L 139 Forslag til lov om ændring i lov om særlig indkomstskat m. v.

Af: Svend Aage Fanger (KF) , Hagen Hagensen (KF) , Poul Møller (KF) , Poul Sørensen (KF) , K. Thestrup (KF) , Knud Thomsen (KF) og Ove Weikop (KF)
Samling: 1963-64 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget gik ud på, at § 13, sidste punktum, i lov om særlig indkomstskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 205 af 13. juni 1961 og lov nr. 232 af 31. maj 1963, skulle udgå og kooperative virksomheder derved blive skattepligtige af særlig indkomst på samme måde som aktieselskaber.

Lovforslaget fremsattes i forbindelse med det af de samme forslagsstillere fremsatte forslag til lov om ændring i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v. (se ovenfor) og tilsigtede ligesom dette forslag i beskatningsmæssig henseende at ligestille de kooperative virksomheder med aktieselskaber.

Angående lovforslagets begrundelse og behandling i folketinget henvises til, hvad der er anført under omtalen af den nærmest foregående sag.
Partiernes ordførere
Henrik Heie (S), Ib Germain Thyregod (V), Svend Aage Fanger (KF), Kai Moltke (SF), Axel Sørensen (RV) og H. Mose Hansen (U)