L 67 Lov om ændring i lov om pension og hjælp til enker m. fl.

(Om pensionstillæg m. v.).

Af: Socialminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1963-64 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 194 af 04-06-1964
Ifølge loven skal der ydes pensionstillæg til enkepensionister, der ikke har væsentlige indtægter ud over pensionen.

Samtidig ændres reglerne om enkepensionisters stilling under ophold på særlorsorgsinstitutioner m. v. således, at pensionisten bevarer retten til at få pensionen udbetalt i 6 måneder ud over indlæggelsesmåneden.

Herudover indeholder loven enkelte mindre betydningsfulde ændringer i enkepensionsloven.

Lovens bestemmelser svarer ganske til og må ses som en naturlig konsekvens af bestemmelser, der ved den foran under nr. 64 omtalte lov er gennemført som ændringer i lov om invalide- og folkepension. (Om folkepension uden indtægtsregulering og om pensionstillæg m. v.).

Efter den fulde gennemførelse af nyordningen pr. 1. april 1967 vil de årlige merudgitter til pensionstillæg til enkepensionister udgøre ca. 5 mill. lcr. årlig. Dette beløb er medregnet i den oversigt over de samlede merudgifter ved indførelse af almindelig folkepension, som findes i bemærkningerne til lovforslaget herom.

Forslaget til nærværende lov fremsattes og behandledes i folketinget sammen med lovforslaget om ændring i lov om invalide- og folkepension, som gennemførte fuld folkepension uanset indtægtsforhold. , ,

Da lovforslaget vedrørende enkepension m. v. ikke gav anledning til særlig debat, og da de ændringer, det underkastedes under folketingets behandling, var rene konsekvenser af den nævnte lov om ændring i invalide- og folkepensionsloven, henvises i det hele til omtalen af denne.

Mens de uafhængige ikke kunne medvirke til gennemførelsen af lovforslaget om fuld folkepension, gav partiet tilslutning til det her- omhandlede lovforslag, som derfor ved 3. behandling vedtoges enstemmigt med 146 stemmer; 1 medlem (Rosing (Grønl.)) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Niels Mørk (S), Søren Andersen (V), Clara Munck (KF), Chr. Madsen (SF), Grethe Philip (RV) og Iver Poulsen (U)