Forslaget indeholdt regler om udskrivning af indkomst- og formueskat til staten af personer og dødsboer for skatteåret 1965-66 samt om udbetaling af børnetilskud for samme skatteår.

Sammenlignet med udskrivningsloven for skatteåret 1964-65 foresloges ændringer i indkomstskatteskalaerne, i reglerne om merindtægtsfradraget og i reglerne om afrunding af de indkomster, hvoraf skatten beregnes. Herudover var der foretaget forskellige rent redaktionelle ændringer.

I skalaen for forsørgere foresloges det skattefri bundbeløb forhøjet fra 7.000 kr. til 8.000 kr. Overgrænsen for skalaens første trin — den såkaldte proportionalskat — foresloges ligeledes forhøjet med 1.000 kr. fra 22.000 kr. til 23.000 kr. Endvidere foresloges skattesatsen på skalaens andet trin nedsat fra 60 pct. til 50 pct. Til gengæld foresloges mindre forhøjelser af skattesatserne på forskellige af skalaens trin for indtægter over 30.000 kr.

For skatteåret 1965-66 ville skatten efter den foreslåede skala for de fleste skatteydere blive noget lavere end ved benyttelsen af samme skala som for skatteåret 1964-65. Således ville nedsættelsen ved skalaindtægter mellem 8.000 kr. og 22.000 kr. bliver 210 kr., og de største nedsættelser, der beløb sig til 1.000 kr., fremkom ved skalaindkomster mellem 26.000 kr. og 30.000 kr. For skalaindtægter over 30.000 kr. aftog skattelettelsen gradvis for helt at bortfalde ved en skalaindkomst på 105.000 kr.

I skalaen for ikke-forsørgere foresloges det skattefri bundbeløb forhøjet fra 3.700 kr. til 4.000 kr. Endvidere foresloges skattesatserne på skalaens forskellige trin tilpasset den ændrede for sørger skala.

I forbindelse med skalaændringerne foresloges en mindre ændring i reglerne om beregningen af merindtægtsfradraget. Den indkomstgrænse, der er afgørende for, om fradraget skal beregnes med 20 eller 30 pct. af merindtægten, foresloges for forsørgeres vedkommende forhøjet med 1.000 kr. fra 25.000 kr. til 26.000 kr. For ikke-forsørgeres vedkommende foresloges grænsen ligesom for skatteåret 1964-65 fastsat til 18.000 kr.

Ved skatteberegningen er afrunding af skalaindkomsten hidtil foretaget nedad til nærmeste med 50 delelige kronebeløb. For at lette skatteberegningen foresloges det nu at afrunde nedad til nærmeste hele 100 kr.

Reglerne om udskrivning af formueskat og om tildeling af børnetilskud var efter forslaget de samme som for skatteåret 1964-65.

Om de statsfinansielle virkninger af forslaget oplystes i bemærkningerne til dette:

„På grundlag af de oplysninger om indtægtsudviklingen fra 1963 til 1964, som foreligger på tidspunktet for lovforslagets udarbejdelse, er stigningen i de personlige indtægter før skattefradrag anslået til op imod 11 pct. Herefter er udskrivningen af indkomstskat af personer for skatteåret 1965-66 foreløbig anslået til omkring 5.100 mill. kr. eller omkring 800 mill. kr. mere end påregnet for skatteåret 1964-65. Dette skøn forudsætter imidlertid, at udskrivningsreglerne for skatteåret 1964-65 forlænges uændret. Med de nu foreslåede ændringer må provenuet for skatteåret 1965-66 antagelig nedsættes med et beløb af omkring 375 mill. kr. Heraf kan omkring en halv snes millioner kroner henføres til ændringen af afrundingsreglen.

Formueskatten anslås foreløbig at ville indbringe 295 mill. kr. for skatteåret 1964-65 og omkring 310 mill. kr. for skatteåret 1965-66.

Udgiften til børnetilskud, der helt eller delvis modregnes i de personlige skatter, kan foreløbig anslås til omkring 625 mill. kr. for skatteåret 1964-65, og udgiften for skatteåret 1965-66 vil antagelig blive af samme størrelsesorden."

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte finansministeren bl. a.:

„Der er, som jeg allerede har været inde på, bred enighed om at overflytte en del af beskatningen fra direkte skatter til forbrugsafgifter. Den forestående stigning i statens udgifter gør det dog kun forsvarligt for det kommende skatteår at gennemføre en sådan overflytning i moderat omfang, og selv en sådan overflytning er kun mulig, hvis der kan opnås tilslutning til et tilstrækkelig bredt grundlag for øgede afgifter, ligesom der må sørges for passende kompensation til de mindre indkomster og til familier med børn. Forslaget til udskrivningslov fremsættes med det forbehold, at disse forudsætninger kan opfyldes."

Ved 1. behandling, hvorunder der førtes en forhandling om det forestående arbejde på en reform af statens skattesystem med øget vægt på forbrugsafgifter, fik lovforslaget foreløbig tilslutning fra Peter Nielsen (S) og Baunsgaard (RV). Derimod fandt Foged (V), Poul Møller (KF) og Johan Asmussen (Uafh), at de foreslåede ændringer af bundgrænse, proportionalskattegrænse m. v. var utilstrækkelige, og de håbede på en dybtgående udvalgsbehandling. Aksel Larsen (SF) fremhævede, at hans parti ikke var tilhænger af en omlægning af skattesystemet fra direkte skatter til forbrugsskatter.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg.

Den 3. februar toges lovforslaget tilbage af finansministeren, der samme dag fremsatte forslag til ny udskrivningslov (se foran under vedtagne lovforslag nr. 10). Lovforslaget optoges imidlertid af Poul Møller (KF) og lå derefter til fortsat behandling i udvalget, der ikke afgav betænkning over det.