for de år, hvor der i alt er fuldført forbedringer til over 2.000 kr. 6 pct.-fradraget beregnes for forbedringsudgifts vedkommende først fra og med det kalenderår, hvori forbedringen er fuldført.
Er den afståede ejendom erhvervet før den 1. januar 1965, skal fortjenesten efter forslaget principielt opgøres efter de foran omtalte regler. Dog skal tillægget til anskaffelsessummen på 6 pct. pr. kalenderår først beregnes fra og med kalenderåret 1965. Den skattepligtige har imidlertid adgang til i stedet for anskaffelsessummen at lægge ejendomsværdien ved den 13. almindelige vurdering pr. 1. september 1964 til grund. Han skal i så fald opgøre fortjenesten, som om han havde erhvervet ejendommen den 1. januar 1965 for et beløb svarende til ejendomsværdien.
I de fortjenester, der opgøres efter foranstående regler, gives et fast fradrag på 10.000 kr. i stedet for det hidtil gældende fradrag på 5.000 kr. Fradraget gives dog ikke pr. afståelse, men i summen af de fortjenester, der indvindes i løbet af indkomståret.
Det beløb, der herefter er til rest, overføres til beskatning som særlig indkomst, idet det dog som nævnt foran for personers og dødsboers vedkommende forhøjes med 50 pct., hvilket virker på samme måde som en forhøjelse af procenten for den særlige indkomstskat fra 30 til 45.
Ud over de foran refererede regler indsattes under udvalgsbehandlingen en bestemmelse, hvorefter finansministeren, dersom der ved mageskifte indvindes en skattepligtig fortjeneste, kan fritage denne for beskatning, såfremt mageskiftet alene omfatter ubebyggede arealer. Fritagelse skal dog kunne meddeles, selv om der fra en af siderne ud over arealet ydes et vederlag af højst 500 kr. Såfremt fritagelse meddeles, skal anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved mageskiftet, ved senere afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet til samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås ved mageskiftet. Forbedringsudgifter, der inden mageskiftet er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, tages herved i betragtning i samme omfang som forbedringsudgifter i øvrigt.
Endelig bestemmes det, at forslag til revision af de nye bestemmelser om beskatning af fortjenester ved afståelse af fast ejendom skal forelægges folketinget inden den 1. januar 1970.
Finansministeren betonede ved lovforslagets fremsættelse, at forslaget skulle ses i sammenhæng med en række andre lovforslag, der blev fremsat samtidigt, og som alle var af jordpolitisk karakter (angående de pågældende lovforslag, der under behandlingen i folketinget og i pressen m. v. benævntes „jordlovsforslagene", henvises især til omtalen nedenfor under nr. 37). Ministeren fremhævede endvidere, at lovforslaget i lighed med de hidtil gældende regler kun tog sigte, på at beskatte ekstraordinært, store fortjenester ved afståelse af fast ejendom.
Lovforslaget mødte imidlertid stærk modstand fra partierne venstre, det konservative folkeparti og de uafhængige allerede under dets 1. behandling, der foregik samtidig med 1. behandling af forslag til lov om ændring i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme. I den af det derefter nedsatte udvalg afgivne betænkning uddybede venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget i en mindretalsudtalelse deres synspunkter. Udtalelsen, der tillige angiver, hvorledes mindretallet ønsker at modvirke prisstigningen på faste ejendomme, har følgende indhold:
„Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) er af den opfattelse,
at et så indgribende lovforslag bør sikres en grundig udvalgsbehandling, hvorunder der bliver rimelig tid til at overveje og vurdere forslagets virkninger på basis af de indhentede oplysninger, hvoraf adskillige først netop er fremkommet. I betragtning af, at loven først skal have virkning på ejendomshandler indgået efter 1. januar 1965, kan det af saglige grunde ikke være nødvendigt at forcere udvalgsarbejdet igennem;
at forslagets behandling må ske i lyset af, at de høje jordpriser, der handles til i omegnen af de større byer, først og fremmest er virkninger af en forkert zonepolitik og af for langsomme byggemodningsforanstaltninger. Kræfterne bør derfor ikke blot koncentreres om de pengemæssige virkninger hos sælgerne, men først og fremmest om ar sagerne til prisstigningerne;
at forslaget hverken vil tjene til at fremskaffe flere eller billigere byggegrunde, og finder det påkrævet,
1. at regeringen inden gennemførelsen af yderligere lovgivning vedr. ejendomsbeskatning — nedsætter et hurtigt arbejdende ekspertudvalg med henblik på den kritisk forenklende gennemgang af hele den komplicerede ejendomsbeskatning, regeringen tidligere har stillet i udsigt. Herunder må i særlig grad indgå undersøgelser vedr. den nuværende uheldigt og uensartet virkende grundstigningsskyld. Udvalgets arbejde må afsluttes så tidligt, at regeringen kan nå at fremsætte forenklingsforslagene inden 15. marts 1964.
2. at der dog straks tages initiativ til afskaffelse af en række særlig uheldige virkninger af den nuværende ejendomsbeskatning, herunder
ophævelse af al grundstigningsskyld på landbrugsejendomme, således som forudsat i det politiske forlig i sommeren 1962, samt gennemførelse af bestemmelser, der sikrer mod en yderligere forøgelse af grundstigningsskylden, samt
ophævelse af den investeringsfjendske bestemmelse om, at tilbygning på over 5.000 kr. skal foranledige ny vurdering ved førstkommende årsomvurdering med mulighed for forhøjet vurdering af hele den øvrige ejendom og deraf følgende stigning i grundskyld og grundstigningsskyld.
3. Man vender sig fortsat mod den opfattelse, at konjunktursvingninger på de værdier, hvori den enkelte borger har anbragt sine opsparede midler, betragtes som indkomst, der bør underkastes særlig beskatning, men er rede til at overveje gennemførelsen af en frigørelsesafgift, der erlægges, når fast ejendom sælges til anden anvendelse, der muliggør en væsentlig højere pris, f. eks. ved ophævelse af landbrugsforpligtelsen på en ejendom med henblik på dennes salg til anvendelse til byggegrunde eller ved en byejendoms salg til udstykning til byggegrunde.
Frigørelsesafgiften, der erlægges af sælgeren, beregnes i princippet af den merværdi, den nye anvendelse konstateres at medføre i forhold til ejendommens værdi ved den hidtidige anvendelse.
4. Selv om de foreliggende lovforslag ikke vedrører de problemer, Danmarks eventuelle indtræden i fællesmarkedet rejser, er det i hvert fald uholdbart, at lovforslaget som hovedregel ikke rammer de udlændinge, der sælger dansk jord, ligesom det heller ikke rammer de danske statsborgere, der rejser til udlandet for at unddrage sig skattepligten i Danmark.
5. Det bør sikres, at stat og kommune ikke omgår lovgivningens hensigt: at lade sælgeren bære afgiften, ligesom kommunernes muligheder for — både inden for sine egne grænser og i andre kommuner — at overbyde private borgere ved grundkøb, fordi kommunerne ikke svarer grundstigningsskyld, må tages op med henblik på revision.
6. Ekspropriationserstatninger, der i øvrigt ofte vil indeholde en vis godtgørelse for ulemper, der fremover vil påhvile en eventuel tilbageblivende del af ejendommen, bør netop for at sikre grundlovens bud om fuld erstatning, fordi afståelserne her sker tvungent og ikke for at indkassere nogen gevinst, være fritaget for afgift.
7. Mageskifter og jordfordelinger — hvori ikke indgår penge — bør ikke vanskeliggøres, og ejendomshandler, som kun omfatter disse dispositioner, bør derfor undtages fra loven.
8. Beskatningen må ikke få karakter af skat på flytning og derved yderligere øge stivheden på boligmarkedet, og der bør derfor gives hjemmel til, at berigtigelse af afgift på begæring kan udskydes ét år, idet afgiften nedsættes eller bortfalder, hvis sælgeren inden for dette tidsrum køber eller etablerer ejendom af tilsvarende art og størrelse andet sted i landet til erhverv og/eller bolig.
9. Afgiften bør ikke blive en skat på den pengeforringelse, inflationen medfører, og det bør derfor sikres, at den del af den konstaterede prisstigning, der modsvarer den almindelige prisstigning i det danske samfund i den pågældende periode, ikke underkastes beskatning, hvilket det foreslåede 6 pct.s tillæg ikke yder sikkerhed for.
10. Der bør tages hensyn til alle skattemæssigt anerkendte forbedringsudgifter, sælgeren har afholdt, og ikke som i forslaget kun udgifter på over 2.000 kr. pr. år.
11. Der gives særlige regler for ejendomme, der er erhvervet ved familieoverdragelse.
Med henblik på at nå frem til en rimelig og hensigtsmæssig afgift på de heromhandlede områder har mindretallet indtrængende opfordret til et fortsat udvalgsarbejde, hvorunder de af mindretallet opstillede principielle synspunkter kunne underkastes en grundig og fordomsfri behandling.
Mindretallet må protestere imod, at flertallet har nægtet en sådan behandling og i stedet krævet udvalgsarbejdet afbrudt."
Socialistisk folkepartis medlem af udvalget gik derimod ind for lovforslaget, idet han dog stillede ændringsforslag gående ud på en formindskelse af det faste tillæg, der gives til anskaffelsessummen før fortjenestens beregning, fra 40 til 30 pct., ligesom han fandt, at der samtidig med handelen burde ske påligning af særlig indkomstskat med forbehold af senere regulering, dersom det viste sig, at fortjenesten skulle beskattes som almindelig indkomst.
Ved 2. behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag, mens et af finansministeren stillet ændringsforslag indeholdende særlige bestemmelser vedrørende beskatningen i tilfælde af mageskifte af ubebyggede arealer vedtoges.
Det således ændrede lovforslag vedtoges ved 3. behandling med 97 stemmer (S, RV og SF) mod 72 (V, KF og Uafh), mens 2 medlemmer (Rosing (Grl) og Hans Schmidt (SI.)) undlod at stemme.