Det tilsigtedes med lovforslaget at indføre regler om, at de kooperative virksomheder skal opgøre deres indkomst og beskattes efter samme regler som aktieselskaber m. v.

Det for aktieselskaber gældende indkomstfradrag på 21/2 pct. foresloges samtidig forhøjet til 5 pct., hvilket ville medføre nogen lettelse af aktieselskabsbeskatningen.

Hvis aktieselskaberne ikke havde adgang til at foretage det nævnte indkomstfradrag, måtte beskatningsprocenten for deres vedkommende — efter hvad der oplyses i bemærkningerne til lovforslaget — fastsættes til 36 for at give uforandret provenu.

Det foresloges derfor, at beskatningsprocenten for de kooperative virksomheder fastsættes til 36 imod 44 for aktieselskaberne, idet det nævnte indkomstfradrag vanskeligt lader sig overføre på de kooperative virksomheder.

Lovforslaget fremsattes i folketinget sammen med de to nærmest efterfølgende lovforslag. Under 1. behandlingen var foruden disse de tre nedenfor under nr. 10, 11 og 12 omtalte lovforslag inddraget.

Ved fremsættelsen af lovforslagene under nr. 7, 8 og 9 anførte Fanger (KF) angående deres formål og indhold:

„De tre lovforslag har til formål at tilvejebringe ligelighed i beskatningen af private og kooperative virksomheder. Det konservative folkeparti anerkender begge erhvervsformer, men mener, at deres indbyrdes styrkeforhold kun kan blive det samfundsmæssigt mest effektive, hvis deres konkurrencebetingelser er rimelige.

Det i 1956 nedsatte tidvalg til undersøgelse af kooperationsbeslcatningen undersøgte beskatningen af private og tilsvarende kooperative virksomheder og nåede til det resultat, at de private virksomheder betaler betydeligt mere i skat end de kooperative, både når man ligestiller virksomheder med samme omsætning og virksomheder med samme indkomst. Det blev godtgjort, at købmænd betaler tre gange så meget i skat som brugsforening og uddeler tilsammen ved samme indkomst, og at visse andelsselskaber i korn-, foderstof- og gødningsbranchen slipper med en skat, der er langt mindre end den, en konkurrerende privat virksomhed med samme indkomst må udrede.

Den gamle forbrugerkooperation er for længst i sin erhvervsudøvelse kommet på linje med det private erhvervsliv, og det er derfor naturligt, at der nu fremsættes forslag om skattemæssig ligestilling. Allerede den 19. marts 1949 opfordrede de nuværende regeringspartier og de to store oppositionspartier den daværende regering til at søge tilvejebragt ligelighed i beskatningen af de to virksomhedsformer. Denne ligelighed må nu tilvejebringes.

Forslaget til lov om ændring i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v. bygger på følgende synspunkter:

1) Samtlige former for kooperative virksomheder beskattes på basis af et skattepligtigt regnskabsoverskud, der opgøres på samme måde som hos andre erhvervsvirksomheder. Dette medfører, at kooperative virksomheder skattefrit kan afskrive på maskiner og inventar, på bygninger, på varelagre, på bindende købskontrakter samt henlægge skattefrit til investeringsfonds.

2) De kooperative virksomheder kan ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der udbetales til medlemmerne. Den eneste undtagelse er mejeriers og slagteriers efterbetaling, idet denne afregning er en indarbejdet betalingsform for leverandørernes produkter.

3) Den for aktieselskaber gældende datterselskabslempelse overføres til også at gælde for kooperative virksomheder, når disse ejer mindst 25 pct. af den dividendegivende forenings andelskapital eller af aktieselskabets aktiekapital.

4) Kooperative foreningers skatteindkomst beskattes på lige fod med aktieselskaber. Dette vil med den nuværende aktieselskabsbeskatning betyde en skatteprocent på 41 med halvdelen af den betalte skat som fradragsberettiget.

5) Men vi foreslår samtidig en nedsættelse af aktieselskabsbeskatningen ved, at det skattefri fradrag på 2½ pct. af aktiekapitalen forbøjes til 5 pct. Med denne ændring reduceres kooperationsbeskatningen til 36 pct.

Forslaget til lov om ændring i lov om særlig indkomstskat m. v. tilsigter at skabe ligestilling også på dette område. Vi er ikke tilhængere af denne beskatningsform, men når den gælder for private, må den også gælde for kooperative virksomheder.

Forslaget til lov om ændring i lov om investeringsfonds har til hensigt at tillade kooperative virksomheder at benytte loven om investeringsfonds.

Må jeg til sidst fremhæve betydningen af, at man lemper aktieselskabsbeskatningen ved at tillade 5 pct. af aktiekapitalen fradraget, før skatten beregnes, i stedet for som nu 2½ pct.

Lempelsen vil stimulere den vigtige opsparing i aktieselskaber, der kommer hele samfundet til gode, og den vil modvirke den nuværende dobbeltbeskatning af udbyttet i danske aktieselskaber."

Ved 1. behandling af nærværende lovforslag og de fem nedenfor omtalte (nr. 7-12) gav finansministeren udtryk for tvivl om, at lov-
forslagene byggede på de rigtige principper. „Det giver ikke uden videre ligelighed at anvende samme principper på virksomheder, hvis forhold er forskellige. Imidlertid erkender regeringen for så vidt, at der foreligger et problem, som man søger at finde en løsning på, og jeg kan da også henvise til, at der i de to foregående folketingsår af regeringen er fremsat forslag til en vis skærpelse af den nuværende beskatning af de kooperative virksomheder, men inden for den nuværende lovgivnings principper. Disse regeringsforslag var udtryk for en imødekommende indstilling over for de synspunkter, der repræsenteres af de to forslagsstillende partier.

Regeringens forslag var oplæg til en forhandling, og jeg kan kun beklage, at 2 folketingsår er gået, uden at udvalgsfcrhandlingerne har givet et resultat, hvorom der kunne blive bred enighed. Regeringen er for sit vedkommende stadig villig til forhandling. Ved udsigten til, at venstre og det konservative folkeparti ville fremsætte egne forslag, har regeringen foreløbig valgt at indtage en afventende holdning; men jeg må naturligvis forbeholde mig senere at fremsætte forslag, såfremt forhandlingerne i det kommende udvalg måtte få et forløb, der gør fremsættelse af lovforslag fra min side hensigtsmæssig.

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt den kendsgerning, at venstre og det konservative folkeparti møder med hver sit sæt forslag, vil lette eller besværliggøre forhandlingerne.....

Ud over en omlægning og væsentlig forøgelse af beskatningen af kooperative virksomheder tager de to sæt forslag sigte på en lempelse af aktieselskabsbeskatningen. Jeg anerkender den dygtige indsats, der er præsteret i disse år, også af den del af erhvervslivet, der er organiseret som aktieselskaber. Men netop de resultater, som er nået, peger ikke i retning af, at en lempelse af beskatningen kan siges at være nødvendig. Med henblik på det kommende skatteår er provenutabet ved de foreslåede ændringer skattemæssigt beregnet til omkring 65 mill. kr. Det er af en sådan størrelsesorden, at vi, hvis ændringen blev gennemført, måtte se os om efter erstatning andetsteds, så vidt vi i øjeblikket kan bedømme den statsfinansielle udvikling. Dette er en grund mere for mig til at fraråde denne ændring i aktieselskabsbeskatningen."

Heie (S) troede ikke, at man efter de foreliggende undersøgelser med sikkerhed kunne udtale sig om en eksisterende ulighed mellem beskatningen af brugsforeningerne og købmændene. „Bl. a. har andelsbevægelsens repræsentanter i udvalget [af 1956] stillet forslag om, at man ud over købmand, respektive uddeler, også inddrager det øvrige i virksomheden beskæftigede personales indkomst- og skatteforhold i undersøgelsen, men dette har udvalgets flertal afvist. Meget tyder dog på, at en sådan udvidet beregning afgørende vil ændre hele billedet, således at den typiske brugsforening bidrager med en lige så stor — eller endog større — procentdel af sin omsætning til skatteprovenuet som den typiske købmand.

Der er jo i dag til behandling 2 sæt lovforslag, der i mange henseender er identiske, men på enkelte punkter afviger fra hinanden. Det kunne i den forbindelse egentlig være interessant at få at vide, med hvilken motivering venstre sondrer så stærkt mellem forbrugerkooperationen og andelsbevægelsens produktions-, salgs- og indkøbsforeninger. Det nævnes i fremsættelsen, at dividenden her beskattes hos modtageren i modsætning til brugsforeningsdividenden. Ganske vist, men denne sammenligning er vel næppe særlig relevant, idet det vel snarere er de tilsvarende private produktions-, salgs- og indkøbsselskaber, man skal sammenligne med. Er disse organiseret som aktieselskaber, beskattes udbyttet jo hos aktionærerne. På dette punkt forekommer det konservative forslag unægtelig mere konsekvent.

Som man vil kunne forstå, kan jeg på mit partis vegne ikke anbefale de foreliggende lovforslag, men på den anden side kan vi ikke have noget imod, at de behandles nærmere i et udvalg, for at det kan blive undersøgt, om der er mulighed for at finde et fælles grundlag i dette spørgsmål."

Ib Thyregod (V) bekræftede, at der på dette område ikke var enighed mellem venstre og det konservative folkeparti, og fortsatte:

„Jeg vil dog tro, at en sådan enighed vil kunne opnås, og det afgørende for os er at opnå praktiske resultater i retning af at afskaffe den ulighed, som findes efter den eksisterende lovgivning, hvad jo også den højtærede finansminister erkender ved at sige, at der her foreligger et problem.

Det ærede medlem hr. Heie kom ind på nogle af de betragtninger, jeg har gjort gældende i min skriftlige fremsættelse [se nedenfor under nr. 10]. Når vi har valgt den vej, for så vidt angår brugsforeningerne, at anvende aktieselskabsbeskatningens regler, er det netop fordi der gennem de senere år er sket en udvikling fra de små brugsforeninger på landet og i byerne til den centralisering af hele brugsforeningsbevægelsen, som det ærede medlem formentlig kender betydelig bedre end jeg. Ifølge referater i pressen fra den 21. oktober i år vil det blive nødvendigt at nedlægge ca. 1.000 brugsforeninger, og man har omfattende centraliseringsplaner inden for brugsforeningsbevægelsen. Det er ikke noget nyt; det er ting, som har været omtalt gennem nogen tid."

Taleren sluttede sin udførlige redegørelse med at beklage, at andelsbevægelsen ikke selv havde stillet forslag om beskatningsmæssig ligestilling. „Det har man ikke forsøgt; vi må derfor gå i gang med disse problemer, og vi har altså i vort parti fundet, at de lovforslag, vi her er kommet med, rammer så retfærdigt som muligt. Helt retfærdig kan vel ingen ordning blive, men i hvert fald så retfærdig som muligt. Jeg skal derfor udtrykke håbet om, at der vil komme et positivt resultat ud af de kommende udvalgsforhandlinger."

Fanger (KF) takkede finansministeren for tilsagnet om forhandling om sagen. Om venstres forslag udtalte han: „Det er identisk med vort, hvad angår lettelsen af aktieselskabsbeskatningen, og det er identisk med vort, hvad angår beskatningen af brugsforeningerne, men venstre undtager andelsproduktions-, salgs- og indkøbsforeninger. Efter vor formening kan man ikke således undtage disse kooperative virksomheder, som jo består af f. eks. andelsmejerier, andelsslagterier, andelscementfabrikker, andelsgødningsforeninger, andelsfoderstofforeninger, andelsægforeninger o. s. v., som arbejder i konkurrence med og undertiden med prisaftaler med de tilsvarende aktieselskaber. Lad os se, hvem der klarer sig bedst i konkurrencen, når de også skattemæssigt ligestilles."

Axel Sørensen (RV) tog som udgangspunkt for sit indlæg det af afdøde finansminister Hans R. Knudsen i samlingen 1962-63 fremsatte lovforslag om ændring i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.. v. (årbog 1962-63, side 381). Dette var „på adskillige punkter udtryk for en vis imødekommenhed over for de to partier, der i dag møder med deres selvstændige forslag. I det udvalg, der beskæftigede sig med dette forslag, søgte man at opnå enighed. Det lykkedes ikke, men der vistes de to partier den imødekommenhed, at det blev foreslået dem, at de skulle bearbejde og fremsætte deres eget forslag. Det lykkedes ikke, inden samlingen sluttede, men nu foreligger resultatet af deres arbejde, og det er det, vi skal tage stilling til.

Forskellen mellem de to partiers forslag kan jo betegnes som værende meget ringe. Der kan næppe mangle ret meget, måske blot et udvalgsmøde, før de to partier kan enes om en fælles linje."

Det radikale venstre ville gøre en indsats for at få „en retfærdig beskatning af såvel købmandsstanden som brugsforeningsbevægelsen, uden at vi vil skele til det politiske eller slå politisk mønt af det. Vi mener, at man igennem en retfærdig beskatning må lade de menneskelige og samfundsbetonede synspunkter gå forrest og frem for de snævre partitaktiske.

Vi kan derfor ikke se det rigtige i de foreliggende forslag, som de er bygget op, idet venstre og de konservative vil slå aktieselskaberne og kooperationen i hartkorn i beskatningsmæssig henseende. Man bør jo huske på den store forskel mellem de to former, som allerede er nævnt her, idet kooperationen er det levende arbejde i forbrugerkredse, som har samlet sig i et fællesskab for at kunne købe og producere billigt til medlemmernes forbrug, medens forholdene under aktieselskabsformen er mere upersonlige. Selv om selskaberne drives og ledes på den bedste måde, vil der altid være knyttet den opfattelse til aktieselskabsformen, at baggrunden er kapitalen og afkastningen til en mindre kreds af aktionærer, en afkastning, der helst skal være så stor som muligt ...

Kai Moltke (SF) nærede tvivl om, at „den landlige del af partiet venstre i særlig grad føler sine interesser varetaget ved netop denne form for beskatningslovgivning. Man er nødt til at tage med i billedet, at venstre endnu er sammensat på en sådan måde, at partiet ikke kan præstere den sammenhængende og sluttede logik, som de konservative møder op med. Derfor denne tretrinsraket, venstre har skabt med hensyn til beskatningen: man tør ikke fuldt konsekvent følge sin partner i kapløbet om den frie købmand og den private handel.

Dernæst endnu et sidste angreb på selve lighedsprincippet. I hvilken tid er det, de to partier foreslår en sådan beskatningsform? Ser man på forslagene, skulle man tro, at vi endnu levede i det hyggelige, isolerede gamle nationalsamfund. Men hvad er det nye på handelens område, som kooperationen står over for? Vel først og fremmest det, at vi på det danske marked får kædeforretninger og udenlandske koncerner, som arbejder efter og er underkastet helt andre regler end både den danske fri købmand og kooperationen. Spørgsmålet er derfor, hvor stor ligheden er i det danske samfund i øjeblikket med sådanne typer for kapitalistisk handels- og industrivirksomhed."

Mose Hansen (Uafh) kunne principielt give tilslutning til venstres forslag, „idet der heri foretages en adskillelse mellem forbrugskooperationen, som sælger til private forbrugere, og den kooperation, som sælger varer til brug i en erhvervsvirksomhed, og hvor et eventuelt overskud kommer til udbetaling og beskattes sammen med andelshaverens indtægter.

Indkøbs-, produktions- og salgsforeningerne har haft en meget stor betydning for det stade, hvorpå landbruget står i dag; de nævnte foreninger handler kun med medlemmer, og overskuddet beskattes sammen med andelshavernes indtægter. Derfor ønsker vi disse foreningers skattemæssige forhold bibeholdt.

På mit partis vegne kan jeg give tilslutning til, at de kooperative virksomheder, der efter lovforslaget skal beskattes som aktieselskaber, på alle andre områder med hensyn til skattefri afskrivning ved investering og investeringsfonds ligestilles med aktieselskaber.

Vort parti er også tilhænger af den foreslåede ændring, hvorefter aktieselskaber i fremtiden får ret til et skattefrit fradrag på 5 pct. af aktiekapitalen i stedet for 2½ pct., inden indkomstbeskatning beregnes, idet en sådan ændring synes os påkrævet; det vil fremme opsparingen i aktier og dermed lette industriens investeringsbehov og -ønsker".

Det folketingsudvalg, som lovforslagene henvistes til, afgav ikke betænkning.