Ved lovforslaget foresloges to ændringer i ligningsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 211 af 19. juni 1964.

1. Med virkning fra og med skatteåret 1966-67 foresloges det at forhøje maksimumsbeløbet for det faste lønmodtagerfradrag fra 400 kr. til 800 kr. årlig. Lønmodtagerfradraget blev indført i 1951 med virkning fra og med skatteåret 1952-53. Maksimumsbeløbet for det faste fradrag (det såkaldte lønmodtagerfradrag A) udgjorde dengang 300 kr. I det følgende år blev maksimumsbeløbet forhøjet til de nugældende 400 kr.

Ændringen motiveredes i bemærkningerne til lovforslaget således:

„Reglerne om det faste lønmodtagerfradrag tjener bl. a. et vigtigt forenklingsformål. Når den skattepligtiges fradragsberettigede udgifter i forbindelse med lønarbejdet ligger under maksimumsbeløbet, medfører reglerne, at han ikke behøver at dokumentere udgifterne. Det betyder en væsentlig lettelse både af de skattepligtiges og af skattemyndighedernes arbejde med selvangivelserne, at kun de skattepligtige, der vil gøre gældende, at deres fradragsberettigede udgifter har oversteget maksimumsbeløbet, behøver at komme med en sådan dokumentation.

Skal det nævnte forenklingsøjemed opnås fuldt ud, forudsætter det imidlertid, at kun et forholdsvis lille antal lønmodtagere har fradragsberettigede udgifter, der overstiger maksimumsbeløbet.

Det må antages, at stigningen i prisniveauet — og dermed i de fradragsberettigede udgifter — har medført, at et stigende antal lønmodtagere gør krav på fradrag ud over det faste fradrag (altså på det såkaldte lønmodtagerfradrag B). De må derfor dokumentere udgifterne med deraf følgende ulejlighed for de skattepligtige og administrativ belastning af skattemyndighederne. Den foreslåede forhøjelse af det faste fradrag må ses på baggrund af denne udvikling.

Det kan skønsmæssigt anslås, at den foreslåede forhøjelse af lønmodtagerfradraget for skatteåret 1966-67 vil medføre et provenutab på statsskatten på omkring 110 mill. kr."

2. Der foresloges i ligningsloven indsat en bestemmelse om, at automobiler, der omfattedes af bestemmelserne i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring i lov om skattefri afskrivninger (se foran under vedtagne lovforslag nr. 14), ved formueopgørelsen skulle ansættes til anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne skattefri afskrivninger. Den foreslåede bestemmelse var en konsekvens af det nævnte lovforslag.

I forbindelse med fremsættelsen oplyste finansministeren, at han af hensyn til konsekvenserne ikke havde imødekommet et af fiskeriforeningerne fremsat ønske om indførelse af et generelt fradrag ved indkomstopgørelsen for fiskere på 12 pct. af nettoindtægten ved fiskeri, dog højst 3.000 kr. for et år. Med hensyn til et samtidig fremsat ønske om en forhøjelse af fiskeres fradrag for søudstyr og merudgifter til kost oplyste ministeren, at ligningsrådet, som fastsætter disse satser, ikke havde fundet anledning til en forhøjelse for tiden. Ministeren forbeholdt sig endvidere at stille ændringsforslag om beskatning af personer, der herfra rejser til Grønland for at tage arbejde en kortere tid. Forslaget ville formentlig gå ud på, at personer, der opgiver bopælen hernede under ophold i Grønland, skulle være skattepligtige, såfremt opholdet dér var under 2 år. Der ville endvidere blive foreslået et særligt Grønlandstillæg.

Ved 1. behandling modtoges lovforslaget med velvilje fra alle partiers side. Baunsgaard (RV) og Johan Asmussen (Uafh) udtrykte dog tvivl om, at en ajourføring af lønmodtagerfradraget kunne føre til fordobling. Disse talere og Foged (V) fremhævede endvidere, at lovforslaget burde drøftes i en større sammenhæng i forbindelse med den reform af den direkte beskatning, som regeringen var indstillet på.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, som ikke afgav betænkning.