Loven bygger ligesom de to samtidig gennemførte love: lov om ændringer af lov om beskatningen af renteforsikringer m. v. (se ovenfor under nr. 13) og lov om ophævelse af lov om skattelettelse for visse indskud (se nedenfor under nr. 16) på betænkning nr. 378/1964, afgivet af et af finansministeren den 27. april 1964 nedsat udvalg, som fik til opgave at overveje mulighederne for en reform af skattebegunstigelserne for den private opsparing.

Loven, der har sit forbillede i reglerne om skattefri henlæggelser til investeringsfonds for selvstændige erhvervsdrivende, går ud på at give skattelettelse til skatteydere, der sparer op af deres løn for at etablere selvstændig erhvervsvirksomhed.

Skattelettelsen gives i form af et fradrag i indkomsten for beløb, der indsættes på en særlig etableringskonto i et pengeinstitut. Vedrørende de nærmere regler anføres:

Fradrag for et givet indkomstår indrømmes for indskud foretaget i tiden fra den 1. februar i indkomståret til den nærmest efterfølgende 31. januar (indskudsåret).

Berettiget til at foretage indskud på etableringskonto er fuldt skattepligtige personer, som i indkomståret har oppebåret lønindtægt, og som ved udgangen af indkomståret ikke er fyldt 40 år, samt de med fuldt skattepligtige personer sambeskattede hustruer, som har oppebåret lønindtægt i indkomståret, og som ved udgangen af dette ikke er fyldt 40 år.

Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 500 kr. og kan højst andrage 20 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret.

Indskuddet skal foretages på en spærret konto i en dansk bank eller sparekasse eller i en andelskasse, som er medlem af Foreningen af Danske Andelskasser, og som deltager i en gensidig garanti for etableringskonti i andelskasser under foreningen og underkaster sig de kontrolforanstaltninger med hensyn til disse konti, som fastsættes af finansministeren.

Indskuddene frigives ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet.

Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder overstiger 30.000 lcr.

Frigivelse af indskud kan ske ved etablering af en virksomhed, der agtes drevet af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening.

Af det frigivne beløb kan en tredjedel — dog højst 5.000 kr. — hæves helt skattefrit. Restbeløbet skal normalt heller ikke beskattes ved frigivelsen; men frigivelsen af dette beløb begrænser skatteyderens afskrivningsmuligheder. Der skal nemlig forlods foretages en nedskrivning af anskaffelsessummen for de aktiver, der er anskaffet ved etableringen, og som er genstand for skattefri afskrivninger. Nedskrivningen skal svare til det frigivne restbeløb.

Det er en forudsætning, at etableringen finder sted inden 10 år efter indskudsårets udløb. Fristen udløber dog aldrig, før skatteyderen er fyldt 40 år. Er etableringen ikke sket før fristens udløb, skal de indskudte beløb med tillæg af 5. pct. for hvert år indtil fristens udløb medregnes i indkomsten for det indkomstår, hvori fristen udløber. Finansministeren har dog mulighed for at forlænge fristen for etablering.

Ved lovforslagets fremsættelse udtalte finansministeren bl. a.:

„Så vidt det kan skønnes, er det kun en begrænset nyopsparing, der opnås gennem skattebegunstigelse, og det er samtidig en dyr form for opmuntring til opsparing, i hvert fald i den forstand, at den i forhold til den foretagne opsparing medfører et betydeligt skattetab for staten.

Hvis vi i større udstrækning skal fremme opsparingen, er det derfor ikke tilstrækkeligt alene at arbejde med skattemæssige ordninger. Vi må også overveje andre muligheder for at fremme den private opsparing."

I denne forbindelse nævnte ministeren opsparing til boligformål, som boligministeren arbejdede med på grundlag af en betænkning af 1964. Endvidere nævnte han ungdomsopsparing efter svensk mønster med præmie fra staten samt opmuntring af opsparing i obligationer.

Lovforslaget modtoges ved 1. behandling med velvilje af samtlige partiers ordførere undtagen Skræppenborg-Nielsen (SF), der erklærede, at hans parti ikke ville medvirke til dets vedtagelse.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, udtalte i sin betænkning bl. a.:

„Udvalget har med finansministeren drøftet muligheden for 1) at indrømme skattebegunstigelse for opsparing til erhvervelse af bolig og til uddannelse, 2) at fritage mindre renteindtægter for beskatning og 3) at åbne adgang for investeringsforeninger til at modtage indskud på kapitalbindingskonti.

Finansministeren har givet tilsagn om, at han i finansministeriet vil lade foretage en nærmere undersøgelse af, hvorvidt og hvorledes der kan gennemføres ordninger, som opfylder de nævnte formål, således at eventuelle lovforslag herom vil kunne fremsættes inden 1. november 1965, og således at det i finansministeriet ved undersøgelsen tilvejebragte materiale inden samme frist vil blive stillet til rådighed for folketinget."

Finansministeren stillede med tilslutning af et flertal (udvalget undtagen Holger Eriksen (S) og Skræppenborg-Nielsen (SF)) nogle ændringsforslag, hvoraf særligt skal fremhæves: Aldersgrænsen for de personer, der skal være berettigede til at foretage indskud på etableringskonti, foresloges forhøjet fra 35 til 40 år. Endvidere foresloges det at forlade den regel, hvorefter ægtefællernes samlede lønningsindtægt var grundlaget for beregningen af de 15 pct., der i det fremsatte lovforslag var fastsat som maksimum for enten mandens eller hustruens indskud, og i stedet indføre regler, hvorefter ægtefællerne hver kan oprette sin konto med maksimum 15 pct. af kontohaverens nettolønindtægt og med mulighed for, at indskuddene anvendes til etablering af virksomhed, uanset om denne agtes drevet af manden eller af hustruen eller af begge i forening. Endelig foresloges der ved ændringsforslagene åbnet adgang for andelskasser til at modtage indskud på etableringskonti.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Skræppenborg-Nielsen) indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse med de af finansministeren foreslåede ændringer.

Et mindretal (Skræppenborg-Nielsen) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Ved 2. behandling vedtoges de stillede ændringsforslag, og lovforslaget gik til fornyet udvalgsbehandling.

I tillægsbetænkningen stillede finansministeren med tilslutning af et flertal (udvalget undtagen Skræppenborg-Nielsen (SF)) ændringsforslag om, at maksimum for indskud på etableringskonti forhøjedes fra 15 til 20 pct. af indskyderens nettolønindtægt. Ændringsforslaget motiveredes med en henvisning til, at folketinget den 31. maj 1965 havde vedtaget en ændring af investeringsfondsloven, hvorved maksimum for det beløb, der kan henlægges til investeringsfonds, forhøjedes fra 15 pct. til 20 pct. af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Flertallet indstillede lovforslaget til vedtagelse med denne ændring, mens et mindretal (Skræppenborg-Nielsen (SF)) gentog sin indstilling fra betænkningen.

Ved 3. behandling vedtoges ændringsforslaget, og lovforslaget vedtoges med 154 stemmer mod 10 (SF). De 2 grønlandske medlemmer undlod at stemme.