Bestemmelserne om de i lovforslagets titel nævnte skolers virksomhed var tidligere optaget i 3 love, hvoraf loven om handelsskoler er af 22. juni 1920, mens loven om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter og loven om eksaminer for skibsmaskinmestre m. m. begge er af 7. juni 1958.
Den nu vedtagne lov omfatter alene disse 3 skoleformers økonomiske og organisatoriske forhold, herunder godkendelse af skolerne. Derudover findes der i lov om eksaminer for skibsmaskinmestre optaget bestemmelser om undervisningen og eksaminer og i et vist omfang tilsvarende bestemmelser i lov om handelsskoler.
Den heromhandlede lov indeholder bestemmelser om godkendelse af skolerne samt pligt for disse skoler til at følge de fastsatte adgangsbetingelser, uddannelseskrav til lærere m. v. I forbindelse hermed er der i loven optaget bestemmelser om forbud mod annoncering m. v. om undervisning til sådanne uddannelser, der meddeles uden godkendelse.
De af loven omhandlede skoler har altid været drevet som private skoler, og dette har muliggjort et nært samarbejde mellem skolerne og fagene.
Ved at etablere skolerne som selvejende institutioner med vedtægter, der skal godkendes, har man mulighed for at fortsætte og udbygge dette snævre samarbejde, ligesom man med en sådan organisationsform også mener at have tilgodeset de krav, som må stilles fra det offentliges side.
Nogle af skolerne drives af private erhvervsorganisationer og er således ikke etableret som selvejende institutioner. Det er ikke i loven bestemt, at de nu godkendte skoler skal overgå til selvejende institutioner, og det i loven omhandlede statstilskud og kommunale tilskud til lærlingeundervisningen er det samme uanset organisationsformen. Derimod skal der til anden undervisning end lærlingeundervisning ydes fuld dækning af staten for de uddannelser, der afsluttes med godkendt eksamen, når skolen drives som en selvejende institution, mens der til skoler, som ikke er selvejende institutioner, ydes 84 pct. af udgifterne fra staten for tilsvarende undervisning. Såfremt skolens formue sikres det pågældende uddannelsesformål og skolen følger de af undervisningsministeren i øvrigt fastsatte bestemmelser for ydelse af højere tilskud, yder staten dog også her driftstilskud med indtil 100 pct.
I det oprindeligt fremsatte lovforslag var det foreslået, at disse skoler, selv om de anførte betingelser var opfyldt, kun skulle kunne opnå statstilskud på indtil 100 pct. af lærerlønningerne og kun i særlige tilfælde. Dette ændredes imidlertid ved lovforslagets 2. behandling efter ændringsforslag i udvalgets betænkning af undervisningsministeren.
Efter loven kan der til lærlingeundervisning ydes et statstilskud på indtil 65 pct. af udgifterne. Herudover foreslås der ydet et kommunalt tilskud på 30 pct. af statens tilskud. De tekniske lærlingeskoler modtager for tiden et statstilskud på 60 pct. Handelsskolerne oppebærer for tiden et statstilskud på 48 pct. af udgifterne, og det er ikke hensigten foreløbig at forøge dette tilskud ud over 52 pct., men alene søge hjemmel til at yde indtil 60 pct., såfremt forholdene senere gør det nødvendigt at yde større offentlige tilskud.
Efter aftale yder kommunerne i øjeblikket et tilskud på 30 pct. af statstilskuddet, d v. s. 18 pct., til de tekniske lærlingeskoler. Bestemmelserne om de kommunale tilskud er nu lovfæstede.
Der har ikke for handelsskolernes vedkommende været en almindelig aftale om ydelse af kommunalt tilskud, men kommunerne har i et vist omfang bidraget til handelsskolernes drift. Efter loven skal kommunerne yde 30 pct. af statstilskuddet også til handelsskolerne, men som det fremgår af bemærkningerne til loven, skal dette tilskud først ydes fra det skoleår, i hvilket man gennemfører den af handelsuddannelseskommis- sionen foreslåede nye lærlingeuddannelse.
I det oprindelige lovforslag var statens tilskud til lærlingeundervisningen foreslået fastsat til 60 pct. af udgifterne og kommunernes tilskud til 40 pct. af statens tilskud. De kommunale organisationer udtrykte imidlertid betænkelighed ved forslaget om forøgelse af de kommunale udgifter, og de henviste i folketingsudvalget bl. a. til, at kommunerne ikke har indflydelse på den omhandlede undervisning m. v. og dermed heller ikke på størrelsen af de med undervisningen forbundne udgifter.
Undervisningsministeren har imidlertid anført, at der er tale om tilskud til en uddannelse af unge i aldersgrupper, som kommunerne støtter inden for andre uddannelser, og at han har lagt særlig vægt på dette ved lovforslagets fremsættelse. Under hensyn bl. a. til, at kommunerne vil få merudgifter såvel til lærlingeuddannelsen som til den videregående uddannelse, gik ministeren dog med til i udvalgsbetænkningen at stille ændringsforslag om forhøjelse af statens tilskud til 65 pct. og nedsættelse af kommunernes tilskud til 30 pct. af statstilskuddet.
Til tilskudsberettigede skoler og skolehjem kan der af statskassen ydes rente- og afdragsfrie lån til opførelse, til- og ombygninger eller køb af bygninger med indtil 5/6 af bygningernes opførelsesværdi eller købesum.
I det oprindelige lovforslag fandtes en bestemmelse om, at kommunerne, såfremt skolen var en selvejende institution, skulle yde tilskud på indtil 1/6 af opførelsesværdien eller købesummen efter nærmere fastsatte regler. Efter forhandlinger i folketingsudvalget fandt ministeren det imidlertid forsvarligt at stille ændringsforslag om, at denne bestemmelse udgik af lovforslaget. Det anføres dog i udvalgets betænkning, at det påregnes, at kommunerne i overensstemmelse med hidtidig praksis vil medvirke ved tilvejebringelsen af egenkapitalen.
Til andre investeringer i forbindelse med ombygninger, indretning af lejede lokaler samt anskaffelse af udstyr er statens støtte forhøjet til at omfatte fuld dækning, hvor skolerne er selvejende, dog at der i særlige tilfælde også kan ydes 100 pct. statsstøtte til de ikke-
selvejende skoler.
Efter de tidligere regler skulle skolerne selv fremskaffe 25 pct. af udgifterne ved indkøb af udstyr til lærlingeundervisningen. Denne ordning er opretholdt, idet skolernes indskud dog er begrænset til 15 pct.
Foruden bestemmelser om tilskud til lærlingenes befordring, der svarer til de nugældende, er der ved loven skabt hjemmel til at yde tilskud til læreres uddannelse samt til fremskaffelse af læremidler og igangsættelse af pædagogisk forsøgsvirksomhed.
Tilskud efter lovens regler kan ydes af statskassen med virkning fra den 1. april 1964-, tilskud fra kommunerne med virkning fra den 1. april 1965.
Som begrundelse for lovforslaget udtalte undervisningsministeren ved dets fremsættelse i folketinget bl. a.:
„Dette forslag er resultatet af arbejdet i et udvalg, der den 1. november 1963 blev nedsat med den opgave at tage erhvervsskolernes
økonomiske og organisatoriske forhold op til overvejelse og fremkomme med forslag til lov herom. Den hurtighed, hvormed udvalget har arbejdet, fortjener påskønnelse.
Det er hensigten senere at søge udarbejdet en lov, der optager nærmere bestemmelser om de nu eksisterende uddannelser, der afsluttes med statskontrolleret eksamen, således at også nye og varige uddannelser, der skal. afsluttes med eksamen, fremtidig søges gennemført ved lov, samt søge hjemmel til at gennemføre kursus og sådan forsøgsundervisning, som udviklingen gør det nødvendigt at henlægge til de af loven omhandlede skoler.
Ved lov af 7. juni 1958 om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter søgte man at skabe rammen for disse skolers og institutters økonomiske og organisatoriske virke og gennemførte i forbindelse hermed en forhøjet statsstøtte til disse skoler og institutters drift og anlægsudgifter, en forhøjelse, der var nødvendiggjort af de ved lærlingeloven af 2. oktober 1956 fremsatte krav om en forbedring af lærlingeundervisningen.
Allerede i 1962 nødvendiggjorde udviklingen inden for teknika imidlertid, at der gennemførtes en ny lov om teknika, bl. a. indeholdende bestemmelser om fuld statsstøtte til teknikas drift og anlægsudgifter, og der forberedes for tiden et lovforslag om handelshøjskoler. Nærværende lovforslag må således betragtes som en del af en samlet lovgivning for de erhvervsskoler, der er henlagt til undervisningsministeriet.
Det er navnlig skolernes økonomiske forhold, der har gjort det nødvendigt at fremsætte dette lovforslag.
Det stærkt stigende undervisningsbehov i de senere år både for lærlingene og for andre, udvidelsen af bestående og etablering af nye uddannelser i forbindelse med de senere års stigende omkostninger har gjort det nødvendigt at søge gennemført et nyt økonomisk grundlag for skolernes drift og anlæg.
Denne udvikling inden for disse uddannelser må ses på baggrund af erhvervslivets behov for kvalificerede medarbejdere og den stigende forståelse for uddannelsens betydning. Den udvikling og den strukturændring, der foregår inden for erhvervslivet, afspejler sig inden for uddannelserne, og det er af største betydning, at udbygningen af vore erhvervsuddannelser sker i takt med den tekniske og kommercielle udvikling i vort samfund.
Lærlingeloven af 2. oktober 1956 indeholdt bestemmelser om gennemførelse af en mere tidssvarende undervisning, der inden udgangen af 1964 skal gennemføres som dagundervisning i årgangsvise fagklasser med forskoling og anden praktisk værkstedsundervisning.
Ved de tekniske skoler er denne omlægning i gang, og for næsten alle større fag og brancher vil undervisningen inden den fastsatte tidsfrist være påbegyndt. Omlægningen har medført en centralisering af undervisningen, der i provinsen vil medføre, at skoleantallet i 1964-65 vil være ca. 45 mod ca. 330 i 1956-57, ligesom en væsentlig nedsættelse af skoleantallet i hovedstadsområdet må påregnes gennemført inden for en kortere periode.
For handelsskolernes vedkommende er en lignende udvikling påbegyndt på lærlingeundervisningens område. En af undervisningsministeriet nedsat kommission angående handels- og kontoruddannelsen har udarbejdet et forslag til en ny lærlingeuddannelse, der vil blive søgt gennemført snarest.
De nye teknikeruddannelser, der i sin tid blev gennemført efter forslag fra Teknikerkommissionen, er i god udvikling, og man søger at føre uddannelserne à jour med den industrielle udvikling. På handelsskoleområdet søges de videregående uddannelser af et stadigt stigende antal elever, og man må regne med, at der også på dette område vil komme nye uddannelser. Der gøres en betydelig indsats
for at forøge elevantallet på maskinmester- og maskinistskolerne, og det er af største vigtighed, at der uddannes et tilstrækkeligt antal, så skibsfartens behov for kvalificerede maskinmestre kan dækkes. Der er planlagt en udbygning af maskinmesterskolerne, og undervisningen søges stadig forbedret."
Lovforslaget blev ved dets 1. behandling i folketinget fra alle sider betegnet som hårdt tiltrængt. Alle ordførerne var velvillige over for lovforslaget, idet dog enkelte var usikre over for detaljer i forslaget. Således var Weilcop (KF) betænkelig ved, at der med de foreslåede bestemmelser ville blive lagt øgede byrder på kommunerne. Morten Lange (SF) fandt, at det ville have været mere rationelt, hvis der var etableret ren statsdrift af skolerne. Forslaget henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning der af undervisningsministeren stilledes en række ændringsforslag, der i det væsentlige er omtalt i det ovenanførte. Med disse ændringer vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt.