Ved loven gennemførtes forskellige mindre væsentlige ændringer i lov nr. 100 af 31. marts 54 om rigsretten.

Af denne lovs § 4 fremgik tidligere ikke klart, hvem der skulle overtage formandens eller næstformandens hverv, hvis en af disse under behandlingen af en sag blev forhindret i at deltage i dens fortsatte behandling. Denne uklarhed er fjernet ved den nu gennemførte ændring af § 4, stk. 2, hvorefter retten i sådanne tilfælde skal vælge en formand eller næstformand for sagens fortsatte behandling.

Ved en ændring af rigsretslovens § 60 er samtidig de tidligere gældende regler om oplæsning og vedtagelse af protokollater vedrørende afhøringer i rigsretten ophævet. De tidligere regler var ikke stemmende med retsplejelovens ordning og kunne på en uheldig måde komplicere sagsbehandlingen.

Endelig er ved loven ophævet bestemmelsen i rigsretslovens § 62, hvorefter rigsretsdom i almindelighed skulle afsiges allerede i det retsmøde, hvori rettens forhandlinger sluttedes. Dette betyder, at retsplejelovens § 219, stk. 1, i stedet finder anvendelse, således at rettens afgørelse herefter skal træffes snarest muligt efter, at den pågældende forhandling er til ende, og at dom i straffesag, der ikke kan afsiges samme dag, skal afsiges inden en uge.

Der er samtidig ved loven foretaget et par mindre redaktionelle ændringer i retsplejeloven.

Ved lovforslagets fremsættelse oplyste justitsministeren, at rigsretten over for ministeren havde påpeget det ønskelige i ændringerne.

Under behandlingen i folketinget gav lovforslaget ikke anledning til mange bemærkninger fra ordførernes side. Lovforslaget mødte tilslutning fra alle sider, og uden udvalgsbehandling vedtoges det ved 3. behandling enstemmigt uden ændringer.