Bestemmelserne i den her omhandlede lov, der gennemførtes uændret i folketinget, er for størstepartens vedkommende i overensstemmelse med det i folketingsåret 1962-63 genfremsatte, men ikke vedtagne forslag til lov om ændring i lov om valg til folketinget, jfr. årbog 1962-63, side 386.
Loven indeholder særlig en række ændringer i valgkredsinddelingen og valgkredsfortegnelsen. Ud over de i tidligere forslag herom indeholdte ændringer er optaget sådanne yderligere ændringer, som skyldes de pr. 1. april 1963 gennemførte ændringer i den kommunale inddeling.
Om lovens øvrige indhold skal kort anføres:
Der har hidtil ikke været hjemmel til at optage personer på valglisten, som ikke havde bopæl her i landet i de sidste 14 dage af januar, hvor fuldstændiggørelsen af valglisterne ifølge valgloven skal finde sted. Dette har navnlig virket stødende oven for vælgere, der har været i Grønland, men har også været mindre rimeligt, hvor vælgere efter et ophold i udlandet på ny tager bopæl her i landet. Sådanne vælgere optages fremtidig på kommunernes tilflytterlister.
Indenrigsministeren bemyndiges til i forbindelse med ændringer i landets kommunale inddeling at foretage heraf følgende forandringer i valgkredsfortegnelsen, for så vidt der ikke derved sker ændringer i valgkredsenes grænser. Den indsatte begrænsning i bemyndigelsen skyldtes betænkeligheder fremsat ved 1. behandling i den foregående folketingssamling.
I valglovens § 17, der bl. a. omhandler den stedlige fordeling af kreds- og tillægsmandaterne på områder og på stor- og amtskredse uden for Færøerne og Grønland, findes en særbestemmelse, som skal sikre, at der ved fordelingen tilfalder Bornholms amtskreds mindst 2 kredsmandater, idet der i givet fald forlods skal tillægges amtskredsen ét kredsmandat, såfremt amtskredsen ikke ved den angivne fordelingsmåde opnår 2 kredsmandater. Det har imidlertid vist sig, at en forholdsvis lille forskydning i befolkningstallene og dermed vælgertallene i Svendborg og Bornholms amtskredse vil kunne medføre, at Bornholms amtskreds ved næste fordeling af kreds- og tillægsmandater, der skal finde sted efter folketællingen i 1970, på grund af særreglen vil få tillagt 3 kredsmandater. Da det med særbestemmelsen vedrørende Bornholm kun har været hensigten at sikre denne amtskreds 2 kredsmandater, ændres bestemmelsen således, at amtskredsen ved fordelingen af kredsmandater i det højeste kun opnår 2 kredsmandater.
Da der har hersket tvivl om, hvorvidt det er indbyggertallet ved de almindelige 5-årige folketællinger eller det indbyggertal, som fremkommer ved de årlige revisioner af folkeregistrene, som skal lægges til grund, når en kommunes antal af valgbestyrelsesmedlemmer skal fastsættes, har man for at skabe ensartede regler for hele landet fundet det rettest at fastslå det senest opgiorte register folketal som det afgørende i denne relation.
I forbindelse med centraliseringen af skolevæsenet er opstået et behov for nedlæggelse af afstemningsafdelinger, idet der efter distriktsskolernes nedlæggelse ofte savnes egnede afstemningslokaler. Valgloven indeholder kun regler om deling af afstemningsafdelinger, og der indsættes derfor en bestemmelse, som muliggør nedlæggelse.
Den i folketingsvalglovens § 37 beskrevne fremgangsmåde med hensyn til stemmeoptælling anvendes ikke over alt i landet, idet man i flere kommuner er gået over til andre former for optælling, der må anses for lige så betryggende som den i loven omhandlede. Da valgstyrerne utvivlsomt vil være i stand til at foretage en stemmeoptælling på fuldt betryggende måde, selv om den ikke foretages efter den i § 37 indeholdte fremgangsmåde, ændres bestemmelsen således, at valgstyrerne stilles friere med hensyn til fremgangsmåden ved stemmeoptællingen.
Som følge af de ved folkeafstemningen over „jordlovene" i juni 1963 gjorte erfaringer foretages der forskellige ændringer i valglovens bestemmelser om folkeafstemninger.
Endelig skal nævnes, at der ved loven foretages en forhøjelse af statens tilskud til kommunerne til udsendelse af valgkort samt indsættes en bestemmelse i valgloven om udøvelse af valgagitation på eller ud til offentlig vej eller plads.
Lovforslaget modtoges velvilligt ved 1. behandling og henvistes til et udvalg, af hvis betænkning anføres:
„Udvalget har drøftet de i lovforslaget omhandlede — i væsentlig grad teknisk betonede — ændringer i valgloven, og der er enighed om at tiltræde disse. Selv om udvalget endnu ikke har tilendebragt overvejelser og forhandlinger med indenrigsministeren om andre spørgsmål, der kan give anledning til valglovsændringer, har udvalget dog fundet det mest hensigtsmæssigt, at lovforslaget gennemføres nu, så dets bestemmelser kan finde anvendelse på det forestående folketingsudvalg, og udvalget indstiller derfor lovforslaget til vedtagelse uændret.
Udvalget har med indenrigsministeren drøftet det spørgsmål om behandlingen af klager over folkeafstemninger, som ministeren fremdrog i fremsættelsestalen. Der var enighed i udvalget om, at afgørelsen, som vel forudsat i valglovens § 73, må ligge hos folketinget. Ministeren lovede at overveje udformningen af udkast til fornødne lovbestemmelser herom.
Udvalget fortsætter i øvrigt arbejdet med behandling af de spørgsmål, hvorom der har været ført forhandlinger."
Lovforslaget gik direkte fra 2. til 3. behandling, hvor det vedtoges enstemmigt.