Forslaget til nærværende lov hvilede på en af musikkommissionen afgivet betænkning (nr. 322/1963) vedrørende en nyordning af
konservatorieforholdene. Betænkningen indeholder forslag til en samordning af konservatorieuddannelsen ved de fem eksisterende, offentligt drevne eller understøttede musikkonservatorier her i landet, nemlig Det kgl. danske Musikkonservatorium i København, Det jydske Musikkonservatorium i Århus, Nordjysk Musikkonservatorium i Ålborg, Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg og Det fynske Musikkonservatorium i Odense.

Alle fem konservatorier skal efter kommissionens forslag varetage den forberedende undervisning inden for alle uddannelsesretninger og den afsluttende uddannelse af musikpædagoger, orkestermusikere, korsangere og akkompagnatører. Derudover knyttes en videregående undervisning til Det kgl. danske Musikkonservatorium og Det jydske Musikkonservatorium, især tagende sigte på uddannelsen af komponister, solister og dirigenter.

Den således skitserede strukturelle og organisatoriske nyordning af konservatorieuddannelsen, der forudsætter en fælles studie- og eksamensordning, kan stort set gennemføres inden for rammerne af den virksomhed, som konservatorierne — også i provinsen - hidtil har udøvet.

Mens det kongelige danske Musikkonservatorium og Det jydske Musikkonservatorium helt er overgået til statsdrift, er de øvrige 3 konservatorier i provinsen selvejende institutioner, hidtil i det væsentlige opretholdt ved tilskud dels fra staten, herunder den kulturelle fond, dels fra hjemstedskommunen og eventuelle andre lokale myndigheder.

Loven tilsigter at tilvejebringe en lovmæssig ordning af statstilskuddet til disse 3 konservatorier, så at deres eksistens sikres samtidig med, at der skabes et fast grundlag for deres økonomi.

I § 1 fastsættes betingelserne for, at en undervisningsinstitution kan opnå den ministerielle godkendelse som musikkonservatorium, som er en forudsætning for at oppebære statstilskud efter lovens § 3.

Det er en forudsætning for godkendelsen,

1) at der på det pågældende sted efter ministerens skøn er tilstrækkeligt behov for et musikkonservatorium, og at ministerens afgørelse tiltrædes af finansudvalget,

2) at virksomheden er oprettet som en selvejende institution, hvis vedtægter kan godkendes af ministeren,

3) at der efter ministerens skøn er grundlag for at meddele en forsvarlig undervisning ved den pågældende institution og

4) at konservatoriets drift sammen med de i overensstemmelse med § 3 ydede statstilskud er sikret ved tilskud fra kommunal side.

Den under nr. 1 anførte betingelse vil under de herskende forhold ikke kunne tænkes opfyldt af andre konservatorier end de nuværende, idet disse nu og formentlig i en årrække fuldt ud dækker behovet.

Ifølge § 3 ydes der til musikkonservatorier, der er godkendt efter § 1 et statstilskud, der udgør 3/4 af de samlede årlige driftsudgifter, herunder udgifter til forrentning af og afdrag på lån, der er optaget mod sikkerhed i fast ejendom.

Der kan endvidere ydes tilskud til større anskaffelser af instrumenter og andet udstyr.

De samlede udgifter ved konservatoriernes drift er i lovforslagets bemærkninger for de første år anslået til i alt 1.000.000 kr. årlig, hvoraf statstilskuddet andrager 750.000 kr.

Til opbygning af samlinger påregnes i en overgangsperiode af 3 år efter nyordningens ikrafttræden anvendt i alt 600.000 kr., fordelt med 200.000 kr. årligt.

Loven træder i kraft den 1. april 1964.

Der var under behandlingen i folketinget fra alle sider enighed om, at konservatorierne i Ålborg, Esbjerg og Odense både undervisningsmæssigt og økonomisk burde bringes ind i faste rammer, og at deres virksomhed — som fra mange sider blev fremhævet som prisværdig — fortjente støtte fra det offentlige.

Flere af ordførerne ytrede dog ved 1. behandling ønske om en nærmere drøftelse af lovforslagets enkeltheder bl. a. til belysning af, om de foreslåede beløb var rigtige, og om fordelingen mellem konservatorierne var rimelig m. v.

Navnlig fra venstres, konservativ og de uafhængiges side blev der fremført betænkeligheder ved de bemyndigelser, lovforslaget tilsigtede at give ministeren med hensyn til oprettelse af nye konservatorier.

Specielt rejstes af nogle ordførere spørgsmålet om støtte til fremtidige lokaleudgifter, hvilket spørgsmål navnlig måtte forventes at blive aktuelt i nær fremtid for Nordjydsk Musikkonservatorium i Ålborg.

Af den af udvalget efter 1. behandling afgivne betænkning fremgår bl. a., at udvalget har beset de tre nævnte konservatorier og fra disse har modtaget regnskaber og andet materiale til belysning af forholdene.

Det siges i betænkningen bl. a.:

„Under udvalgets besøg i Ålborg oplystes det over for udvalget, at konservatoriet formentlig kun i begrænset tid kunne forblive i sin nuværende bygning, og udvalget har i denne anledning udbedt sig en udtalelse fra ministeren for kulturelle anliggender om muligheden for at yde støtte til fremtidige lokaleudgifter. Ministerens svar herpå er optrykt som bilag.

Udvalget stiller nedenstående ændringsforslag, som er tiltrådt af ministeren for kulturelle anliggender. Ændringsforslag nr. 1 tilsigter at fastslå, at finansudvalget skal medvirke ved ministerens godkendelse af et musikkonservatorium, og ved ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at loven skal optages til revision senest i folketingsåret 1967-68."

Af det nævnte bilag fremgår bl. a., at § 3 åbner mulighed for en forøgelse af statstilskuddet til et musikkonservatorium i tilfælde af forøgelse af dettes driftsudgifter. Dette gælder også øgede udgifter til forrentning og afdrag på lån, der er optaget med sikkerhed i fast ejendom. Det må i denne forbindelse erindres, at statens tilskud til musikkonservatorierne vil kræve særskilt bevilling på de årlige finanslove, hvorfor eventuelle forslag om forøgelse af tilskud vil komme til behandling ved den årlige behandling af finanslovforslaget.

Når oplysninger om, på hvilken måde Nordjydsk Musikkonservatoriums lokaleproblemer vil kunne løses, vil der kunne blive tale om at fremsætte forslag om en forøgelse af statstilskuddet til driften af dette konservatorium i overensstemmelse med den i lovforslagets § 3 forudsatte fremgangsmåde.

De nævnte ændringsforslag vedtoges ved 2. behandling

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.