Loven har følgende indhold:

§ 1. Statens videnskabelige og praktiske undersøgelse af de geologiske forhold i Grønland varetages af Grønlands geologiske undersøgelse, der udgør et direktorat under ministeriet for Grønland.

Grønlands geologiske undersøgelse er rådgivende organ for ministeriet for Grønland med hensyn til alle spørgsmål, der er af betydning for de i stk. 1 nævnte forhold, samt for ministeriets bestræbelser til fremme af og kontrol med minevirksomhed i Grønland, alt i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

§ 2. Under direktøren for Grønlands geologiske undersøgelse ansættes det til opgavernes løsning fornødne videnskabelige, tekniske og administrative personale.

§ 3. De til Grønlands geologiske undersøgelses virksomhed nødvendige midler bevilges på de årlige finanslove.

§ 4. Grønlands geologiske undersøgelse aflægger årligt beretning om sin virksomhed til ministeren for Grønland.

Som begrundelse for disse bestemmelser anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

„Nærværende lovforslag er udarbejdet på grundlag af det af Minelovskommissionen fog, Grønland udarbejdede forslag til lov om Grønlands geologiske Undersøgelse, og forslaget må ses på baggrund af det samtidig fremsatte forslag til lov om mineralske råstoffer i Grønland, hvorefter der tillægges Grønlands geologiske Undersøgelse betydningsfulde opgaver i forbindelse med koncessionshaveres efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland.

Den hidtidige organisation G.G.U. blev oprettet i 1946, foreløbig for en 5-årig forsøgsperiode, idet de hertil nødvendige midler blev stillet til rådighed på Grønlands Styrelses budget. Ledelsen blev varetaget af „Udvalget for Grønlands geologiske Undersøgelse" bestående af direktøren for Grønlands Styrelse, senere departementschef i Ministeriet for Grønland, professorerne i mineralogi og geologi ved henholdsvis Københavns Universitet og Danmarks tekniske Højskole samt af direktøren for Danmarks geologiske Undersøgelse. Arbejdet har siden starten været gennemført i tilknytning til Københavns Universitets Mineralogiske Museum, der har stillet lokaler og i vidt omfang også personel og videnskabeligt apparatur til rådighed for G.G.U.

I 1951 blev institutionen i overensstemmelse med forslag fra Grønlandskommissionen af 1950 i flere henseender udbygget. I 1956 blev ledelsen, herunder af G.G.U.s årlige ekspeditioner til Grønland, overdraget en yngre geolog, der først som fungerende statsgeolog og senest som fg. direktør har varetaget de videnskabelige og administrative opgaver under udvalget for G.G.U.

I overensstemmelse med Minelovskommissionens forslag bør ved den geologiske udforskning af Grønland hovedvægten lægges på den systematiske udforskning med henblik på tilvejebringelse af geologiske kort, der er en afgørende forudsætning for efterforskning og eventuel udnyttelse af mineralogiske forekomster. G.G.U. foreslås samtidig organiseret som et direktoratet under Ministeriet for Grønland.

Til støtte for den geologiske undersøgelse kan G.G.U. ud over det egentlige geologiske kortlægningsarbejde drage alle former for anvendt geokemi og geofysik ind i arbejdet, ligesom feltarbejdet nødvendigvis må suppleres med laboratorieundersøgelser.

Da det ikke i almindelighed kan være nogen naturlig opgave for G.G.U. at varetage museale forpligtelser, forudsættes det, at alt materiale af udstillingsmæssig værdi afgives til Københavns Universitets Mineralogiske Museum.

Det vil findes værdifuldt, om der skabes mulighed for, at Grønlands geologiske Undersøgelse kan udbetale findeløn til personer, der indsender værdifulde fund til Grønlands geologiske Undersøgelse."

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte ministeren for Grønland bl. a.:

"Forslaget til lov om Grønlands geologiske Undersøgelse må ses i nøje sammenhæng med lovforslaget om mineralske råstoffer i Grønland, bl. a. fordi der tillægges Grønlands geologiske Undersøgelse betydningsfulde opgaver i forbindelse med koncessionshaveres efterforskning og udnyttelse af grønlandske råstoffer.

Forslaget lovfæster eksistensen af og fastsætter de opgaver, som fremover pålægges Grønlands geologiske Undersøgelse (GGU), og de økonomiske konsekvenser af lovforslaget påregnes ikke i første omgang at blive særlig byrdefulde, idet der, bortset fra normering af nogle ganske få tjenestemandsstillinger, ikke foreløbig skønnes at blive behov for større bevillinger end dem, der ville blive aktuelle selv ved bibeholdelse af den nuværende organisationsform."

Lovforslaget gav i folketinget anledning til nogen forhandling, idet der var delte meninger om, hvorvidt den foreslåede organisationsform var den mest hensigtsmæssige og økonomisk mest forsvarlige.

I det udvalg, der fik sagen til behandling, indstillede et flertal lovforslaget til vedtagelse i uændret affattelse, mens venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer i betænkningen anfører, at de ikke kan medvirke til forslagets gennemførelse. „Mindretallet kan tilslutte sig ønsket om, at Grønlands geologiske undersøgelse, der ikke hidtil har haft nogen fast status, får en sådan, men finder det ikke hensigtsmæssigt, at der oprettes et nyt direktorat under ministeriet for Grønland. Mindretallet peger på det ønskelige i en koordinering med Danmarks geologiske undersøgelse ...."

Som ordfører for de uafhængige tog Bækgaard — væsentlig ud fra økonomiske hensyn — afstand fra lovforslaget, idet han helt kunne tilslutte sig den kritik, der var fremsat fra anden side. Derimod gav Rosing (Grønl.) udtryk for tilfredshed med lovforslaget.

Ved 3. behandling skete vedtagelsen med 95 stemmer mod 4 (Uafh), idet 52 medlemmer (V og KF) afholdt sig fra at stemme.