Loven har følgende indhold:
§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til på statskassens vegne at afslutte overenskomst med de norske og svenske regeringer om uændret forlængelse for tiden 1. oktober 1965-30. september 1970 af den i henhold til § 1 i lov nr. 216 af 11. juni 1959, som ændret ved § 2, stk. 2, i lov nr. 197 af 16. juni 1961, tilsagte statsgaranti vedrørende driftstab, som måtte opstå i de tre moderselskaber i konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), nemlig A/S Det Danske Luftfartselskab, A/S Det Norske Luftfartselskap og A/B Aerotransport.
§ 2. Den i § 1 omhandlede overenskomst er stempelfri.
Som begrundelse for statsgarantiens forlængelse anføres i bemærkningerne til lovforslaget:
„Fra DDL har ministeriet modtaget anmodning om, at den i henhold til lov nr. 216 af 11. juni 1959 om statsgaranti m. v. i forbindelse med Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde indgåede overenskomst af 20. august 1959 mellem Danmark, Norge og Sverige om økonomisk garanti til visse luftfartsselskaber for finansåret 1. oktober 1960 til 30. september 1965 må blive fornyet for perioden 1. oktober 1965 til 30. september 1970 samtidig med, at garantibeløbene fordobles.
Tilsvarende anmodninger er af DNL og ABA sendt til regeringerne i Norge og Sverige.
DDLs anmodning er motiveret med, at de almene forhold — i særdeleshed SASs sårbarhed over for internationale politiske og økonomiske forhold og mange landes luftfartsprotektionistiske foranstaltninger — der har ligget til grund for de siden 1950 givne garantitilsagn, fremdeles gør sig gældende. Endvidere er anmodningen motiveret i et forhold, som også lå til grund for den nuværende garantioverenskomst, nemlig at kreditorerne ifølge de amerikanske lån, hvormed SAS i 1959-60 finansierede en del af sine indkøb af jetluftfartøjer, i sin tid forudsatte, at den da gældende garantioverenskomst, der udløb den 30. september 1960, kom til at gælde også i fremtiden.
I medfør af lov nr. 493 af 20. december 1950 og lov nr. 147 af 29. april 1955 er der tidligere afsluttet overenskomster af henholdsvis 20. december 1951 og 29. september 1955 om begrænsede statsgarantier vedrørende driftstab i SASs moderselskaber.
Garantibeløbet udgjorde under den 1. overenskomst for DDLs vedkommende 2 mill. kr. årligt i femåret 1. oktober 1950 til 30. september 1955. Ved den 2. overenskomst forhøjedes beløbet til 4,5 mill. kr. årligt i femåret 1. oktober 1955-30. september 1960. I den nuværende overenskomst af 20. august 1959 udgør beløbet for DDLs vedkommende 6,75 mill. kr. årligt i femåret 1. oktober 1960 til september 1965, men i medfør af § 2, stk. 2, i lov nr. 197 af 16. juni 1961 ændredes overenskomsten af 20. august 1959 ved en tillægsoverenskomst af 18. juni 1963 bl. a. således, at garantibeløb til henholdsvis DDL og DNL kun kan kræves udbetalt i det omfang, underskuddet bringer disse selskabers indskudskapital i SAS ned under henholdsvis 60 mill. d. kr. og 62 mill. n. kr. eller medfører, at SAS ikke kan opfylde de til konsortiets amerikanske lån knyttede betingelser om egenkapitalens og driftskapitalens størrelse.
Garantien har ikke været effektiv under de 2 første overenskomster, og ej heller under den nuværende er garantibeløb efter den i 1961 gennemførte refinansiering af SAS kommet til udbetaling på den i overenskomsten forudsatte måde.
De skandinaviske trafikministre har på møder den 17. oktober og 18. december 1964 drøftet de tre luftfartsselskabers henvendelse. Da de motiver, der lå til grund for indgåelsen af de første garantioverenskomster, som anført stadig har gyldighed, er ministrene enedes om at anbefale deres regeringer, at den nuværende overenskomst forlænges uændret for perioden 1. oktober 1965 til 30. september 1970. Forudsætningerne for den foran omhandlede tillægs- overenskomsts bestemmelser om begrænsning af garantien i Danmark og Norge skønnes stadig at være til stede, og den nævnte begrænsning vil derfor blive opretholdt i den nye garantioverenskomst."
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det blev efter en kort udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag, vedtaget uændret og enstemmigt.