Ved loven foretages nogle ændringer i lov nr. 166 af 7. juni 1958 om de kulturhistoriske lokalmuseer. Loven går således ud på en forhøjelse Ira 3.000 kr. til 5.000 kr. af det grundbeløb, hvoraf staten som driftstilskud yder 100 pct., samt en forhøjelse Ira 19.000 kr. til 33.000 kr. af satsen for det særlige tilskud til landsdelsmuseerne, så at dette stadig kan dække udgiften til en fagligt uddannet medarbejder.

Endelig forhøjes maksimum for statens yderligere tilskud, der beregnes med 50 pct. af de stedlige tilskud, fra 50.000 kr. til 75.000 kr.

Forslag til lov om revision af satserne skal fremsættes i folketingsåret 1968-69.

Ifølge lovforslagets bemærkninger vil ændringerne medføre en stigning i statens udgifter i henhol til lokalmuseumsloven på ca. 20 pct. eller ca. 150.000 kr. årligt.

Som bilag til bemærkningerne var optaget en fra statens lokalmuseumstilsyn modtaget indstilling, som dannede grundlag for lovforslaget.

Af ministerens fremsættelsestale anføres:

„... Ved loven af 1958 indførtes en gennemgribende nyordning af lokalmuseernes forhold. Disse museer havde hidtil i kun meget beskedent omfang modtaget støtte fra statens side, idet deres tilblivelse og hele virksomhed i alt væsentligt var baseret på frivillig og ulønnet virksomhed fra interesserede, som i mange tilfælde uden udgifter for det offentlige havde tilvejebragt værdifulde samlinger.

Målet med nyordningen var at sikre bevaringen af samlingerne og imødekomme de stigende krav til disses udnyttelse samtidig med, at man søgte at skabe en betryggende ordning for museernes driftsøkonomi under de ændrede forhold.

Hovedprincippeme i loven udformedes således, at statstilskuddet til lokalmuseerne sattes i forhold til de stedlige tilskud for derigennem at opmuntre de lokale bestræbelser samt bidrage væsentligt til de enkelte museers virksomhed.

Da man ved ordningens gennemførelse gik nye veje, bestemtes det i loven, at dennes regler om beregningen af statens tilskud skulle forelægges folketinget til revision efter lovens gennemprøvelse i en periode af 5 år.

Lovens bestemmelser synes alt i alt at have virket efter deres hensigt, og det kan på grundlag af de indvundne erfaringer fastslås, at betydelige resultater allerede er nået ..."

„... For at fastholde og videreudvikle de indvundne resultater samt for at imødegå de stedfundne prisstigninger er det imidlertid
nødvendigt, at satserne for ydelse af statstilskud nu revideres. Specielt bemærkes vedrørende landsdelsmuseerne, som efter loven er forpligtet til at ansætte en fagligt uddannet medhjælp, at revisionen må foretages under hensyntagen til de senere års meget betydelige lønstigninger... "

Under behandlingen i folketinget fremhævedes det fra alle sider, at loven af 1958 i de forløbne fem år havde virket tilfredsstillende.

Der var derfor almindelig enighed om at bevare lovens grundprincipper, ligesom det fandtes rimeligt og naturligt at ajourføre lovens tilskudssatser som foreslået.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget uændret og enstemmigt.