Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om særlig låneordning for unge, der første gang etablerer sig som selvstændige landbrugere.

Det var ved fremsættelsen ledsaget af følgende bemærkninger:

„For at støtte muligheden for unge landmænd til at erhverve egen bedrift er det ønskeligt, at der skabes bedre finansielle muligheder for de unge, der første gang ønsker at købe en landbrugsejendom.

Som en logisk følge af, at landbrugsarealer til den enkelte bedrift øges, stilles store krav til forbedring og udvidelse af bygninger, anskaffelse af maskiner og besætning, hvilket bevirker, at ejendommene bliver dyrere også ud over den almindelige prisstigning. Da kravene til uddannelse stadig øges, vil det for mange unge landmænd være vanskeligt at opspare til udbetaling på en landbrugsejendom, hvorfor det skønnes rimeligt, at der skaffes muligheder for nødvendige lån for unge, velkvalificerede landmænd, der ønsker at blive selvstændige. Forslagsstillerne lægger vægt på, at lånemuligheder lægges sådan til rette, at kapitalisering af de øgede muligheder undgås.

De øgede lånemuligheder må være forbeholdt de unge, der gennem deres uddannelse og sparevilje har vist, at de agter at arbejde på at blive selvstændige landbrugere."

Forslaget til folketingsbeslutning anbefaledes ved fremsættelsen til gennemførelse af Kirkegaard (RV) som ordfører for forslagsstillerne.

Ved 1. behandling gav landbrugsministeren forslagsstillerne medhold i, at man kunne have megen sympati for tankerne om en etableringslåneordning. Men da det var ham bekendt, at man i landbokommissionen også arbejdede med disse problemer, fandt han det naturligt, at man ventede med dette spørgsmål til kommissionen var færdig med sit arbejde, så man kunne få en mere samlet drøftelse af landbrugets fremtidige forhold.

Efter en ret indgående debat, hvori også den nærmest efterfølgende sag indgik, henvistes de to forslag til behandling i et udvalg. Dette afgav ikke betænkning.