Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget samtykke til Danmarks ratifikation af de ovennævnte ændringer i De Forenede Nationers pagt.

Spørgsmålet om udvidelse af medlemstallet i De Forenede Nationers vigtigste organer har ifølge bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutning sin baggrund i den siden pagtens vedtagelse stedfundne stærke udvidelse af antallet af medlemsstater, navnlig ved optagelse af de afro-asiatiske lande, der i årene efter 2. verdenskrig har opnået selvstændighed. En udvidelse af de forskellige råd kan kun ske ved ændring i pagten, og hertil kræves i henhold til pagtens artikel 108, at 2/3 af FNs medlemsstater, herunder alle de faste medlemmer af sikkerhedsrådet, ratificerer ændringerne.

Spørgsmålet om udvidelse af FNs organer har i de senere år navnlig været behandlet af en på 10. generalforsamling nedsat komité om indkaldelse af en konference til revision af FN-pagten. Af politiske grunde har det ikke været muligt at opnå enighed om indkaldelse af en sådan konference, som er forudset i pagtens artikel 109, hvilket har medført en stigende utilfredshed i den afro-asiatiske gruppe, som ved 18. generalforsamlings begyndelse talte 54 af FNs daværende 111 medlemsstater.

Komiteen om indkaldelse af en konference til revision af FN-pagten holdt sit seneste møde i sommeren 1963, men ligesom tidligere lykkedes det ikke at overvinde Sovjetblokkens modstand, idet denne hævdede, at det ville være ulogisk at ændre pagten, så længe Folkerepublikken Kina ikke repræsenterer Kina i FN.

Imidlertid havde de afro-asiatiske lande fundet, at tiden var inde til at tage sagen op direkte i generalforsamlingen, og på dagsordenen for denne sattes derfor på deres foranledning spørgsmålet om en ligelig repræsentation i Sikkerhedsrådet og Det økonomiske og sociale Råd.

Til støtte for det afro-asiatiske synspunkt forelå i Det økonomiske og sociale Råds beretning fra 36. samling (punkt 12) 2 resolutioner, hvoraf den ene henstillede til generalforsamlingen, at der blev truffet foranstaltninger til at sikre en passende repræsentation for Afrika i rådet på grundlag af ligelig geografisk fordeling, mens den anden opfordrede 18. generalforsamling til at udvirke en passende forøgelse i rådets medlemstal.

I et indlæg på 18. generalforsamling erklærede Sovjetunionen at have sympati med de afro-asiatiske landes ønske om en udvidelse af disse organer. Dette krævede imidlertid en pagtændring, som atter forudsatte de fem permanente sikkerhedsrådsmedlemmers, inkl. Kinas, ratifikation. En sådan pagtændring kunne ikke gennemføres, før spørgsmalet om Kinas lovlige repræsentation i FN var løst. Den sovjetiske regering havde været i forbindelse med Kinas lovlige regering (Peking) og havde modtaget et svar, hvorefter Kina, da det fortsat forhindredes i at deltage i FNs arbejde, ikke ønskede at forpligte sig med hensyn til ændringer af pagten vedrørende antallet af medlemmer af FNs principale organer. En tilslutning fra den kinesiske regerings side til en ændring af pagten, så længe Kina repræsenteredes af Formosa-regeringen, kunne føre til etablering af en „2 Kina situation". Efter sovjetisk opfattelse bifaldt den kinesiske regering således ikke foranstaltninger til tilvejebringelse af mere retfærdig afro-asiatisk repræsentation, og spørgsmålet om en udvidelse af Sikkerhedsrådet og Det økonomiske og sociale Råd kunne derfor kun gennemføres, såfremt Kinas lovlige repræsentation i FN forinden blev etableret. Hvis de afro-asiatiske lande ville tiltræde dette, ville de kunne fjerne hovedhindringen for en udvidelse af Sikkerhedsrådet og Det økonomiske og sociale Råd og således åbne vejen til en passende afro-asiatisk repræsentation.

Guineas repræsentant gav senere udtryk for en anden opfattelse, idet han meddelte, at hans regering var blevet underrettet om, at Peking-regeringens politiske holdning var den, at spørgsmålet om den afro-asiatiske repræsentation og repræsentationen for Kina ikke burde sammenblandes. I overensstemmelse hermed udtalte Albaniens repræsentant i plenarforsamlingen under debattens afslutning, at Peking-regeringen i en erklæring af 12. december 1963 ikke havde modsat sig udvidelse af Sikkerhedsrådet og Det økonomiske og sociale Råd, men kun erklæret, at den ikke kunne påtage sig nogen forpligtelse i denne henseende, så længe Folkerepublikken Kina var berøvet sine lovlige rettigheder i FN.

Medlemmer af den vesteuropæiske gruppe, herunder Danmark, har igennem årene erklæret sig som tilhængere af en udvidelse, der tog rimeligt hensyn til alle grupper. Hensynet til at bevare effektiviteten af de to råd ved ikke at gøre dem for store har dog her gjort sig gældende. Nogle vestlige medlemmer af Sikkerhedsrådet udtrykte sig forbeholdent over for spørgsmålet om de foreslåede udvidelser, og den franske repræsentant erklærede, at Frankrig ville stemme imod, idet debatten havde vist, at ingen beslutning, generalforsamlingen på nuværende tidspunkt tog, ville kunne få den næsten enstemmige tilslutning, som pagtens artikel 108 forudsætter.

Mens de latinamerikanske lande i det særlige politiske udvalg stillede et forslag om udvidelse af Sikkerhedsrådets medlemstal fra 11 til 13, fremsatte de afro-asiatiske lande et resolutionsforslag, som gik ud på at forøge Sikkerhedsrådets medlemstal til 15, d. v. s. at antallet af ikke faste medlemmer forøgedes til 10. Tilsvarende foresloges afstemningsbestemmelserne ændret, således at der til Sikkerhedsrådets beslutninger i sager vedrørende forretningsgangen kræves 9 ja-stemmer og til beslutninger i alle andre sager 9 ja-stemmer, herunder alle de faste medlemmers ja-stemmer.

Vedrørende Det økonomiske og sociale Råd stillede de latinamerikanske stater forslag om udvidelse fra 18 til 24 medlemmer, mens den afro-asiatiske gruppe fremsatte et resolutionsudkast om en udvidelse af rådet til 27 medlemmer.

Resultatet af forhandlingerne om disse to sæt forslag blev et forlig, som Indien forelagde i udvalget i form af ændringsforslag til de to latinamerikanske resolutionsudkast. Ved afstemningen i det særlige politiske udvalg om Sikkerhedsrådet stemte 96 lande for udvidelse til 15 medlemmer (deriblandt Albanien), 11 imod (Østlandene, Cuba og Frankrig), mens 4 lande afholdt sig fra at stemme (Portugal, Sydafrika, Storbritannien og USA).

Resolutionsforslaget vedrørende udvidelse af Det økonomiske og sociale Råd til 27 medlemmer vedtoges af udvalget med 95 stemmer for (deriblandt Albanien), 11 imod (Øststaterne, Cuba og Frankrig), mens 4 afstod fra at stemme (Portugal, Sydafrika, Storbritannien og USA).

I generalforsamlingens plenum vedtoges forslaget vedrørende Sikkerhedsrådet med 97 stemmer for, 11 imod, mens 4 afholdt sig fra at stemme, og forslaget om Det økonomiske og sociale Råd med 96 stemmer for, 11 imod, mens 5 afholdt sig fra at stemme. De nordiske lande stemte for resolutionen.

Indholdet af resolutionen:

I resolutionens præambel henvises til, at Sikkerhedsrådets nuværende sammensætning er uretfærdig og ulige, og at udvidelsen af medlemskabet i De Forenede Nationer nødvendiggør en forøgelse af medlemskabet i Sikkerhedsrådet for på den måde at tilvejebringe en mere ligelig geografisk repræsentation af ikke faste medlemmer af rådet og gøre det til et mere virksomt organ. Ifølge resolutionens operative bestemmelser ændres i pagtens artikel 23, stk. 1, antallet af medlemmer af Sikkerhedsrådet fra 11 til 15 og antallet af ikke faste medlemmer fra 6 til 10.

Artikel 23, stk. 2, ændres således, at ved første valg af ikke faste medlemmer efter forøgelsen af medlemsskabet skal 2 af de 4 yderligere medlemmer vælges for en periode af 1 år.

I artikel 27, stk. 2, ændres bestemmelsen vedrørende antallet af ja-stemmer til vedtagelse af Sikkerhedsrådets beslutninger i sager vedrørende forretningsgangen fra 7 til 9, og i artikel 27, stk. 3, ændres antallet af ja-stemmer, derunder alle de faste medlemmers ja-stemmer, der kræves til vedtagelse af Sikkerhedsrådets beslutninger i alle andre sager, fra 7 til 9.

Resolutionen indeholder bestemmelse om fordeling af de 10 ikke faste medlemmer af Sikkerhedsrådet således:

a) 5 fra afrikanske og asiatiske stater,
b) 1 fra østeuropæiske stater,
c) 2 fra latinamerikanske stater,
d) 2 fra vesteuropæiske og andre stater
(andre stater betyder Canada, Australien og New Zealand).

I resolutionens afsnit vedrørende Det økonomiske og sociale Råd henvises i præamblen dels til nødvendigheden af en udvidelse af medlemskabet med henblik på at tilvejebringe en mere ligelig geografisk repræsentation og gøre det til et mere effektivt organ, dels til rådets resolution 974 b og c (XXXVI) af 22. juli 1963.

I den operative del besluttes en ændring af artikel 61, der handler om sammensætning af Det økonomiske og sociale Råd og valg af medlemmer hertil. Rådet vil komme til at bestå af 27 medlemmer i stedet for tidligere 18, hvoraf 9 medlemmer vælges hvert år for en 3-årig periode. I stk. 3 fastsættes bestemmelserne om mandatperioden for de nye 9 medlemmer.

I resolutionen er truffet beslutning om, at de 9 yderligere medlemmer, uden at man præjudicerer den nuværende fordeling, vælges således:

a) 7 fra afrikanske og asiatiske stater,
b) 1 fra latinamerikanske stater,
c) 1 fra vesteuropæiske og andre stater.

Endelig indeholder resolutionen en opfordring til samtlige medlemsstater til at ratificere pagtændringen senest den 1. september 1965.

Forslaget til folketingsbeslutning mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier. Det vedtoges — uden at have været undergivet udvalgsbehandling — uændret og enstemmigt.