Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i statshusmandsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 224 af 25. maj 1960, de fornødne midler til rådighed for finansåret 1964-65 til gennemførelse af den i statshusmandsloven omhandlede udlånsvirksomhed m. v.

I lovens § 1 er de beløb, der stilles til rådighed af jordfondens midler, af samme størrelse som i den tidligere gældende udlånslov, mens rådighedsbeløbene af statskassen er fastsat ud fra en forventning om en stærk nedgang i udlånsvirksomheden til oprettelse af nye brug, hvorimod der forventes en betydelig forøgelse af udlånsvirksomheden til supplering af mindre brug, herunder sammenlægninger af mindre brug.

Lovens sigte er således til dels et andet end tidligere, idet formålet nu hovedsagelig er at fremme en mere hensigtsmæssig brugsstørrelse.

Skulle det foreslåede rådighedsbeløb til nyoprettelser vise sig for højt uanset de stigende priser og omkostninger pr. brug og beløbet til suppleringer og sammenlægninger være for lavt, vil der med hjemmel i lovens § 7, stk. 3, være mulighed for overførelse af et beløb fra det ene formål til det andet.

Loven er i øvrigt en gentagelse af den tidligere gældende udlånslov, bortset fra at der som følge af den skete stigning i jordpriser og byggeomkostninger er foretaget en ajourføring af lånesatserne.

Ved lovforslagets 1. behandling meddelte ordførerne for venstre, det konservative folkeparti og de uafhængige, at deres partier ikke kunne medvirke til gennemførelsen af lovforslaget, der efter deres mening medvirkede til at fastlåse en uhensigtsmæssig erhvervsstruktur for landbruget. Man fandt det meningsløst at opretholde statshusmandsloven, idet der i stedet burde skabes større frihed for den enkelte landmand til, hvis han ønskede det, at sammenlægge sin ejendom med en anden og derved få en bedre brugsmæssig enhed.

Efter en kort udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 86 stemmer mod 30 (KF og Uafh). 28 medlemmer (V) undlod at stemme.