Loven har følgende indhold:

§ 1. Indenrigsministeren bemyndiges til i tilknytning til Dronning Alexandrines hospital i Thorshavn at lade opføre et statshospital til behandling af sindslidende og med afdelinger for åndssvage.

§ 2. Til projekterings- og byggearbejder i medfør af § 1 kan anvendes et samlet beløb på 34,4mill. kr., beregnet efter byggepriserne i januar 1962. Anlægsudgifterne bevilges på de årlige bevillingslove.

Lovforslaget begrundedes af indenrigsministeren ved fremsættelsen således:

„Med fremsættelsen af dette lovforslag skulle vi være nået til slutstenen i den udbygning af det færøske sygehusvæsen, som har fundet sted i årene efter den anden verdenskrig.

Begyndelsen blev gjort med opførelsen af et sygehus i Tverå, efterfulgtes af en omfattende udvidelse og modernisering af sygehuset i Klaksvig og er indtil i dag videreført med den meget betydelige udvidelse af Dronning Alexandrines hospital i Thorshavn, som påbegyndtes i finansåret 1961-62, og som vil strække sig over endnu nogle år.

Til udvidelse og modernisering af sidstnævnte sygehus er der af finansudvalget givet tilslutning til at anvende godt og vel 18 mill. kr., hvoraf halvdelen ydes som statstilskud og resten som lån.

Forslaget om opførelse af et statshospital i Thorshavn tilsigter selvfølgelig i første række at tilvejebringe rimelige behandlingsmuligheder for sindslidende og åndssvage på Færøerne; men tilvejebringelsen af det hospitalskompleks, som lovforslaget omhandler, er desuden en absolut forudsætning for, at det moderniserede og udvidede Dronning Alexandrines hospital kan komme til at fungere, idet adskillige af de til statshospitalet knyttede bygninger, installationer og anlæg skal være fælles for de to hospitaler.

Tanken om opførelse af en psykiatrisk behandlingsinstitution på Færøerne er af gammel dato. Som nævnt i lovforslagets bemærkninger blev der allerede i 30erne påbegyndt et vist planlægningsarbejde i så henseende, men krigen lagde sig hindrende i vejen for disse planers realisation.

Mangelen på et statshospital på Færøerne har betydet en uhyre belastning for sindslidende fra denne del af landet. De er stadig væk henvist til at foretage den lange og ofte meget besværlige rejse fra hjemstedet til et af de eksisterende statshospitaler, i almindelighed i Nykøbing S. Adskillelsen fra hjemmet, familien og det færøske miljø, sprogvanskeligheder og tilpasning til de nye omgivelser har utvivlsomt i mange tilfælde vanskeliggjort behandlingen og navnlig stillet sig hindrende i vejen for den rette efterbehandling og kontrol.

Det første skridt på vejen til realisation af statshospitalstanken blev taget, da der i 1958 opnåedes bevilling til detailprojektering af et sådant hospital på grundlag af et i 1955 udarbejdet skitseforslag. Forskellige forhold medførte imidlertid, at en fuldstændig omarbejdelse af planen blev nødvendig, og det projekt, som nu foreligger, er et ganske andet og langt mere omfattende end skitseforslaget fra 1955.

Der er udførligt i bemærkningerne til forslaget redegjort såvel for sagens forhistorie som for projektets omfang, og jeg skal derfor indskrænke mig til at fremkomme med nogle ganske få supplerende oplysninger.

Såvel opførelsen som driften af hospitalet er efter forslaget tænkt løst som en ren statsopgave i lighed med, hvad der gælder i den øvrige del af riget.

Hospitalet vil efter det foreliggende projekt, få sengepladser for 100 sindslidende og 80 åndssvage. Også for de åndssvage gør der sig tilsvarende humane hensyn gældende som for de sindslidende, og tanken om tilvejebringelse af særlige institutionspladser for åndssvage vil næppe hensigtsmæssigt kunne realiseres uden i forbindelse med det heromhandlede projekt.

Dette er baggrunden for, at socialministeriet og statens åndssvageforsorg har ønsket, at spørgsmålet løses i den foreliggende form.

Som allerede fremhævet må forslaget ses i sammenhæng med den igangværende modernisering af Dronning Alexandrines hospital, idet projektet forudsætter, at centralkøkken, vaskeri og varmecentral samt administrationskontor og forskellige andre faciliteter opføres fælles for statshospitalet og det færøske hospital. Den fællesløsning, som herved er tilstræbt, indebærer praktiske og økonomiske fordele for begge sygehuse. En endelig ordning med hensyn til fordelingen af driftsudgifterne samt forrentning og afskrivning af fællesanlæggene er dog endnu ikke aftalt.

Man må heller ikke overse de lægelige og behandlingsmæssige fordele, som den nære tilknytning mellem Dronning Alexandrines hospital og statshospitalet vil kunne få. På dette område ligger planerne ganske på linje med de tanker, som er retningsgivende for statshospitalsvæsenets udbygning i den øvrige del af riget.

Den sygeplejeskole, som foreslås opført i forbindelse med statshospitalet, tillægger man fra sundhedsmyndighedernes side ganske særlig betydning, fordi dens eksistens vil være afgørende for den fremtidige personalerekruttering til sygehuse og hospitaler på Færøerne.

Hele hospitalsinstitutionen vil blive indrettet efter samme bygningsmæssige standard som tilsvarende nye institutioner i andre dele af riget, og de samlede anlægsudgifter er med byggepriserne i januar 1962 som basis opgjort til ca. 34.400.000 kr., hvortil vil komme inventarudgifter.

De nævnte anlægsudgifter er beregnet under den forudsætning, at byggeriet gennemføres i løbet af 6 finansår. Såfremt opførelsen strækkes over en 10-årig periode, hvilket kan vise sig ønskeligt og nødvendigt bl. a. ud fra finansielle og beskæftigelsesmæssige hensyn, vil der blive tale om en fordyrelse af byggeriet ud over, hvad eventuelle ordinære løn- og materialeprisstigninger medfører. Denne fordyrelse skyldes, som anført i bemærkningerne til lovforslaget, bl. a., at man ved en strækning af byggeperioden nødsages til at udbyde byggearbejderne i mindre afsnit end ellers påregnet, og da byggeriet i vidt omfang tænkes gennemført som montagebyggeri, må man forvente en prisforøgelse på byggeelementerne, hvis disse skal fremstilles i mindre partier."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der indstillede det til vedtagelse, for de konservative udvalgsmedlemmers vedkommende dog med en ændring, hvorefter beløbsrammen i § 2 skulle nedsættes fra 34,4 til 28,8 mill. kr.

Forslaget herom begrundedes ved 2. behandling nærmere af Clara Munck (KF), der gjorde gældende, at denne besparelse ville være forsvarlig, idet hun samtidig gav udtryk for sit partis forståelse af sagens betydning.

Ændringsforslaget forkastedes med 76 stemmer mod 24 (KF og Uafh.), idet 26 medlemmer (V) afholdt sig fra at stemme.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.