Ved loven forhøjes det bidrag, der ifølge invalide- og folkepensionslovens § 33 skal opkræves til delvis dækning af statens udgifter til folkepension, med ½ pct. fra 1 pct. til 1½ pct. af skalaindkomsten.
De ved forhøjelsen indkomne midler hensættes på en særlig konto i Danmarks nationalbank med henblik på anvendelse i forbindelse med en senere udbygning af folkepensionen.
Som en konsekvens af forhøjelsen af folkepensionsbidraget er der samtidig gennemført en forhøjelse af de mindstebeløb, der vil være at opkræve, fra 57 kr. årlig for forsørgere og 31 kr. årlig for ikke-forsørgere til henholdsvis 80 kr. og 44 kr., hvorved man sikrer, at de grupper, der hidtil har været fritaget for at betale bidrag på grund af særligt lave indtægter, også fremtidig fritages for denne forpligtelse.
Af socialministerens fremsættelse fremgår bl. a.:
„Forslaget må ses på baggrund af den betænkning, som nylig er afgivet af folkepensionskommissionen, der, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, bl. a. havde til opgave at overveje, hvilke grupper af folkepensionister der skal have adgang til folkepension uden hensyn til deres økonomiske forhold, og at behandle spørgsmålet om en sådan folkepensionsordnings gennemførelse i etaper.
Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har der stort set i kommissionen været enighed om, at en sådan almindelig folkepension bør omfatte alle over 67 år. Kommissionen går ind for, at ordningen bør gennemføres trinvis, og en af de muligheder, kommissionen i så henseende anviser, er at påbegynde opkrævningen af et forhøjet folkepensionsbidrag fra et tidspunkt, der ligger forud for ordningens gennemførelse.
Regeringen har siden betænkningens fremkomst ikke haft mulighed for at tage stilling til kommissionens forskellige forslag eller til de afgivne særudtalelser, der tager sigte på, at en almindelig folkepension ikke gennemføres, uden at der samtidig skabes forbedrede kår for de personer, der kun har pensionen at leve af.
Regeringen er imidlertid indstillet på at overveje og vurdere kommissionens forslag og til sin tid at fremsætte lovforslag til udbygning af folkepensionsordningen.
Det er til imødegåelse af de med sådanne lovforslag forbundne merudgifter, at folkepensionsbidraget nu foreslås forhøjet, og for at holde disse midler adskilt fra statens øvrige indtægter foreslås det, at de bindes på en særlig konto i Danmarks nationalbank."
Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget — ligesom det følgende lovforslag — i forbindelse med de øvrige af regeringen fremsatte lovforslag til en samlet løsning af de foreliggende økonomiske problemer (jfr. hvad der herom er anført ovenfor under nr. 65).
Niels Mørk (S) betegnede ved 1. behandling lovforslaget som betydningsfuldt, idet der med dets gennemførelse ville blive taget et afgørende skridt henimod indførelse af en almindelig folkepension for alle uanset indkomst. Han henledte dog opmærksomheden på den i kommissionsbetænkningen optagne særudtalelse afgivet af regeringspartiernes repræsentanter, hvoraf det fremgik, at en almindelig folkepensionsordning ikke burde gennemføres uden en samtidig forbedring af kårene for de pensionister, som kun havde pensionen at leve af.
Både Søren Andersen (V) og Asger Jensen (KF) erklærede sig villige til at gå ind i forhandlinger om en forhøjelse af folkepensionsbidraget med henblik på en almindelig folkepensionsordning. De lagde imidlertid begge afgørende vægt på, at provenuet af en sådan forhøjelse blev anvendt til ophævelse af fradragsreglerne, og måtte som forudsætning for tilslutning til lovforslaget forlange, at der skabtes fuld klarhed over, hvornår og hvorledes disse vederlagsregler endeligt skulle afskaffes.
Grethe Philip (RV) så med stor tilfredshed, at man nu tog et skridt henimod indførelse af almindelig folkepension, og fremhævede som en yderligere fordel lovforslagets heldige samfundsøkonomiske virkning i den foreliggende situation.
Også Chr. Madsen (SF) kunne give tilslutning, men betonede hensynet til de pensionister, som kun havde folkepensionen.
Iver Poulsen (Uafh.) fandt, at forslaget var udtryk for socialiseringsbestræbelser, og kunne derfor ikke medvirke til dets gennemførelse.
Venstres og det konservative folkepartis ordførere konstaterede ved 2. behandling, at der ikke havde været mulighed for forhandling om de for dem væsentlige spørgsmål, og at der ikke var skabt klarhed over, hvordan og hvornår nedslagsreglerne ville blive afskaffet. De kunne derfor herefter ikke stemme for lovforslaget, men ville undlade at stemme ved 3. behandling.
Justitsministeren — som på grund af socialministerens sygdom udtalte sig på dennes vegne — bemærkede heroverfor bl. a.:
„I bemærkningerne til lovforslaget hedder det, at med hensyn til gennemførelse af den almindelige folkepension i etaper og med hensyn til finansieringen har kommissionen foreslået alternative løsninger. Der er endvidere afgivet en række særudtalelser, herunder udtalelser om, at almindelig folkepension ikke bør gennemføres uden en samtidig forbedring af kårene for de pensionister, der kun har pensionen at leve af, og det tilføjes direkte:
„Regeringen har til hensigt nærmere at overveje og vurdere kommissionens forslag og vil på baggrund heraf til sin tid fremsætte lovforslag."
Jeg har på den højtærede socialministers vegne i udvalget under samråd måttet erklære, at jeg ikke var i stand til at afgive nogen udtalelse om, hvornår og hvorledes denne betænkning ville blive omsat i virkeligheden."
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 100 stemmer (S, RV og SF) mod 5 (Uafh); 67 medlemmer (V og KF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.