Loven har følgende ordlyd:

§ 1. Ministeren for kulturelle anliggender bemyndiges til pr. 1. april 1963 på statens vegne at overtage den selvejende institution Det jydske Musikkonservatorium i Århus med dertil hørende bygninger, inventar og samlinger. Staten overtager eller indfrier den i ejendommen indestående pantegæld. For overtagelsen ydes intet vederlag. Omkostningerne ved overtagelsens berigtigelse udredes af statskassen.

§ 2. Reglerne for Det jydske Musikkonservatoriums undervisning og virksomhed i øvrigt fastsættes ved kongelig anordning.

Om baggrunden for lovforslaget anførte ministeren for kulturelle anliggender ved fremsættelsen bl. a.:

„I den af musikkommissionen i november 1962 afgivne betænkning vedrørende en nyordning af konservatorieforholdene er der fremsat et konstruktivt forslag til en samordning af konservatorieuddannelsen ved de fem eksisterende, offentligt drevne eller understøttede musikkonservatorier her i landet, nemlig det kgl. danske musikkonservatorium i København, Det jydske Musikkonservatorium i Århus, Nordjysk Musikkonservatorium i Ålborg, Vestjydsk Musikkonservatorium i Esbjerg og Det fynske Musikkonservatorium i Odense.

Alle fem konservatorier skal efter kommissionens forslag varetage den forberedende undervisning inden for alle uddannelsesretninger og den afsluttende uddannelse af musikpædagoger, orkestermusikere, korsangere og akkompagnatører. Derudover knyttes en videregående undervisning til det kgl. danske musikkonservatorium og Det jydske Musikkonservatorium, især tagende sigte på uddannelsen af komponister, solister og dirigenter.

Den således skitserede strukturelle og organisatoriske nyordning af konservatorieuddannelsen, der forudsætter en fælles studie- og eksamensordning, kan stort set gennemføres inden for rammerne af den virksomhed, som konservatorierne — også i provinsen — hidtil har udøvet, og de forhøjede tilskud, som konservatorierne i Ålborg, Odense og Esbjerg modtog fra den kulturelle fond i finansåret 1962-63, og som søges videreført gennem en finanslovbevilling i finansåret 1963-64, vil danne grundlag for nyordningens gennemførelse efterhånden.

Det jydske Musikkonservatorium i Århus har tilskudsmæssigt indtaget en særstilling i forhold til de øvrige provinskonservatorier ved siden 1. april 1961 at have oppebåret et så betydeligt statstilskud i henhold til særlig finanslovbevilling, at det på mange måder økonomisk allerede er ligestillet med det kgl. danske musikkonservatorium. Denne særstilling har i øvrigt været rimeligt begrundet i konservatoriets størrelse og hele centrale placering inden for musikuddannelsen. På baggrund af de særlige opgaver inden for den videregående musikundervisning, som nu tænkes henlagt til konservatoriet i Århus, og som uddannelsesmæssigt vil ligestille det med konservatoriet i København, må det forekomme helt naturligt, at konservatoriet nu overgår til statsdrift og fremtidig drives som statslig højere læreanstalt på linje med konservatoriet i København og statens øvrige læreanstalter.

I denne forbindelse finder jeg det også rimeligt at pege på den naturlige plads, som et statskonservatorium vil have i Århus som universitetsby og som sæde for andre højere læreanstalter.

Det jydske Musikkonservatorium er oprettet i 1927 og har siden 1937 været drevet som en selvejende institution under ledelse af en bestyrelse, hvori Århus byråd og ministeriet for kulturelle anliggender er repræsenteret.

Konservatoriet har til huse i en nybygning, som blev indviet i 1961. Til opførelsen er ydet et statslån på 300.000 kr. Bygningens ejendomsskyldværdi er foreløbig ansat til 700.000 kr. og grundværdien til 51.000 kr. Ud over statslånet er ejendommen behæftet med 125.000 kr., således at den samlede pantegæld andrager 425.000 kr. Værdien af instrumenter, samlinger og inventar er ansat til 242.000 kr.

Da der siden 1. april 1961 har været opført en særlig finanslovbevilling til driften af Det jydske Musikkonservatorium, som i princippet har været beregnet til dækning af konservatoriets udgifter, får det umiddelbart ikke betydelige økonomiske konsekvenser, at institutionen fremtidig skal drives som en egentlig statsinstitution. Dog bør der efterhånden oprettes et rimeligt antal professorater ved konservatoriet, normeret som professorater ved det kgl. danske musikkonservatorium (for tiden i 26. lønningsklasse), ligesom faste, fuldtidsbeskæftigede lærere bør have adgang til at blive ansat og aflønnet som docenter, således som det er tilfældet ved det kgl. danske musikkonservatorium, hvor docenter lønnes på overenskomstbasis efter et særligt regulativ. Da konservatoriets nuværende leder ønsker at trække sig tilbage på grund af alder, må der af hensyn til besættelse af direktørstillingen skabes sikkerhed for oprettelsen af et professorat.

De økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af dette lovforslag er som påpeget relativt begrænsede, men den foreslåede statsovertagelse vil ikke desto mindre kunne blive af meget stor betydning for hele musikuddannelsen her i landet og dermed for konservatoriesagen."

Ministeren fremhævede endvidere, at „konservatoriernes virksomhed er et af fundamenterne for det almene musikliv, og at tilfredsstillende konservatorieforhold er en forudsætning for udviklingen af et rigere musikliv, der kan bringe alle dele af befolkningen i kontakt med musikkens kunst."

Endelig understregede ministeren på baggrund af de senere ars voksende forståelse i befolkningen for musikkens værdi det stærke behov for veluddannede orkestermusikere og kvalificerede musikpædagoger.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle partier.

Under behandlingen ændredes § 2, således at reglerne for Det jydske Musikkonservatoriums undervisning og virksomhed i øvrigt skal fastsættes ved kongelig anordning, ligesom det er tilfældet for det kgl. danske musikkonservatoriums vedkommende.

Med denne ændring vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling.