Ved § 16 i lov nr. 192 af 5. juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbegavede (årbog 1958-59, side 330) ophævedes lov nr. 171 af 16. maj 1934 om foranstaltninger vedrørende åndssvage, som ændret ved lov nr. 178 af 11. juni 1954 og lov nr. 68 af 26. marts 1958, bortset fra lovens §§ 6-9 om sterilisation af åndssvage, idet forslag til revision af disse bestemmelser dog skulle forelægges folketinget senest i folketingsåret 1962-63.

Ved nærværende lov udskydes revisionsfristen fra folketingsåret 1962-63 til 1964-65.

Som begrundelse for udskydelsen anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at justitsministeren i marts 1958 nedsatte en sterilisationskommission, „som fik til opgave at fremkomme med forslag om fælles regler for al sterilisation, og da såvel socialministeriet som åndssvageforsorgen er repræsenteret i denne kommission, fandt man det ved fremsættelsen af forslaget til ny åndssvagelov rigtigst at overlade til sterilisationskommissionen at fremkomme med forslag til revision af de gældende regler i åndssvageloven af 1934 §§ 6-9 om sterilisation, og disse bestemmelser blev derfor opretholdt ved den ny åndssvagelov, indtil reviderede, af sterilisationskommissionen udarbejdede bestemmelser kunne sættes i kraft.

I henhold til de gældende sterilisationsbestemmelser skal vedkommende anstaltsleder (nu forsorgscenter) gøre indstilling til et af socialministeren nedsat nævn om foretagelse af sterilisation af en åndssvag, når samfundsmæssige hensyn, såsom at pågældende på grund af åndssvaghed skønnes ikke at være i stand til på forsvarlig måde at opdrage sine børn eller ved eget arbejde at forsørge disse, taler for, at den åndssvage sættes ud af stand til at få afkom, eller når sterilisation vil være gavnlig for den åndssvage selv, idet sterilisation vil gøre det forsvarligt at undlade inddragelse under forsorg eller vil muliggøre den åndssvages overgang til friere former for behandling. Ledelsens indstilling om sterilisation skal tiltrædes af en særlig, i sagens anledning beskikket værge, og der skal foreligge enstemmighed i sterilisationsnævnet for, at et indgreb kan foretages.

Sterilisationsnævnet består af en dommer som formand, en socialpraktiker samt en læge, der er uddannet i psykiatri eller åndssvageforsorg.

For uhjemlede indgreb er fastsat særlige straffebestemmelser.

Selv om der således i åndssvagelovens sterilisationsregler er hjemmel for tvangssterilisation, blev det i betænkningen om åndssvageforsorgen, afgivet i september 1958 af det af socialministeriet den 30. april 1954 nedsatte udvalg til behandling af åndssvageforsorgens problemer, understreget, at direkte tvang aldrig har været anvendt og ej heller i fremtiden bør anvendes over for åndssvage.

Arbejdet i sterilisationskommissionen med udformning af nye regler for sterilisation, herunder af åndssvage, er endnu ikke afsluttet, og efter drøftelse med formanden for kommissionen må justitsministeriet og socialministeriet antage, at der endnu vil gå nogen tid, inden kommissionen kan færdigbehandle problemerne og afgive indstilling til justitsministeren. Da det således ikke på indeværende tidspunkt vil være muligt med sikkerhed at udtale sig om, i hvilket omfang og på hvilken måde de fremtidige regler om sterilisation vil blive tilrettelagt, og da der ikke for tiden er tilstrækkeligt grundlag for socialministeriet til at fremkomme med forslag til ændrede regler med hensyn til sterilisation af åndssvage, foreslås det, at den i § 16 i lov nr. 192 af 5. juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbegavede påbudte lovrevision udskydes til folketingsåret 1964-65."

Lovforslaget blev i folketinget tiltrådt af samtlige partier og vedtoges enstemmigt.