Almindelige bestemmelser vedrørende kunstmuseer har ikke tidligere været lovfæstet, hvorimod de lokalhistoriske museers forhold er ordnet ved lov nr. 166 af 7. juni 1958.

Savnet af fastere regler for kunstmuseernes forhold, indeholdende hjemmel for rimelige statstilskud, har navnlig i de senere år vist sig stedse mere mærkbart.

Der har på de årlige finanslove været bevilget statstilskud til de anerkendte kunstmuseer. Disse tilskud har været ensartede og er blevet ydet uden hensyntagen til den økonomiske indsats fra stedlig side. Tilskuddene har vist sig aldeles utilstrækkelige til at sikre museernes virksomhed, herunder indkøb af kunst og varetagelse af de nødvendige konserveringsopgaver.

En forbedring af kunstmuseernes forhold er derfor stærkt påkrævet.

Hvad loven går ud på, er i hovedsagen følgende:

§ 1 fastslår, hvilke museer der falder ind under lovens rammer.

Herefter må museerne — ifølge stk. 1 — enten have til formål at belyse hovedlinjer i fortrinsvis dansk billedkunst eller samle sig om en eller flere betydende epoker inden for billedkunsten.

Museer, der ikke opfylder disse betingelser, kan — ifølge stk. 2 — få tilskud ved særlig bevilling på finansloven.

Ifølge § 2 meddeles anerkendelse som tilskudsberettiget kunstmuseum efter indstilling af det (ved § 7) oprettede kunstmuseumsnævn af ministeren for kulturelle anliggender med finansudvalgets tilslutning.

I § 3 er fastsat de bestemmelser, som de tilskudsberettigede kunstmuseer er undergivet. Betingelserne svarer i alt væsentligt til de tilsvarende bestemmelser i loven om de kulturhistoriske lokalmuseer.

Det fastslås, at museet normalt administrativt og økonomisk skal være adskilt fra andre institutioner, hvorved det er forudsat, at institutionen må have sin selvstændige ledelse og økonomi.

Det er særlig fremhævet, at samlingerne skal holdes i forsvarlig konserveringsmæssig stand.

Kunstmuseumsnævnet kan kræve, at der til museer uden kunstkyndigt personale knyttes en af nævnet godkendt kunstkyndig konsulent.

Kunstmuseerne er — ifølge § 4 — med hensyn til samlingernes konserveringsmæssige tilstand og forsvarlige opbevaringsforhold undergivet tilsyn af statens museum for kunst. Dettes konserveringsanstalt står til rådighed for museerne i det omfang, disse ikke selv på betryggende måde kan varetage konserveringen.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ordningen forudsætter, at konserveringsanstalten på statens museum for kunst får en forøget kapacitet, hvilket vil medføre merudgifter, som for det første år efter lovens ikrafttræden anslås til ca. 62.000 kr.

Tilskudsbestemmelserne, der findes i §5, går ud på følgende: Staten yder — som hidtil — et fast årligt tilskud til de enkelte museer til kunstindkøb og konservering. Beløbet er forhøjet fra 7.200 kr. til 10.000 kr.

I øvrigt søges midlerne fremskaffet ved en fælles indsats fra staten og fra stedlig side, så at den stedlige indsats består i museumsbygningernes (lokalernes) tilvejebringelse og drift.

Statstilskuddet til de enkelte museers drift og kunstindkøb udgør herefter 100 pct. af de tilskudsberettigende stedlige tilskud, dog, hvis beløbet overstiger 15.000 kr., ikke uden finansudvalgets tilslutning over 125 pct. af det tilsvarende stedlige tilskud i regnskabsåret 1962-63. Tilskudsberettigende er faste stedlige tilskud til nævnte formål bortset fra tilskud til leje af lokaler, hovedistandsættelser og tekniske installationer samt til forrentning og afskrivning.

Merudgiften herved er i bemærkningerne på grundlag af de senest foreliggende regnskaber anslået til 292.400 kr. Forhøjes de stedlige tilskud til alle museerne, således at de udløser de størst mulige tilskud, vil statens merudgift andrage 474.900 kr.

I 8 6 omhandles den på finansloven ydede rådighedssum til løsning af fællesopgaver for museerne og særlige opgaver ved enkelte museer. Den hidtidige sum på 20.000 kr. forhøjes til 75.000 kr.

Til at administrere loven oprettes som nævnt (ved § 7) et nævn, statens kunstmuseumsnævn, bestående af direktøren for statens museum for kunst (som formand) samt mindst 2 og højst 3 andre medlemmer, af hvilke 1 medlem skal repræsentere Foreningen af danske Kunstmuseer i Provinsen og 1 medlem de 4 kommunale organisationer.

Bestemmelsen fik sin endelige form under behandlingen i folketinget.

Loven, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft den 1. april 1965 og skal optages til revision i folketingsåret 1968-69. (§§ 8 og 9).

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle partier. Ved 1. behandling fremkom dog Sinnbeclc (V) med en række kritiske bemærkninger, hvorunder han især beskæftigede sig med det foreslåede museumsnævn, som efter hans opfattelse ville få alt for store beføjelser. Også Poul Thomsen (KF) frygtede, at nævnet i kraft af sine beføjelser ville komme til at medføre en vis ensretning.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede ministeren for kulturelle anliggender med udvalgets tilslutning et ændringsforslag, hvorefter det maksimale medlemstal i museumsnævnet nedsattes til 4.

Med denne ændring — som vedtoges ved anden behandling — vedtoges lovforslaget enstemmigt ved tredje behandling.