Forespørgslen begrundedes af ordføreren for forespørgerne, Per Federspiel (V), med, at der i den senere tid var sket „en række begivenheder og foretaget en række handlinger navnlig fra de større europæiske landes side, som tyder på en tendens til at tilsidesætte de langsigtede mål for den europæiske politik og i stedet fremme kortsigtede nationale interesser, uanset om disse er i strid med de langsigtede mål. Inden for fællesmarkedet har disse tendenser i længere tid gjort sig gældende, og i den seneste tid har man inden for EFTA-sammenslutningen set den britiske regerings ensidige indførelse af en 15 pct.s ekstraordinær importafgift". I den anledning havde man fundet det rigtigt, at der i folketinget blev lejlighed til at debattere denne situation.

Efter at udenrigsministeren udførligt havde besvaret forespørgslen, udfoldede der sig en indgående debat, i hvilken — foruden de to nævnte — følgende deltog: Peter Nielsen (S), Poul Møller (KF), Baunsgaard (RV), Aksel Larsen (SF) og Rimstad (Uafh).

Da forhandlingen nærmede sig sin afslutning, blev den efter henstilling afbrudt af formanden, for at der kunne blive lejlighed for partierne til at overveje situationen.

Resultatet heraf blev, at ordføreren for forespørgerne, efter at forhandlingerne var genoptaget, sammen med ordførerne for socialdemokratiet, det konservative folkeparti og det radikale venstre stillede følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget tager udenrigsministerens redegørelse til efterretning, udtaler tinget,

at det fortsat må være målet for Danmarks europæiske politik at virke for skabelsen af den bredest mulige økonomiske og politiske sammenslutning af europæiske stater,

at den af den britiske regering i strid med indgåede aftaler, herunder konventionen om EFTA, gennemførte ekstraordinære importafgift på 15 pct. betyder et tilbageslag for disse bestræbelser og for frigørelsen af den internationale handel i det hele,

at tilliden til det fortsatte samarbejde inden for EFTA herved er blevet alvorligt svækket.

På denne baggrund opfordrer folketinget regeringen til ved det kommende EFTA-ministermøde at arbejde for at opnå tilsagn om hurtig afvikling af den engelske ekstratold og til nøje at følge udviklingen og have sin opmærksomhed henvendt på at finde nye veje, som kan føre frem til virkeliggørelse af målsætningen for Danmarks markedspolitik: et omfattende europæisk fællesskab.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen."

Forslaget gav anledning til en kort debat, under hvilken Aksel Larsen (SF) udtalte, at han kunne tilslutte sig den „operative hensigt" med forslaget. Hans parti fandt det „nødvendigt, at folketinget — helst enstemmigt eller også med så stort stemmetal som overhovedet muligt — udtrykker sin mening om den ekstra told, der er indført af den engelske regering, og at man stiller sig bag regeringens anstrengelser for at opnå tilsagn om en hurtig afvikling af denne ekstra told.

Vi tilslutter os altså fuldt ud den konkrete hensigt med dette dagsordensforslag og dets formuleringer i så henseende. På den anden side er der i indledningen nogle formuleringer, som gør, at vi må stille os tøvende. Naturligvis kan man sige, at ethvert parti og ethvert medlem af folketinget kan afgøre, hvad man lægger i disse almindelige formuleringer; men vi har ikke været med til nogen forhandlinger — de forhandlinger, der har ført til, at det ærede medlem hr. Per Federspiel optræder som ordfører for regeringen — og vi ved intet om, hvilke aftaler der monne være truffet mellem de partier, der har deltaget i forhandlingerne. Vi ved intet om, hvad de pågældende partier, hvis ordførere står som forslagsstillere, lægger i formuleringerne i dagsordensforslagets indledning.

Af disse grunde er vi nødsaget til at undlade at stemme. Jeg vil dog endnu en gang understrege, at det ikke betyder, at vi på nogen som helst måde er uenige i den konkrete målsætning med forslaget. Det er en sådan udgang på debatten, vi kunne have ønsket, og vi beklager meget, at vi på grund af de forhold, hvorunder forslaget til dagsorden er fremkommet, er kommet i den situation, at vi ikke kan forsvare aktivt at stemme for det."

På de uafhængiges vegne gav Rimstad fuld tilslutning til forslaget.

Udenrigsministeren udtalte derefter:

„Jeg behøver sikkert ikke at sige, at regeringen kan tage imod det fremsatte dagsordensforslag, men jeg vil gerne i anledning af det ærede medlem hr. Aksel Larsens bemærkninger — og for at der ikke skal danne sig myte omkring, hvorledes dette dagsordensforslag er blevet til — sige, at der foreligger ikke nogen form for hemmelige aftaler mellem partierne. Dagsordensforslagets ordlyd står for sig selv."

Heroverfor gjorde Aksel Larsen gældende, at han ikke kunne vide, hvad man havde talt om under partiernes forhandlinger, eller hvorfor man havde givet forslaget nøjagtig den formulering, det fik.

Dagsordensforslaget vedtoges enstemmigt med 143 stemmer, idet 9 medlemmer (SF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.