Ved folketingsbeslutningen godkendes statsregnskabet for 1961-62.

I folketingsudvalgets enstemmige betænkning, der var ledsaget af 15 bilag, udtales:

„Udvalget har holdt 9 møder og har fortsat den i folketingsåret 1962-63 påbegyndte gennemgang af hovedbetænkning og tillægsbetænkning over statsregnskabet for finansåret 1961-62. Udvalget har fra forskellige ministerier modtaget besvarelser af en række spørgsmål om sager, som er ønsket nærmere belyst. Besvarelserne er tillige med de i forrige folketingsår modtagne besvarelser (jfr. bilag 1) optrykt som bilag.

Der er således optrykt svar fra udenrigsministeren (bilag 1 og 8), landbrugsministeren (bilag 1, 4 og 11), ministeren for offentlige arbejder (bilag 1 og 5), socialministeren (bilag 1 og 10), undervisningsministeren (bilag 6, 12 og 13), ministeren for Grønland (bilag 7), finansministeren (bilag 9), handelsministeren (bilag 14) og ministeren for kulturelle anliggender (bilag 15).

Udvalget har haft samråd med socialministeren, undervisningsministeren samt med departementschef Dybdal.

Ved en drøftelse med de af folketinget valgte revisorer er der foretaget en nærmere vurdering af de i tillægsbetænkningen side 50 ff. til statsregnskabets § 20 anførte bemærkninger vedrørende revisionen af regnskaber fra selvejende institutioner, der modtager tilskud fra staten. I denne forbindelse henvises til den som bilag 2 optrykte skrivelse fra undervisningsministeriet angående kontrollen med tilskuddene til private skoler m. v. og 4. revisionsdepartements som bilag 3 optrykte skrivelse. Under den nævnte drøftelse med statsrevisorerne konstateredes fuld enighed i den hovedopfattelse, at revisionen må have et omfang, der altid sikrer fornøden kontrol med midlernes anvendelse til det formål, hvortil de af statslige myndigheder er blevet bevilget.

I et samråd har undervisningsministeren tilsluttet sig denne principielle opfattelse og har over for udvalget oplyst, at ministeriet altid er rede til at fremsende det fornødne regnskabsmæssige materiale for enkelte skoler til revisionsdepartementet, hvor en sådan enkeltvis revision er ønsket fra revisionsdepartementets side.

Under samråd med departementschefen for 4. revisionsdepartement har udvalget modtaget en udførlig begrundelse for de i betænkningen anførte betragtninger vedrørende revisionsomfanget over for institutioner, der er selvejende, og som modtager tilskud af statslige midler.

Udvalget ønsker at henlede opmærksomheden på den konstaterede sammenfaldende opfattelse hos undervisningsministeren og departementschefen om ønskeligheden i at afvente resultatet af arbejdet i det udvalg, der nedsattes i juni 1962 af undervisningsministeriet til overvejelse af en nyordning af tilskudsforvaltningen efter forslag af revisionsdepartementet, forinden videre foretages.

Udvalget kan tiltræde ønsket om at afvente resultatet af overvejelserne i det af undervisningsministeriet nedsatte udvalg af juni 1962 — men under hensyn til fastholdelse af det ufravigelige princip, at folketinget til enhver tid må forbeholde sig ret til at undersøge, om bevilgede midler over finansloven er blevet anvendt til de formål, hvortil bevilling er givet, finder udvalget det rimeligt at understrege, at eventuelle nyordninger på området må støtte sig til dette princip.

I et samråd med socialministeren har udvalget drøftet det i betænkningen side XVIII vedrørende § 15 om åndssvageforsorgens revisionsmæssige forhold anførte.

Udvalget har fra socialministeren modtaget underretning om, at de pågældende spørgsmål er taget op til nærmere forhandling og foretagelse mellem forsorgen og revisionsdepartementet med det formål at tilvejebringe en ordning, der imødekommer de i revisionsbetænkningen anførte anskuelser.

Udvalget har drøftet det som bilag 15 optrykte svar fra ministeriet for kulturelle anliggender angående det i tillægsbetænkningen på side 69 anførte vedrørende det kgl. teaters økonomi og har bemærket sig initiativet til nedsættelse af et specielt udvalg med repræsentanter for tilsynsrådet, ministeriet for kulturelle anliggender og det kgl. teaters ledelse samt for 4. revisionsdepartement og forvaltningsnævnet med den opgave „at undersøge og tage stilling til spørgsmålene omkring det kgl. teaters driftsøkonomi" og kan indtil videre tage de givne oplysninger til efterretning.

Udvalget ønsker at fremhæve værdien af den i folketinget i samlingen 1961-62 trufne beslutning om at fremskynde betænkningerne over statsregnskabet og påskønner det initiativ hertil, som blev taget af de valgte statsrevisorer."

Ved sagens 1. behandling i folketinget udtalte H. Larsen (Bjerre) bl. a.:

„Når det høje tings finansudvalg på den omhyggeligste måde overvejer det formålsnyttige i forbindelse med de bevillinger, det godkender, sker det, fordi man handler ud fra et naturligt ansvar over for de meget anselige beløb, der i dag er påkrævet for at kunne inddække samfundets udgiftsbudget. Man kan derfor ikke svigte selve den revisionsmæssige kontrol, der sikrer, at bevillingerne også kommer til anvendelse på den tilsigtede måde. Det er vel i det hele taget et spørgsmål, om ikke folketinget dels for at knæsætte princippet om fuldt indseende med bevillingsområdet, dels for at skaffe tilstrækkelig smidighed i administrationen, burde overveje — jeg vil gerne understrege udtrykket overveje — selv at overtage ansvaret for revisionsdepartementerne, hvorved man yderligere ville styrke den af parlamentet instituerede revisionskontrol.

Det høje ting vil om kort tid vedtage et lovforslag, der understreger ministres ansvar, og ingen kan have noget at indvende herimod, selv om den gældende lovgivning indeholder bestemmelser, der klart fastlægger det ansvar, som følger med ministres høje embeder. Men jeg ville med viden om de erfaringer, der kan indhentes gennem udvalgsarbejdet vedrørende statsrevisorernes betænkning, finde det urigtigt ikke at henlede det høje tings opmærksomhed på, at det ikke med rimeligheden i behold den ene dag kan pålægge noget ministerium skærpede ansvarsregler og den næste dag indklage det for bevillingsoverskridelser, hvis ikke der er vilje til at forsyne ministre, som har særlig omfattende bevillingsområder under sig, med fornøden intern revision. Selv det mindste pengeinstitut i vort land har en sådan intern revision, og jeg kan ikke tilbageholde et håb om, at kommende beslutninger vedrørende den samlede bevillingskontrol vil afspejle erfaringer fra det praktiske erhvervsliv angående revisionsfeltet."

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges enstemmigt.